This post is also available in: English
Den danske softwarevirksomhed Trifork har indgået et partnerskab med Swiss Post for at udvikle en ny cloud-baseret platform til elektroniske patientjournaler (EPJ) i Schweiz. Samarbejdet trækker på Triforks erfaring fra udviklingen af digitale sundhedsløsninger i Danmark, herunder det danske Fælles Medicinkort, Min Læge-appen og Det Danske Vaccinationsregister. Med genbrug af Triforks eksisterende standardsoftware og løsninger vil projektet bygge en skalerbar og fremtidssikret infrastruktur tilpasset schweiziske forhold. Platformen skal håndteres lokalt af Swiss Post med fokus på datasikkerhed og beskyttelse af følsomme oplysninger.
Læs også: Digital sundhedsbog til kæledyr er gået fra stor skuffelse til dugfrisk kapital – TechSavvy
“Vi er stolte over at bringe vores erfaring fra Danmarks digitale sundhedsløsninger til Schweiz. Sammen med Swiss Post ønsker vi at skabe en infrastruktur, der fremmer bedre og mere sammenhængende sundhedsydelser for både patienter og behandlere,” siger CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More for Trifork Digital Health, Jesper Grankær Carøe, i en pressemeddelelse.
Samarbejdet markerer et vigtigt skridt i digitaliseringen af det schweiziske sundhedsvæsen og lover at levere øget effektivitet, sikkerhed og innovation.
Et mere effektivt sundhedssystem
Swiss Post, der allerede står bag driften af størstedelen af landets EPJ-systemer og dækker 90 procent af de eksisterende journaler, vil være ansvarlig for driften af den nye løsning. Den nuværende platform, som er certificeret efter schweizisk lovgivning for elektroniske patientjournaler, opfylder allerede strenge krav til datasikkerhed og lovgivning. Den kommende cloud-baserede løsning skal erstatte det eksisterende system og introducere avancerede funktioner som e-recepter og vaccinationshåndtering.
Læs også: Unik konference skabt af frivillige vender tilbage til Aarhus – TechSavvy
Platformen vil være bygget på moderne standarder som HL7 FHIR, der gør det lettere for både patienter og sundhedsprofessionelle at få adgang til data. Den skal fremme gnidningsfri digital kommunikation og integration af nye funktioner, som kan styrke samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet og sikre mere effektive sundhedsydelser.