This post is also available in: English
I en tid, hvor mange virksomheder kæmper med usikkerheden om en kommende recession, er der fuld fart på skatteplatformen TaxHelper. Virksomheden har allerede hjulpet over 20.000 danskere og 7.000 borgere i Storbritannien med at finde glemte skattefradrag for mere end 250 mio. Kroner.
Med en investering på over 5 mio. Kroner fra en række prominente investorer, sætter TaxHelper et nyt og større mål: Antallet af kunder skal fordobles og nå 50.000 inden for det kommende år.
Læs også: Ugens Startup: Tax Helper vil sikre brugernes 11 mia. skattekroner
“Vi ser en enorm efterspørgsel efter en mere intuitiv og brugervenlig måde at håndtere skat på. Med denne finansiering er vi i stand til sætte endnu mere fart på skaleringen og går efter at fordoble antallet af kunder inden for et år. Det kommer efter vi firedoblede vores omsætning sidste år. Derudover har vi også nye produkter, vi kommer ud med i løbet af den næste måneds tid, som vil give danskerne endnu bedre styr på deres skat,” siger Aske Buemann, CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More og medstifter af TaxHelper.
Erfarne iværksættere investerer
Den nye investorkreds inkluderer blandt andet iværksætterne Rune Mai, kendt for at have bygget budget-appen Spiir og open banking platformen Aiia, Rasmus Jensen, der har skabt one.com, samt Gustav Thybo, som har stået bag Flyhjælp.
“Vi ser frem til at få erfarne kræfter med som Rune, Rasmus og Gustav, der alle har bygget og solgt virksomheder for store millionbeløb. De har alle prøvet at skalere digitale forretninger og kommer med stor erfaring inden for B2CB2C (Business-to-Consumer) refererer til handel og forretningsforbindelser mellem virksomheder og individuelle forbrugere, i modsætning til B2B (Business-to-Bu... More og fintech, som er et perfekt match til os. Vi er overbeviste om, at de kan bidrage til vores rejse og hjælpe med at skabe en stor europæisk spiller inden for skat og økonomi, der kan gøre en forskel for millioner af borgere i Europa,” siger Aske Buemann.
Og den nye investor Rune Mai ser da også et enormt potentiale i TaxHelper og deres mission om at gøre skat og økonomi simpelt.
“I Spiir oplevede vi på egen krop, hvor udfordrende økonomi kan være for folk. Jeg tror TaxHelper har en unik mulighed for at blive en personlig og proaktiv rådgiver, der kan hjælpe deres kunder med at få mest muligt ud af deres privatøkonomi. Det er der et behov for både i Danmark men også i resten af Europa. Derfor ser jeg meget frem til at kunne være med på rejsen,” siger han.
Fakta:
- TaxHelper har rapporteret skattefradrag for 250 mil. kr. i alt. En bruger på TaxHelper finder i gennemsnit 10.400 kr. i fradrag.
- De engelske skattemyndigheder fandt, at det kun var 3 mio. ud af i alt 12 mio. borgere, der havde udnyttet et fradrag for at arbejde hjemmefra. Dermed går mindst 9 mil. borgere glip af fradraget.