Serieiværksætter: Kommercialisering bør være et succeskriterie for forskningen

Serieiværksætter: Kommercialisering bør være et succeskriterie for forskningen

Videnskabelige gennembrud kan gøre en stor forskel for befolkninger og samfund. Men gennembruddene når ikke altid til markedet, fordi forskerne har mere fokus på at publicere artikler end kommercialisere, mener serieiværksætteren Martin Vesterby, der selv har en baggrund som forsker.

Videnskabelige gennembrud kan gøre en stor forskel for befolkninger og samfund. Men gennembruddene når ikke altid til markedet, fordi forskerne har mere fokus på at publicere artikler end kommercialisere, mener serieiværksætteren Martin Vesterby, der selv har en baggrund som forsker.

Artiklen er en del af magasinet ‘From University to Unicorn 2021’. Du kan læse hele magasinet online her.


Med en kronisk ja-hat og smittende energi udstråler Martin Vesterby en selvsikker aura af ’selfmade man’ i stil med de fleste andre succesfulde serieiværksættere.

Destilleriet ’Stauning Whisky’ er måske nok den mest kendte virksomhed, som han har været med til at stifte, men CV’et tæller også medstifter-titlen på en række virksomheder målrettet sundhedssektoren – blandt andet Visikon (bedre patientkommunikation) og RobinVac (som kan trække ekstra doser ud af corona-vacinerne).

Hans baggrund er da også mere akademisk end de fleste: En medicinuddannelse, uddannelse på elite-universiteterne Berkeley og Stanford og en Ph.D. i medicin.

”Jeg er primært iværksætter og en der arbejder med den entreprenørielle tilgang til at ændre ting. Men hvis man gerne vil ændre sundhedssektoren, så skal man have respekt for, at der skal være evidens for det, man vil ændre. Og for at navigere i det, blev jeg rådet til at lave en Ph.D, fordi det ville gøre det nemmere for mig. Så jeg blev vel forsker af nød, ikke af lyst,” siger Martin Vesterby.

Forskning som startup-trumf

Selvom Martin Vesterby indkasserede en forskningspris på 200.000 kroner fra Jorck Fonden for den erhvervsrelateret forskning i sin Ph.D., dedikerede han sig efterfølgende iværksætteriet frem for forskningen. Faktisk beskriver han grinende sit forhold til forskningslivet som et had/kærlighedsforhold, som han stadig har ”ar på krop og sjæl” af.

Alligevel er han ikke fortaler for Silicon Valley-fortællingen om, at man skal droppe ud af universitetet for at starte noget stort ala Facebook. For både en lang uddannelse og forskning giver nogle særlige kompetencer og indsigter, der også kan være et trumfkort i iværksætteri – hvilket har været tilfældet i flere af de virksomheder, Martin Vesterby har været med til at starte.

”Når man er iværksætter, er det super vigtigt at være fagligt stærk indenfor det område, hvor der er krav om fagligt stærke profiler, for hvis du kommer udefra og ind i et felt, får du ingen anerkendelse på markedet uden en vis indsigt,” siger han.

Omvendt kan forskningen ikke stå alene. Det har han selv erfaret gennem Stauning Whisky, som er blevet en stor succes uden at have viden om whisky på forhånd: Destilleriet er stiftet af ni venner, som intet vidste om whisky, men bare satte sig for at lave verdens bedste.

“Når forskere går i retning af erhvervslivet, handler det også om ydmyghed.”

”Når forskere går i retning af erhvervslivet, handler det også om ydmyghed – om at forskningen kun betyder så meget. Forskerne er super vigtigt, men ikke uundværlige, for de er kun bidragsydere til et projekt, hvor man skal lave noget nyt, og det kræver i lige så høj grad, at de inviterer kompetencer ind udefra, hvis det skal blive en succes på markedet,” siger han.

Kommercielt succeskriterie

Startups baseret på forskning kan ikke bare blive en rigtig god forretning, men også i høj grad drive reelle forandringer i samfundet omkring. Derfor bør forskere også i højere grad tænke kommercielt, mener Martin Vesterby.

”Der er for få der ender som egentlig iværksættere. Vi har nogle af verdens bedste forskere, som får alt for lidt ud af deres potentiale. Et stykke software eller en biomarker eller en algoritme er fløjtende ligegyldig, hvis ikke det kan sættes i kontekst af nogle mennesker, der mener det er så værdifuldt, at de vil betale penge for det. Innovation without change is just research,” siger han.

Årsagen til at for få forskere tænker kommercielt mener han skal findes i, at forskningen lukker sig om sig selv. Forskerne søger i højere grad anerkendelse bland andre forskere end fra det omkringliggende samfund. Målet er at skrive en publikation som kun en håndfuld andre top-forskere forstår. De bør søge og få anerkendelse for, hvor stor en forskel deres forskning kan gøre ude i virkeligheden, mener han – og det sker kun på stor skala gennem kommercialisering.

”Den nysgerrige forsker skal have lov til at eksperimentere, men jeg er ked af det, når resultaterne præsenteres, så det kun er fem andre forskere, der forstår det – fordi det er så nørdet, at man ikke kan omsætte det til forandringen nogen steder. Jeg kunne godt tænke mig, at vi fandt nogle bedre måder at anerkende forskningen på, så det ikke primært handler om at udkomme i tidsskrifter,” siger han.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY