Soundboks: Højttaleren der eksploderede mellem fingrene på de unge iværksættere

Sådan så det ud, da vi mødte Soundboks i deres lejr på Roskilde Festival i 2016. Siden er virksomheden kun vokset og omsatte sidste år for 30 millioner kroner.

Et hyggeprojekt med en højttaler til festivalfolket i Roskilde eksploderede nærmest med det samme for de tre unge stiftere bag Soundboks, som i podcasten ‘Iværksætterhistorier’ fortæller om turen gennem Y-Combinator og Kickstarter til en omsætning på 30 millioner.

Et hyggeprojekt med en højttaler til festivalfolket i Roskilde eksploderede nærmest med det samme for de tre unge stiftere bag Soundboks, som i podcasten ‘Iværksætterhistorier’ fortæller om turen gennem Y-Combinator og Kickstarter til en omsætning på 30 millioner.

Podcasten er optaget og produceret af ‘Iværksætterhistorier‘.

Da Soundboks blev stiftet i 2015 af de tre gymnasievenner Jesper Theil Thomsen, Christoffer Nyvold og Hjalte Emilio Wieth, var det egentlig mest et hobbyprojekt. Men de forsøgte sig alligevel med en annonce for højttaleren i Den Blå Avis op til Roskilde Festival – og det viste sig at være en rigtig god ide.

200 henvendelser viste stor interesse for højttaleren, og det bliver til et salg på 10.000 kroner i april, 160.000 kroner i maj og over 1 millioner kroner i juni. Derfor får de tre unge iværksættere også umådeligt travlt med faktisk at bygge de højttalere, som de nu har solgt.

“Vi hyrer 24 venner og folk fra jobcentret til at stå i døgnproduktion halvanden måned op til Roskilde Festival og lave 400 Soundbokses,” fortæller Hjalte Emilio Wieth, medstifter af Soundboks, i podcasten ‘Iværksætterhistorier’.

Siden har den unge virksomhed med de unge stiftere været igennem Y Combinator – verdens mest prominente acceleratorprogram – og en succesfuld Kickstarter-kampagne der skaffede 780.000 dollars men også blev ramt af produktionsudfordringer.

Hele den hektiske rejse fra hobbyprojekt til etableret virksomhed med en omsætning på 30 millioner kroner kan du høre i afsnittet af ‘Iværksætterhistorier’ lige her:

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY