You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

SDU-spinout er blevet global med stemmeteknologi: Kan måle karisma og afsløre depression

Stifteren af AllGoodSpeakers, Oliver Niebuhr – Foto: Syddansk Universitet.

AllGoodSpeakers er gået fra forskningsprojekt til nu at operere i fem lande og er nu på vej ind i sundhedssektoren, hvor stemmeteknologi både skal bruges til patientkommunikation og diagnoser.

AllGoodSpeakers er gået fra forskningsprojekt til nu at operere i fem lande og er nu på vej ind i sundhedssektoren, hvor stemmeteknologi både skal bruges til patientkommunikation og diagnoser.

Stemmen kan afsløre mere, end de fleste tror. Det ved man hos SDU-spinout AllGoodSpeakers, der for nylig har fejret fem års arbejde med avanceret stemmeanalyse og kommunikationstrænining. 

På de fem år er der sket meget, og virksomhedens fokus har også ændret sig løbende. 

“Da vi startede for fem år siden, var vores fokus at hjælpe individer med at forbedre deres præsentationsevner. I dag opererer vi i fem lande, herunder Dubai og Schweiz, og vores hurtigst voksende forretningsområde er udviklingen af hardware og software, der redefinerer, hvordan vi forstår og forbedrer kommunikation,” fortæller Oliver Niebuhr, grundlægger og CEO for AllGoodSpeakers, ifølge Syddansk Universitet

Virksomheden slår sig op på teknologien med navnet Acoustic Voice Profiling, der er i stand til at kvantificere karisma ved bl.a. at måle en stemmes rytme, intonation og lignende – som videre kan bruges til at forudsige resultater, ifølge stifteren af virksomheden. 

“Vores analyse gør det muligt for os at forudsige resultater i den virkelige verden, såsom følelser, adfærd og akademisk præstation,” siger Oliver Niebuhr og fortsætter. 

“Jo mere lyddata vi analyserer, desto skarpere bliver vores forståelse af effektiv kommunikation – ligesom flere pixels forbedrer klarheden på et TV-billede.”

Stemmeteknologi til medicinsk diagnostik og forbedring af patientkommunikation

Teknologien fra AllGoodSpeakers er indledningsvis skabt til at træne brugerens taleevner, men bruges nu ligeledes til at træne AI-systemer, så de lyder mere overbevisende og menneskelige. 

Derudover er virksomheden på vej ind i sundhedssektoren med et pilotprojekt i samarbejde med Aabenraa Hospital, der begynder i februar 2025. 

“Vi forbereder os på at introducere stemmeprofilering og træningskurser for læger og sygeplejersker med fokus på at forbedre empatisk kommunikation,” fortæller Oliver Niebuhr og tilføjer videre, at der også er et diagnostisk potentiale i deres teknologi. 

“Vores stemmeprofilering præsterer på et niveau, der kan sammenlignes med medicinske spørgeskemaer til at estimere træk som psykopati, hvilket viser potentialet for denne teknologi inden for medicinsk diagnostik.”

Andre forskere har desuden vist, at stemmen også kan afsløre lidelser som Parkinson’s, demens og depression, ligesom at karismatiske stemmer også er påvist at kunne mindske den smerte, som patienter opfatter – fortæller Oliver Niebuhr, der ser også ser lyst på fremtiden. 

“Fremadrettet vil vi fortsætte med at udforske stemmens potentiale og udvide anvendelserne af vores teknologi på tværs af industrier – fra erhvervslivet og sundhedssektoren til teknologisk udvikling.”

Læs også: Danske forskere udvikler algoritme til at forudsige sygdom

UGENS STARTUP: