Sikrer 30 millioner kroner til vækst: Hakio spår om fremtiden, så modebrands kan reducere spild

@sebastian

En bare to år gammel SaaS-virksomhed fra Aarhus har rejst en seed-runde på fire millioner euro. Investeringen skal videreudvikle og udvide Hakios platform, som udnytter maskinlæringsalgoritmer til at tackle det globale affaldsproblem i modebranchen.

En bare to år gammel SaaS-virksomhed fra Aarhus har rejst en seed-runde på fire millioner euro. Investeringen skal videreudvikle og udvide Hakios platform, som udnytter maskinlæringsalgoritmer til at tackle det globale affaldsproblem i modebranchen.

Overproduktion, tabt salg og driftsmæssig ineffektivitet: Hvert år taber detailhandlere op mod én billion euro (over syvtusindemilliarder kroner) på grund af dårlig planlægning

Aarhus-startuppet Hakio løser problemet med maskinlæringsalgoritmer, der hjælper fashionvirksomheder med at skabe bedre prognoser for fremtidens salg og trends, så de kan have de rigtige mængder på lager på de rigtige tidspunkter. Algoritmerne fra startuppet analyserer op til 150 datavariabler, herunder kundeadfærd, makroøkonomiske tendenser og marketingdata. På den måde fanger Hakio abnormaliteter i markedet og giver indsigt baseret på avancerede efterspørgselsprognoser.

“Ved at fjerne bias, når man opretter en basisprognose, og efterfølgende inkludere ekspertviden i en elegant og brugervenlig platform, kan modebrands øge planlægningsnøjagtigheden og reducere driftsomkostninger og arbejdskapital. Det betyder, at virksomhederne kan frigøre midler, som de kan bruge andre steder,” siger Malte Bjerg Vittrup, medstifter og CEO i Hakio.

Med bare to år på bagen har Hakio netop landet en investering på 30 millioner kroner til vækst.

Industrien bruger milliarder på planlægning

Hakios platform er udviklet sammen med kunder som Jack & Jones og Only. Startuppet ønsker at blive en transformerende kraft inden for sektoren, da tøjmærker årligt bruger anslået 6 milliarder kroner på planlægning og overproduktion af milliarder af beklædningsgenstande.

20 personer arbejder allerede på at forbedre Hakio-platformen, og startuppet ønsket at mere end fordoble teamet for at øge sin indflydelse og nå ud til endnu flere kunder.

“Hos Hakio er vi drevet af en forpligtelse til at reducere spild og reducere tab på grund af dårlige prognoser. Vi hjælper allerede brands med at reducere omkostninger og forbedre overskuddet, men takket være vores nye investorer har vi nu ressourcerne og viden til at videreudvikle og skalere Hakio til næste niveau, og vi kan ikke vente med at komme i gang,” siger Malte Bjerg Vittrup.

Finansieringsrunden ledes af People Ventures og Dreamcraft Ventures sammen med de eksisterende investorer Blazar Capital og Founderment. Udover dataforskere og udviklere til at videreudvikle platformen, vil finansieringen blive brugt til at udvide platformen til nye europæiske markeder.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY