You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Spinouts: En kompleks disciplin med enormt potentiale

@sebastian

Vidensbaserede spin-outs fra de danske universiteter kan gøre forskning til konkrete løsninger på tidens største udfordringer. Skabe vækst og jobs. Endda booste forskningsmiljøerne. Men det kræver en koordineret indsats fra en lang række aktører, hvis det store potentiale skal forløses.

Vidensbaserede spin-outs fra de danske universiteter kan gøre forskning til konkrete løsninger på tidens største udfordringer. Skabe vækst og jobs. Endda booste forskningsmiljøerne. Men det kræver en koordineret indsats fra en lang række aktører, hvis det store potentiale skal forløses.

This post is also available in: English

Du har helt sikkert enten bestilt en pizza til levering eller undersøgt en webshops omdømme inden køb. Derfor er du formentlig også på fornavn med virksomhederne Just-Eat og TrustPilot. Startups som med sine digitale løsninger er vokset fra idéer til veletablerede, internationale virksomheder, der gør livet lettere for millioner af mennesker på hver sin måde.

Samme nære forhold har du nok kun til Corti, Maturix og Radisurf, hvis du er nørdet på et særligt felt eller har mødt dem professionelt. Men de tre mere anonyme virksomheder, som alle er baseret på forskning fra danske universiteter, har potentiale til at blive lige så store og gøre en endnu større forskel end Just-Eat og Trustpilot:

Kunstig intelligens til patientkonsultation (Corti fra DTU), intelligent realtids-overvågning af tørretid på cement (Maturix, SDU) og en unik teknologi til at “limme” plastic og metal meget tæt sammen (Radisurf, AAU).

”Spinouts fra universiteerne repræsenterer én af de mange vigtige broer fra akademisk viden til kommerciel anvendelse. Og de har virkelig potentiale til at skabe nødvendige og banebrydende ændringer i vores samfund og økonomi. Der er et stort og uforløst potentiale, og jeg tror, vi kommer til at se langt flere forskningsbaserede virksomheder fra universiteterne de kommende år,” vurderer Søren E. Frandsen, Director for Research & Innovation Organisation ved SDU og formand for styregruppen for Spin-outs Denmark.

Forskningsbaserede spinouts har med deres rødder i universiteternes forskning adgang til cutting-edge viden og teknologier, som kan udnyttes i kommerciel anvendelse og skabe innovative løsninger og produkter, der kan løse komplekse problemer. Potentialet for at skabe forretning, vækst og jobs er stort. Men det er samtidig en kompleks størrelse at få til at blomstre.

<em><strong>Om Maturix <strong>Maturix leverer intelligent overvågning af cement til byggeindustrien Deres løsning giver indsigt i hærdning og tørring gennem live data inde fra strukturen Maturix tidligere kaldet Sensohive blev stiftet i 2014 som et spinout fra Syddansk Universitet I 2019 sikrede virksomheden et partnerskab med Krypton hvor der også fulgte en tocifret millioninvestering med<em>

En motor for radikal innovation

Spin-outs er ikke den eneste måde at gøre forskning til markedsparate løsninger. Gennem licensaftaler og forskningssamarbejder spiller den etablerede industri også en vigtig rolle. Spinouts giver imidlertid andre muligheder, når omstændighederne er de rette, mener Søren E. Frandsen.

“Spinouts er en oplagt mulighed, når markedet og etablerede virksomheder ikke er klar endnu til ny teknologi og måske endda nye forretningsmodeller. Det giver mulighed for at teste nye ideer og teknologier i markedet, som måske møder modstand eller har svært ved at få fodfæste. Enten fordi teknologierne er umodne, eller fordi de faktisk gør op med eksisterende produkter, tilgange og forretningsmodeller. Nogle af de muligheder, som teknologierne giver, ville måske ikke blive til noget, hvis ikke et spinout gør forsøget og finder nye veje til at fremskynde innovationen og nye løsninger på konkrete problemer og behov ,” siger han.

<em>Søren E Frandsen Director for Research Innovation Organisation ved SDTU og formand for styregruppen for Spin outs Denmark<em>

For mange spinout-virksomheder er rejsen da også lang. Typisk ligger der flere års forskningsarbejde, før et spinout overhovedet får et CVR-nummer. Herefter går der ofte yderligere år med at fundraise og udvikle både teknologien og forretningen, mens løsningen demonstreres og modnes. Det er derfor ikke uhørt, at der går 10 år fra de indledende øvelser til en levedygtig spinout-virksomhed.

“Det er ofte mere risikable teknologier, som spinout virksomhederne er baseret på. Det er også derfor, at etablerede virksomheder ikke kaster sig ud på rejsen: Hvorfor satse ressourcer på en teknologi, som både er høj risiko og på sigt udfordrer det nuværende indtjeningsgrundlag? Der er uafklarede tekniske udfordringer eller store kapitalkrav, som det kan være svært for den eksisterende industri at videreudvikle, modne, finansiere og endeligt bringe til markedet,” siger Søren E. Frandsen.

Selv hvis en etableret virksomhed kunne leve med den høje risikoprofil i spinouts-projekterne, har de unge virksomheder en anden fordel: Disruptive, radikale teknologier kræver ofte specialiseret viden og færdigheder for at realisere deres potentiale. Spinouts er små virksomheder, der kan handle hurtigt og tilpasse sig nye behov og muligheder. Samtidig er de per definition født tæt på de faglige miljøer på universiteterne. Nærheden giver dem mulighed for at tiltrække talenter og eksperter inden for det pågældende område – talenter og viden som er afgørende for ny teknologis gennembrud.


Fakta: Hvad er en spinout?

En spinout-virksomhed er en ny virksomhed (oprettet inden for 12 måneder), som er etableret på grundlag af aftaler med uniersiteter om overdragelse af teknologier og rettigheder (ejendoms- eller licensrettigheder). Spinouts kan også etableres på baggrund af aftaler med en specifik opfinder om selv at udnytte en rettighed til gengæld for et vederlag til institutionen.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet


En svær modning af miljøet

God forskning er forudsætningen for at skabe spinouts, som kan levere nogle af de samfundsændrende teknologier, vi har brug for. Heldigvis leverer de danske universiteter forskning i verdensklasse. Men i rapporten “Peer Review of the Danish R&I System” fra 2019 konkluderer man: The excellent outcomes in science insufficiently translate into commercial innovation, in particular in SMEs, start-ups and scaleups.”

Som en af årsagerne peger rapporten på en manglende og tydelig national strategi for innovation og iværksætteri i Danmark, som en slags ledetråd for de mange aktører i økosystemet – for opstart, modning, finansiering, understøttelse og opskalering. Samtidig konkluderer rapporten, at arbejdet med at gøre forskning til forretningen er en underskudsgivende forretning for universiteter i almindelighed: De bruger flere penge på indsatsen end de tjener på licensaftaler og ejerskab i spin-outs. Det er altså ikke universitetet men det brede erhvervsliv og omkringliggende samfund, der får gavn af teknologioverførslen – og det kan tage 10-20 år før fordelene materialiserer sig.

Selvom der er potentiale i en intensiv satsning på at skabe flere spin-outs, har der altså ikke været den systemiske opbakning til at sætte alle sejl ind. Det har ikke ændret sig nævneværdigt siden rapportens udgivelse i 2019.

En konkret opfølgning på evalueringen er Spin-outs Denmark-programmet, hvor alle danske universiteter deltager. Samtidig har området for nyttiggørelse af universiteternes viden og opfindelser generelt gennemgået en positiv udvikling siden 2010: Antal anmeldte opfindelser er steget fra 250 til 300 om året. Antal udstedte patenter er steget fra under 9 til 40. Antal licens, salg og optionsaftaler er steget fra knap 100 til over 140. Og antallet af spinouts er steget fra 7 til 24 om året.

“Studenterstartup og unge forskere med iværksætterpotentiale har også fået langt mere fokus på alle universiteterne, og det er gået godt for antallet af universiteternes spinouts de seneste 10 år. 24 lyder måske ikke af mange, men vi taler altså om en tredobling,” siger Søren E. Frandsen og tilføjer:

”Det er fire forskellige indikatorer, som alle afspejler, at der er kommet gradvist mere fokus på at få den forskningsbaserede viden i kommercielt spil. Universiteterne har en rolle i det danske økosystem for innovation og selvom der er meget godt at stå på, er der klart et potentiale til langt mere som vil kunne bidrage til løsninger på de store udfordringer.”


FAKTA: Dansk forskning i verdensklasse

  • Når man opgør andelen af landes publicerede forskningsresultater, som ligger blandt de bedste 10 procent globalt, placerer Danmark sig helt i toppen: Som nummer to, fire eller seks blandt samtlige OECD-lande afhængig af opgørelsesmetoden.
  • Opgørelsen er lavet af Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet.

Et nyt lag med nye roller

I takt med at antallet af spinouts fra danske universiteter er steget, er det også blevet mere tydeligt, hvilken rolle de spiller i koblingen af forskning og industri. I hvert fald hvis man spørger Jens Friholm, Specialkonsulent i innovationsmiljøet DTU Skylab.

“Det er bare ikke altid nok at lave fed forskning, der bliver til et patent, og så vente på at industrien kommer og køber patentet til kommercielt brug. En spin-out beviser det kommercielle potentialle i en sådan grad, at kunden eller industrien bare ikke kan sige nej” siger han.

<em>Jens Friholm Specialkonsulent i innovationsmiljøet DTU Skylab<em>

Et spinout løber en enorm risiko, når de forsøger at bevise markedspotentialet i et patent. Fungerer teknologien overhovedet på større skala udenfor laboratoriet, og hvordan ser et produkt ud med teknologien? Ved at løbe dén risiko gør de teknologien attraktiv for industrien – enten som kunder eller som købere af virksomheden.

Det stiller imidlertidig også nogle nye krav i udviklingsprocessen. Forskning og teknologiudvikling gør det ikke alene: 42 procent af startups fejler, fordi der ikke er noget behov for løsningen i markedet.

”Forskere er endnu mere udsat for det her, fordi de typisk er dybt engageret i teknologien og sjældent har samme evner til udforske de kundeproblemer, den ville kunne løse. Derfor arbejder vi på at koble dem med industriprofessionelle og iværskættere, som bidrager til at kortægge brugsformater for opfindelsen og hjælper til med at zoome ind på den rigtige,” siger Jens Friholm.

Det handler om at skabe det rigtige hold omkring løsningen, og det kræver også kommercielle profiler. Derfor har DTU Skylab, ligesom flere andre danske universitetter, tilknyttet eksterne mentorer fra industrien, som de gennem forskellige programmer matcher med spinouts og studenterstartups i niveauer fra rådgiver til medstifter. Men det betyder ikke, at forskernes rolle er udspillet, når CVR-nummeret er etableret: Det er holdet med både den entrepenant forsker og den kommercielle profil, der får et spinouts til at stå stærkt.

”Man har brug for nogen, der er meget tæt på forskningen for at starte den kommercielle brug af teknologien op. Når jeg kigger på de 20 spin-outs fra DTU, der har rejst mest funding, spiller forskerne stadig en central rolle i rigtig mange af dem,” siger Jens Friholm.

<em><strong>Om Corti<strong> Cortis software platform bruger kunstig intelligens til at hjælpe sundhedsprofessionelle under konsultationer Corti lytter med og tager noter søger i dagabaser og sammenligner symptombeskrivelser som konsultationen skrider frem Corti blev stiftet i 2016 Virksomheden er kåret til The Nordic AI Startup of the Year og Best Global AI Innovation i 2018 og er også udråbt som Future Unicorn i 2020 Senest rejste Corti en investering på $60M<em>

En kulturændring på instituttet

På instituttet AAU Energy under Aalborg Universitet tog man for fem år siden en strategisk beslutning om, at satse mere på innovation. Og selvom det ingeniørfagligt institut med sine 320 forskere har en lang samarbejdstradition med erhvervslivet, har innovationsstrategien bidraget med noget nyt.

”Det har været en kulturændring. Vi kender forskningssporet, men når man går ud af innovationssporet, så er det lidt noget andet,” siger Lasse Rosendahl, Professor og Head of AAU Energy.

Siden indfasningen er der kommet nye spinouts ud af instituttet, men hvis man skal tale om en korrelation mener institutlederen i højere grad, at det handler om kultur end om fundingkroner.

”Jeg tror, der er en sammehæng, for strategien blev blandt andet udmøntet i et antal fundingmuligheder. Det var ikke de store penge, men det var lige plduselg et spor og en retning, man også kunne gå i. Det giver en sammenhængende kæde fra idé og det første arbejde til det, der skal kommercialiseres,” siger Lasse Rosendahl.

<em>Lasse Rosendahl Professor og Head of AAU Energy<em>

Forskerne har reelt altid kunne spinne ud eller startup selv, men med strategien er der en form for sikkerhedsnet under dem, hvor de kan få mere hjælp til at tage de første skridt mod iværksætteriet. Dermed er det også blevet en mere viable tredje karrierevej for forskere, som tidligere enten blev i forskningen eller trådte over i industrien.

”Det er relativt sjældent, at en forsker vågner om morgenen og pludselig har indsigt i at starte business og snakke med investorer. Så der er brug for, at nogen også flytter os ud af den tekniske verden, så vi også forstår forretningsdelen. Det her åbner ligesom et tredje spor, hvor du kan starte for dig selv. At nogle spinouts så lykkes med tingene gør, at det ser endnu mere spændende ud for forskerne,” siger Lasse Rosendahl.

Der er selvfølgelig også en bagside af medaljen. Hvis forskning skal patenteres, kan den ikke publiceres i de videnskabe tidsskrifter. Og ventetiden, hvor forskningen holder tilbage, kan være lang og frustrerende for forskerne, der er nervøse for, at andre publicerer det samme. Men alligevel mener Lasse Rosendahl, at det øgede fokus på innovation mest af alt har gavnet forskningen på instituttet.

“Det har helt klart påvirket forskningsmiljøet, men mest på den gode måde. Det giver nogle flere outlets for den forskning, man bedriver. De fleste forskningsgrupper synes, det ville være lidt fedt, hvis deres forskning virkeliggøres i industrien. Selv dem, der hellere vil være forskere, oplever det også som noget positivt,” siger han.

Instituttet har flere eksempler på, at der i beskrivelsen af et forskningsprojekt er skrevet ind, at man har et mål om at spinne viden ud – så forskningen og innovationen ikke står i modsætning men styrker hinanden.

”Det er ikke alle forskere, der skal lave virksomheder. Men vi skal have en pluralitet som gør, at forskere både kan gå efter en nobelpris og at skabe en stor virksomhed. Det beriger vores forskningsportefølje med den traditionelle forskning, at vi har den her mulighed. Men alt det, vi spinner ud, skal komme af forskning, så der skal selvfølgelig også være noget forskning, man kan spinne ud fra,” siger Lasse Rosendahl.

<em>Med 320 forskere er AAU Energy vokset til et af de største institutter på Aalborg Universitet<em>

En fordobling næste årti

Spinouts kan gøre forskning til bæredygtige løsninger. De kan skabe vækst og jobs undervejs. Og de kan være med til at styrke forskningsmiljøerne, de kommer fra. Der er altså mange gode grunde til at ønske sig flere spin-outs fra de danske universiteter. Så hvorfor kommer der ikke flere?

“Overgangen fra akademisk forskning til kommerciel virksomhed er ikke altid den lige vej. Der er meget tit juridiske, finansielle og organisatoriske udfordringer, som skal overvindes. Der er brug for, at universiteterne bliver endnu bedre til at udvikle og modne teknologier og talenter, at det modtagende økosystem bliver endnu bedre til at gribe, understøtte og finansiere spinouts, og at der støttes og investeres tilstrækkeligt tålmodigt og langsigtet,” siger Søren E. Frandsen og tilføjer:

“Det er svært og det tager tid. Det kræver styrket samarbejde og en indsats fra os alle.”

Med 24 spinouts er økosystemet i Danmark stadig ungt, og når rejsen ofte tager 10 år eller mere fra research til markedsduelig virksomhed, tager det tilsvarende lang tid at afgøre, hvilke indsatser der virker bedst. Så der er behov for, at de vigtige aktører i økosystemet i fællesskab tør finde og afprøve nye veje til at skabe et endnu mere sammenhængende økosystem for innovation.

“Det er en stor opgave med et stort potentiale. Det skal gøres klogt, hvor vi bygger på de mange kendte styrker og muligheder hos forskellige aktører i økosystemet, og det skal kombineres med at prøve nyt og teste alternativer. Lykkes vi med det, vil vi se langt mere forskningsbaseret innovation og iværksætteri, som bliver til nye produkter og løsninger. Jeg har en tro på, at vi med en klog indsats som minimum kan fordoble antallet af stærke og bæredygtige spinouts de næste 5-10 år,” siger Søren E. Frandsen.

<em><strong>Om Radisurf <strong>Virksomheden blev stiftet i 2015 af fire forskere fra Aarhus Universitet Virksomheden har udviklet en særlig nanoteknologi der kan binde metal og plasticoverflader sammen og fungere som en slags lim Selskabet nåede at lande kunder i 17 lande før den blev solgt til kapitalfonden KCK for et trecifret millionbeløb<em>

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY