You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Serieiværksættere lancerer digital CFO til startups: Rodede regnskaber “er kryptonit for seriøse investorer”

@Erik

Den nyudviklede digitale CFO, Scaleup Finance, skal frigive mere af iværksætteres fokus til udvikling af kerneforretningen. “Det er velkendt i startupmiljøet, at stifteren ofte står som blæksprutte med armene nede i alt,” siger folkene bag.

Den nyudviklede digitale CFO, Scaleup Finance, skal frigive mere af iværksætteres fokus til udvikling af kerneforretningen. “Det er velkendt i startupmiljøet, at stifteren ofte står som blæksprutte med armene nede i alt,” siger folkene bag.

Det skal være slut med at fifle med krøllede kvitteringer, regnskabsark og lønkørsel. Flere iværksættere skal i stedet bruge mere tid på at forfølge drømmen og mindre tid på drænende administration.

I hvert fald, hvis det står til folkene bag Scaleup Finance, som har udviklet en digital CFO, der hjælper startups med alt fra økonomistyring, budgetter, administration til løn og finansielle modeller. Softwaren skal frigive fokus til kerneforretningen i de unge virksomheder – og dermed chancen for succes.

“Det er velkendt i startupmiljøet, at stifteren ofte står som blæksprutte med armene nede i alt. Når det handler om administration og finansielle opgaver, bliver det hurtigt tungt og tidskrævende – og det fjerner fokus fra at opbygge forretningen. Vi har selv stået med samme udfordringer og det kan simpelthen dræbe et startup, hvis man ikke får styr på det,” siger administrerende direktør i Scaleup Finance, Alexander Sonne Wulff.

Ifølge stifterne selv er Scaleup Finance er både et digitalt værktøj, men også en service, som giver adgang til rådgivning fra det, de kalder et full-finance hold – uden den tunge CFO-lønpost.

Det handler om tillid

I dag sidder mange iværksættere selv med økonomiansvaret og forsøger uden de rette kompetencer at lave budgetsystemer og lappeløsninger. Og Scaleup Finance kan blive kuren på hovedpinen, ifølge Thorbjørn Rønje, som er medstifter af virksomheden, serieiværksætter og medejer af venturevirksomheden Morph.

“Vi har selv 15 start- og scaleups i Morph, der hver og én sad med samme problem, da vi investerede i dem. Hvis danske virksomheder skal klare sig mod de udenlandske og tiltrække stærke investorer, nytter det ikke at rode rundt i mangelfulde excelark. Det er kryptonit for seriøse investorer,” siger Thorbjørn Rønje.

Ifølge ham er der behov for, at danske iværksættere bliver bedre til at registrere performance, opstille nøgletal og dele data. Det handler om at sælge tillid og overskueliggøre de vigtigste tal og parametre for investorerne.

Har ramt et hul i markedet

Scaleup Finance har siden den officielle lancering i foråret 2021 fået 30 abonnerende kunder. Og selvom Alexander Sonne Wulff er glad for starten af rejsen, er ambitionerne er meget større. Planen er kraftig vækst på kort tid, ifølge den administrerende direktør, der mener, de har ramt et hul på det europæiske marked.

“Der findes en lignende løsning i USA, som har hentet 100 mio dollars i deres seneste investeringsrunde – så markedet findes og investorerne kan se potentialet. Vi har i første omgang fokus på det europæiske marked og har store forventninger,” siger Alexander Sonne Wulff.

Udover Wulff og Rønje er Alexander Zaar Jensen, tidligere Deloitte, Mathias Ellebæk Hansen, tidligere PVC, serieiværksætteren Nicolai Rasmussen og Patrick Jørgensen, tidligere Microsoft, alle medstiftere af Scaleup Finance.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" før alle andre!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY