You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Disruption, Disruptionuddannelse

Nu skal der også uddannes i disruption

@Redaktionen

Nu skal der ikke kun rådgives i disruption. Der skal også uddannes i begrebet. En ny uddannelsesretning åbner på Aros Business Academy i Aarhus og København.

De sidste par år har disruption været the talk of the town. Så blev der nedsat et disruptionråd af regeringen. Nu er der også kommet en disruptionuddannelse.

Selvom begrebet for mange iværksættere nok har nået en form for metaltræthed, så mener folkene bag uddannelsen, at viden om disruption fra udlandet kan være svær at omsætte i en dansk kontekst, og at der derfor er behov for uddannelse i disruption i et nordisk perspektiv.

“Disruption er et af tidens store buzzwords, som de fleste har hørt om, men som mange stadig har svært ved at relatere til og ikke mindst arbejde med ude i de danske virksomheder. Det vil vi lave om på,” siger Anders Rosenlund, uddannelseschef hos Aros Business Academy i en pressemeddelelse

Vi skal være opmærksomme på muligheder og trusler

Men selvom disruption er blevet ophøjet til buzzword, så viser en tidligere undersøgelse fra Dansk Industri, at kun halvdelen af de danske virksomheder har fokus på det, siger Anders Rosenlund:

“Teknologien buldrer derudad, og det giver både muligheder og trusler for virksomhederne. Det bliver man nødt til at forholde sig til, da spillereglerne og grundlaget for ens gode forretning kan ændre sig på rekordtid,” siger Anders Rosenlund.

Ikke bare varm luft

Det kan lyde som varm luft, men uddannelsen lover, at det ikke kun kommer til at handle om Uber, AirBnB og Tesla, og hvad man gør i Silicon Valley. Her bliver deltagerne tvunget til arbejde praktisk.

“På den nye uddannelse kommer deltagerne over et halvt års tid blandt andet til at arbejde med at disrupte deres egne virksomheder – og til at udvikle disruptive tiltag, der kan afprøves sideløbende med den ‘gamle’ forretning. På den måde bliver de opmærksomme på nye digitale markedsmuligheder og ikke mindst mulige faldgruber,” siger Anders Rosenlund.

Uddannelsen kommer til at bestå af seks moduler med hver sin danske ekspert i disruption og varer samlet set et halvt år. Uddannelsen har ingen formelle optagelseskrav, men henvender sig til typer, der ser fremad, tænker ud af boksen, har drive og ambitioner, står der i beskrivelsen af disruptionuddannelsen.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY