You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Silicon Valley-iværksætter om, hvorfor hun stiftede startup i Danmark: ”Det er et let spørgsmål!”

Colleen Acosta, PhD, forsker og stifter bag Freya Biosciences. Foto: TechBBQ

Den amerikanske iværksætter Colleen Acosta forklarede på TechBBQ, hvorfor i sin tid grundlagde biotech-succesen Freya Biosciences i København.

Den amerikanske iværksætter Colleen Acosta forklarede på TechBBQ, hvorfor i sin tid grundlagde biotech-succesen Freya Biosciences i København.

”Det er et let spørgsmål at svare på!”

Sådan indledte Colleen Acosta, PhD, forsker og iværksætter, sin tid på scenen.

Hun var sat i stævne paneldebat til startup-eventet TechBBQ for at fortælle om, hvorfor man som indfødt Silicon Valley-borger vælger Danmark som hjem for sit startup.

“Der er en stor stor mængde af talent, verdensførende tekniske universiteter, data scientists, pharam industry, know-how, Og så er Danmark også et fantastisk sted at bo,” fortsatte den amerikanske iværksætter.

Colleen Acosta var sammen med Mads Lacoppidan EIFO og Mikkel Skovborg Novo Nordisk sat i stævne til TechBBQ for at fortælle om fordelene ved at placere sit startup i Danmark

Acosta står sammen med en række medstiftere bag health tech-startuppet Freya Biosciences, der specialiserer sig i kvinders sundhed. Med fokus på mikrobiel immunterapi vil virksomheden forbedre de reproduktive sundhedsresultater hos særligt kvinder.

“En af de andre grunde til, at vi placerede os i Danmark, er den uovertrufne mængde af tilgængelige sundhedsdata. Med supercomputing og kunstig intelligens er det noget, der på sigt kan blive en stor del af vores innovation,” forklarer Colleen Acosta.

Innovationsdistrikt? Ja tak!

Den nye iværksætterstrategi fra regeringen lover udover mindre bureaukrati og mere talenttiltrækning også ekstra støtte til såkaldte innovationsdistrikter, som man kender dem fra blandt andet Boston og Silicon Valley.

Og netop det tiltag i dansk regi vakte begejstring hos den amerikanske iværksætter.

”Jeg kommer fra Silicon Valley, jeg er født og opvokset der, og jeg ved, hvor meget optimisme, den slags distrikter kan medføre. Det kan helt sikkert tiltrække en masse talent og på sigt skabe en sneboldsffekt,” forklarede Colleen Acosta.

I en af de største finansieringsrunde i sin kategori rejste Freya Biosciences i januar en serie a-investeringsrunde på 38 millioner USD fra bl.a. Sofinnova Partners, OMX Ventures og EIFO. På trods af himmelflugten er der dog ingen planer om at forlade Danmark.

“Vi er født i Danmark. Halvdelen af vores medarbejdere er danske, de ansatte er danske og alt det, vi er i gang med at udvikle kommer til at ske fra Danmark af. Alt, hvad vi har brug for i vores opskrift, er lige her,” fortalte Colleen Acosta.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Samt de seneste nyheder og største historier om tech og startups direkte i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY