Søren Nielsen fra Ernit og Ole Madsen fra Spar Nord modtager prisen og lykønskninger fra Thomas Krogh Jensen i baggrunden

Vinderen af Copenhagen FinTechs Nordic Corporate Innovation Award er netop blevet afsløret. Det blev samarbejdet mellem Spar Nord og Ernit, der blev honoreret ved Børsens Fintech Innovation Conference.

I forbindelse med Børsens Fintech Innovation Conference blev vinderen af Copenhagen Fintechs Nordic Corporate Innovation Award i dag fundet. Prisen gik til Spar Nord og Ernit, der igennem Spar Nords future finance initiativ har samarbejdet om at få Ernit på markedet.

“Ernit havde ikke været hvor vi er i dag, hvis det ikke var for Spar Nord. Spar Nord har taget os ind og hjulpet os med at komme til marked,” sagde Søren Nielsen, founder og CEO i Ernit.

Ernit står bag en app, der skal lære børn at håndtere penge i den digitale verden. Her har samarbejdet med Spar Nord taget Ernit til nye højder, et samarbejde, som blev uddybet af Spar Nords Kommunikationsdirektør, Ole Madsen.

“Samarbejdet mellem Spar Nord og Ernit er et eksempel på en mindre corporate venture investering, der også er smart money. De etablerede banker bør altid bringe mere end blot kapital til bordet. Således mener jeg vores egentlige bidrag har været, at integrere Ernits app i rigtige bankkonti, så man rent faktisk kan tjene penge i stedet for funny money”.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.