Spilbranchen er en overset pengemaskine: Politikerne har sovet i timen

This article is also available in English.

På det gamle fabriksområde i Aarhus’ sydhavn spirer kreativiteten. Her ligger Filmby Aarhus, som er en kreativ erhvervspark med over 100 virksomheder indenfor film, medier og spil.

En del af filmbyen er inkubationsmiljøet Ideas Lab, hvor spiludviklere sidder side om side med filmskabere, VR-pionerer og andre digitale iværksættere, mens de forsøger at skabe den næste store ting.

Chefen for inkubatoren, Christian Nyhus Andreasen, fortæller, at man arbejder for at skabe bedre vilkår og strukturer for spilbranchen. Og han ærgrer sig over, at rækken af tidlige danske spilsuccesser endnu ikke har fået tilstrækkelig medvind af politikerne på Christiansborg, hvilket er en forudsætning for at hjælpe branchen til en endnu stærkere position ude i verden.

”Man har ikke set, at der er en branche her, som kræver investeringer. Den er ikke kun succesfuld, fordi vi har en magisk kreativitet i Danmark, og mange mener, at politikerne nok har har sovet i timen. Man har kigget på det og sagt: Det kører jo fint nok. Men potentialet er til mere, meget mere,” mener han.

Med en fortid i SYBO og som rådgiver i flere finske, tyske og franske spilvirksomheder og spilinvestorer, har Christian Nyhus Andreasen set store forskelle på, hvor seriøst forskellige lande ser spilindustrien, og om industrien anses som kultur, tech eller både- og. Selv ser han store muligheder for industrien – både kunstnerisk og kommercielt.

”Vi har virkelig en tro på, at vi har en fremtid her, og at vi kan nå med på vognen i Danmark. Det er jo derfor, vi også investerer i både spil og det transmedielle her i Filmbyen – ellers ville vi holde os til filmmediet alene,” siger han.

I skyggen af film, tv og teater

De 223 statsstøttede teatre i Danmark får 1,2 milliarder kroner i støtte årligt. Det Danske Filminstitut støttede sidste år udvikling, produktion og formidling af spillefilm med 221 mio. kroner. Til digitale spil var der 12 mio. støttekroner.

Og det er ifølge Jesper Krogh Kristiansen fra Vision Denmark, som er en klynge for den digitale visuelle industri i Denmark, et klart billede på, at der mangler et strategi og vision for spilbranchen i Danmark.

”Det forekommer jo næsten kulturelt uansvarligt. Seneste tal fra DR’s medieforsking viser, at danskerne bruger mere tid på digitale spil end på trykte medier. Og så virker det vanvittigt, så lidt opmærksomhed der er på det her område i forhold til at sige: Skal vi sikre, at der er nogle specifikt danske tilbud? Skal vi sikre, at der er nogle kvalitetstilbud med en dansk tematik?,” siger Jesper Krogh Kristiansen, spilkonsulent i Vision Denmark.

Han mener dog ikke, at spil udelukkende skal være kunstprojekter finansieret af staten. En vision kunne også tage udgangspunkt i branchen som den kommercielle industri, den også er, og blandt andet indeholde planer for eksporttiltag, udvikling af nye talenter gennem uddannelsessystemet eller bedre finansieringsmuligheder.

Uanset undrer det ham, at man fra politisk side ikke synes at have tænkt på, hvordan man sikrer den næste bølge af danske spilsucceser – trods beundringen for etablede succeser som IO Interactive, Unity og Sybo.

Vores naboer rykker

Selv uden voldsom finansiel støtte eller en dedikeret strategi for området, har spilbranchen støt vokset sig til en milliardindustri herhjemme, som klarer sig bedre end sin vægtklasse på den internationale arena. Men fortsat succes kræver yderligere handling, mener Christian Nyhus Andreasen fra Ideas Lab.

“Det er lige nu tydeligt, at landene omkring os sætter tiltag op, hvor det offentlige finansierer dele af spiludvikling. Og der er vi slet ikke med i Danmark,” siger han.

I Tyskland har man eksempelvis lanceret “German Games Fund”, som støtter branchen med 370 millioner kroner årligt. Og fordi spilbranchen vokser eksplosivt forventer statskassen at få 670 miollioner kroner tilbage i øgede skatteindtægter. Samtidig forventer man, at satset på industrien vil føre yderligere 3 mia. kroner med sig i investering fra blandt andet private investorer – vel og mærke årligt.

Spilindustrien på kommunalplanen

Mens Christiansborg endnu ikke har nogen samlet plan for spilindustrien, har flere kommuner øjnet et potentiale lokalt.

I Norddjurs Kommune ses gaming som et vækstpotentiale, som både støttes strategisk og med kroner og ører. Både fordi spiludvikling kan blive en vækstklynge i sig selv, men også fordi det kan understøtte det eksisterende erhvervsliv, være en motor i uddannelserne og ultimativt være en del af en alternativ bosætningsstrategi.

Det samme gælder i Viborg Kommune, hvor det dog er animation der er i højsædet, men stadig med et bredt fokus på, hvordan det strategiske indsatsområde er et vækstpotentiale.

Og i Aarhus Kommune har man senest indføjet nogle få linjer om computerspil i både kultur- og erhvervsstrategi, hvilket glæder Christian Nyhus Andreasen fra Ideas Lab.

“Det er jo noget nyt, at det lykkedes at få spil i erhvervsplanen i Aarhus Kommune. Det er ikke mange konkrete initiativer i det endnu, men nu er det i hvert fald noget, som vi kommer til at tale konkret om,” siger Christian Nyhus Andreasen.

Bøn fra branchen: Tag stilling!

Hverken Vision Denmark eller Aarhus Filmby har planer eller krav mejslet i sten, som politikerne bør afsætte en håndfuld millioner til imorgen. For dem er det vigtigste, at politikerne tager stilling til branchen og dens potentiale, så den ikke skal fortsætte med at være fanget mellem forskellige stole eller som et punkt under “eventuelt”.

For lige nu oplever den danske spilbranche et nyt opsving.

“Der er stadigvæk et momentum, som vi kan nå at komme med på, selvom vi måske missede første og anden bølge af succesfulde spilvirksomheder. Vi skal skabe bedre rammebetingelser for, at virksomheder kan etableres og vokse i Danmark. Det arbejde burde vi være gået i gang med for længe siden, men det er bedre med sent end aldrig,” siger Christian Nyhus Andreasen fra Aarhus Filmby.

Denne artikel er en del af temaet “Games as a Business 2021“. Du kan læse næste artikel i temaet her:

I Norddjurs skal spilbranchen være en styrkeposition for hele kommunen