Traktorer med GPS-guide til at høste effektivt er ingen nyhed i landbruget. Nu er fuldt selvkørende robotter også på vej til de danske marker, og måske kan det bane vejen for revolutionen.

Med et par øvede vrid på det robuste joystick, navigerer Hans Christian den store, fjernstyrede robot ind på markens afgrænsning – tydeligt markeret med en stribet pæl. Med et par tryk på den touch-skærm, der er monteret på robotten, vælger han program. Trykker start. Og så tøffer maskinen afsted. Helt af sig selv. Drejer til venstre, sænker harven og kører i en ret linje op ad marken. Her hæver robotten igen redskabet, vender og starter forfra i en ny rille.

”Ideen er, at landmanden kører ud med maskinen og markerer markens grænser op. Så skal han bare hjem foran computeren og planlægge, hvordan robotten skal bearbejde marken. Derefter er det bare at trykke start på maskinen – og den holder hele tiden landmanden opdateret om, hvor langt den er, diesel-beholdning og så videre,” forklarer Hans Christian Carstensen, der er produktchef i Agrointelli.

Det aarhusianske startup har udviklet en selvkørende robot-traktor, der selv finder vej på marken ved hjælp af GPS-navigation. Uden på sin kunstige intelligens har den 150 hestekræfter og et såkaldt trepunkts-ophæng – traktorsprog for et standardiseret anhængertræk til at koble redskaber bagpå på traktoren. Og på nuværende tidspunkt har robotten lært at rense afgrøder og så, men kan i virkeligheden bruge de fleste redskaber, som landmanden allerede bruger i forvejen.

En del af det unikke ved løsningen er et planlægnings-værktøj, som selv kan udregne den mest optimale måde at bearbejde marken på. Og det har fået 15 landbrug til at købe maskinen – i Danmark, Tjekkiet og Holland – siden den blev lanceret i slutningen af 2019.

Selvom det indtil videre er små tal, tror Agrointelli fuldt og fast på, at et selvkørende landbrug kan være lige om hjørnet. Og måske kan det bane vejen for selvkørende andre steder.

GPS-styring er en gammel nyhed

Mens Agrointellis selvkørende Robotti er nyeste skud på stammen, har landmændene i en årrække brugt den præcise navigationsteknologi RTK-GPS som guide til at høste markerne mere præcist. I 2019 blev over halvdelen af Danmark landsbrugsarealer høstet med teknologien ifølge tal fra Danmarks Statistik.

Den første egentligt selvkørende traktor, der kørte i Danmark, solgte Claus Bjerre allerede i 2015. Modsat versionen fra Agrointelli var der her tale om en standard-traktor fra producenten Fendt, som ved hjælp af GPS og retro-fitted guidance system kunne lære at slå græs mellem frugttræer hos en frugtavler.

I dag arbejder Claus Bjerre stadig på selvkørende teknologi med sin virksomhed Traqnology. Ligesom dengang satser virksomheden på at bruge gennemprøvede produkter fra kendte producenter, hvor de efterinstallerer GPS og selvkørende radarudstyr. En løsning de allerede har solgt de første eksemplarer af.

”Ved at bruge standardkomponeneter bliver den mere alsidig. Vores traktor kan opstrege boldbaner om sommeren og være sneplov om vinteren. Det giver bare en anden tilbagebetalingstid,” siger Claus Bjerre.

Derfor tror Claus Bjerre og Traqnology også på, at den fremgangsmetode vil være den næste udvikling indenfor selvkørende i afgrænsede miljøer – på boldbaner såvel som i landbruget.

”Vi tror, vi skal have bygget robotteknologien på en traktor, der findes i forvejen. Vi snakker selvkørende versus monitoreret selvkørende, som er det vi bruger. For det giver bare nogle problematikker – eksempelvis med sikkerhed – hvis ikke man overvåger traktoren, mens den kører,” siger han.

Traqnology installerer sit GPS-system i mindre køretøjer, så de kan køre snorlige, når der eksempelvis skal streges boldbane op.

Science faction eller pragmatik?

De selvkørende robotter har været undervejs længe. Selvom AgroIntelli kun har været en virksomhed i fire år, er teknologien baseret på et universitetsprojekt, der blev startet tilbage ved årtusindeskiftet.

Medarbejderne i virksomheden indrømmer da også gerne, at der har været bump undervejs i det store udviklingsprojekt. Men det er også derfor, de bruger kendt teknologi, hvor de kan.

”Vi har valgt at køre med diesel, for det er vigtigt for kunden, at den er pålidelig. Robotten tager udgangspunkt i kendt teknologi og standardkomponenter, som en mekanikere i alle lande kan reparere,” siger Frederik Rom, der er Product Manager i Agrointelli.

Den første version af virksomhedens selvkørende landbrugsrobot, som blev lanceret i 2016, var mindre, og fandt kun research-interesserede kunder. Svaret på hvorfor skal nok findes et sted imellem den klejne størrelse – med 25 hestekræfter var det nærmere havetraktor end egentlig traktor – og den manglende robusthed.

Løsningen blev i hvert fald en større model med 150 hestekræfter, som blev lanceret til markedet sidste år.

”Den nye version er baseret på al vores research siden 2016, og det gjorde, at vi sidste år kunne præsentere en ny model, som var et meget stærkere produkt,” mener Frederik Rom.

Agrointelli mener ikke, at landmændene føler sig udfordret af robot-medarbejderen. ”Der er mangel på arbejdskraft i landbruget – også i USA, Brasilien og Kina. Og den arbejdskraft, der er tilgænglig, er ofte dyr eller ikke kvalificeret nok. Så kan man få en robot, der er pålidelig og kører millimeterpræcist, er det at foretrække,” siger Frederik Rom, Product Manager.

En selvkørende klynge i Danmark

Agrointelli er ikke de eneste, der roder med selvkørende landbrugsrobotter. Sidis Engineering fra Sønderborg, FarmDroid fra Rødding og Conpleks fra Stuer er i gang med at udvikle lignende selvkørende løsninger – og det er bare indenfor landbrug.

”Vi er ikke de eneste, men vi er blandt de førende. Det er sindsygt kompliceret at udvikle selvkørende. Men markedet er først ved at vise sig – og ingen har sat sig på det endnu,” siger Frederik Rom.

Som sælger af landbrugsmaskiner har Claus Bjerre fulgt udviklingen i en årrække, og han er ikke i tvivl om, at udviklingen drives af en række startups. Men det betyder også, at han har set, hvordan de selvkørende robotter har været komplicerede at få på markerne. Også selvom det er et meget mere kontrolleret miljø sammenlignet med en landevej.

Claus Bjerre, parnter i Traqnology.
Claus Bjerre, partner i Traqnology.

”Den helt store akilleshæl for mig at se er, at der er en kløft mellem landmændene, der gerne vil have skidtet, og udviklerne, der ikke nødvendigvis kender landbruget indgående. Der er mange processer som er særlige for landbruget, som de måske først opdager, når robotten kører derude. Så der skal bygges den der bro mellem landbrugskendskab og programmørerne,” siger han.

”Potentiale til at sprænge mellem hænderne på os”

Løftet om selvkørende personbiler har hængt i luften i årevis, uden at de af den grund er kommet ud af testfasen. Landbrugsrobotterne er anderledes tæt på at blive til virkelighed.

Selvom robottraktorerne er udviklet til et miljø, der er meget mere afgrænset end personbiler, skal de også leve op til lovgivning om sikkerhed. Men får de succes på de danske marker, kan det måske bane vejen for personbilerne.

”Det er svært for mg at kloge mig på, hvilken betydning det har for selvkørende generelt, men jeg tror, vi ser selvkørende robotter på marker, før vi ser det på vejene. Måske er det en måde at accelerere selve udviklingen på – der er i hvert fald teknologi og algoritmer, som overlapper flere steder,” siger Frederik Rom fra Agrointelli.

Og med den nyeste Robotti-model mener han, virksomheden er kommet et stort stykke ad vejen.

”Jeg tror, det her har potentialet til at sprænge imellem hænderne på os i løbet af få år. Robotplæneklipperen tog ikke lang tid fra gimmick til allemandseje, og jeg tror, det er det samme, der vil ske for landmænd og selvkørende medhjælpere de næste år,” siger Frederik Rom.

Hans Christian Carstensen understreger, at sikkerhed er enormt vigtigt, når man beskæftiger sige med autonome køretøjer. Derfor har Agrointelli også brugt rigtig mange ressourcer på sikkerhed: Sensorer der får robotten til at sætte farten ned, når den nærmer sig en udfordring, og en ’bumper’ som får den til helt at stoppe, hvis den kører imod noget. Og produktchefen er så sikker på teknologien, at han gerne stiller sig foran de 150 hestekræfter for at demonstrere, at den stopper for en udstrakt hånd.

 


Artiklen er en del af temaet om ’Fremtidens Landbrug’. Du kan læse næste artikel i temaet her:

Sponseret: Digitale agtechs og det etablerede landbrug skal finde fremtiden sammen