Artiklen er skrevet i samarbejde med advokatkontoret Gorrissen Federspiel. 

Det prominente advokatfirma Gorrissen Federspiel vil med sit andet Sunburst-program – og en massiv præmiepulje – gøre det klart, at juraen kan styrke startups vækstrejse.

Når et startup drager ud på rejsen mod at blive en succesfuld forretning, starter det som regel med snuden i produkt-sporet. For når kunderne kommer ind i butikken, skal de jo helst kunne få et nyt, banebrydende og innovativt produkt.

Det benhårde fokus på produktet kan dog betyde, at man glemmer nogle af de andre vigtige ting i forretningen. Eksempelvis juraen, som man er nødt til at forholde sig til, når der skal indgås store aftaler, sikres data eller landes en investering. Og derfor har advokatfirmaet Gorrissen Federspiel lanceret sit Sunburst-program.

“Evnen til at navigere i de stadigt mere komplicerede lovregler er i dag ét blandt flere parametre, der afgør, hvorvidt en virksomhed får fodfæste på markedet og bliver en succes. På det område ønsker vi at være med til at udvikle potentialet i det danske iværksættermiljø, og derfor lancerede vi vores innovationsprogram i 2018,” siger David Telyas, Managing Counsel i Gorrissen Federspiel og ansvarlig for Sunburst-programmet.

Læs mere på sunburst.dk.

Programmet skal hjælpe lovende iværksættervirksomheder videre med den rigtige juridiske rådgivning. Og for startuppet Inniti, som var blandt vinderne af Sunburst-programmet sidste år, var det lige, hvad de stod og manglede.

“Advokater har man jo altid brug for, men vi søgte hovedsageligt programmet, fordi vi havde en konkret problemstilling”

”Advokater har man jo altid brug for, men vi søgte hovedsageligt programmet, fordi vi havde en konkret problemstilling: Vi var i gang med at rejse penge på det tidspunkt og vidste, at der i den forbindelse ville gå en masse penge til advokater,” siger Malthe Muff, CEO og medstifter af Inniti.

Med hjælp fra Gorrissen Federspiel lukkede virksomheden kort efter konkurrencen sin første millioninvestering. Og for deltagerne i år er der også store gevinster på spil: Tre vindere bliver kåret, og førstepladsen kan gå hjem med rådgivning og produkter til en værdi af 340.000 kroner.

”Innovative iværksættervirksomheder ansøger om at blive optaget i Sunburst programmet, og i erkendelse af at vi ikke er orakler, har vi tilknyttet et erhvervspanel, der er med til at vurdere ansøgernes potentiale,” forklarer David Telyas og tilføjer, at panelet blandt andet består af chefer fra Google, Seed Capital og Nordea.

Fra studieprojekt til scaleup med vokseværk

Inden Inniti nåede til sejren i Sunburst og den efterfølgende millioninvestering, startede virksomheden som et studieprojekt på DTU.

”Vi ville forbedre laboratoriearbejdet, hvor der er meget repetitivt og manuelt arbejde i dag, og det tænkte vi, måtte kunne gøres bedre. Så vi har udviklet en kombineret hardware- og softwareplatform, hvor forskerne selv kan opsætte og automatisere deres laboratorie, så de sparer en masse manuelt arbejde,” forklarer Malthe Muff.

Egentlig faldt startuppet tilfældigt over Sunburst-programmet, men sejren skulle vise sig at give dem et gedigent skub i retning af vækst.

I dag tæller virksomheden nemlig ni medarbejdere, og laboratorier i både Danmark og udlandet har købt Innitis løsning, hvor forskerne både kan automatisere deres eksperimenter og samle noter og forsøgsdata ét sted.

”Det, at skabe forbindelse mellem udstyr fra mange forskellige producenter og samle det i én softwareplatform, så de kan tale sammen, betyder, at man kan automatisere på tværs af producenter og samtidig have data ét sted – som ikke er Excel. Det, vi arbejder hen imod nu, er at blive den primære forskningsplatform globalt ved at sikre en mere datadreven tilgang til forskning i kemi, biotek, pharma og fødevare,” siger Malthe Muff.

Malthe Muff, CEO og medstifter af Inniti.

Gav flere penge til udvikling

Allerede inden Sunburst-programmet var Inniti godt på vej mod markedet med sit produkt. Men da konkurrencens erhvervspanel pegede på Inniti som én af de ansøgere med størst potentiale, gav det teamet en mulighed for at bruge præmiepengene på at fokusere den juridiske indsats.

“”Det var en god mulighed for at sikre, at vi fik det prioriteret. Som startup har man jo generelt begrænsede midler.”

”Det var en god mulighed for at sikre, at vi fik det prioriteret. Som startup har man jo generelt begrænsede midler – og det kan være svært at sige, at de skal gå til advokater i stedet for til udvikling. Havde vi ikke vundet rådgivningen, var vi måske gået lidt på kompromis med advokater, men i stedet fik vi friheden til at få dygtige advokater på,” siger Malthe Muff.

Samtidig betød gevinsten, at de 150.000 kroner kunne bruges på at videreudvikle produktet – i stedet for at betale en advokatregning.

Gorrissen Federspiel: “Vi vil tættere på startups”

Men hvorfor ønsker advokatfirmaet at give så mange gratis rådgivningstimer til netop iværksætterne?

”Vi vil gerne gøre opmærksom på, hvordan vi kan hjælpe iværksættervirksomhedernes forretning og på samme tid bygge bro mellem to brancher, der ikke altid taler samme sprog, men som gensidigt kan få stort udbytte af samarbejdet,” siger David Telyas, der er ansvarlig for Sunburst-programmet.

Gorrissen Federspiel ser derfor også konkurrencen som en vej til at blive klogere på de juridiske udfordringer, som opstår på innovationens yderkant.

“Vi ønsker at være Danmarks førende juridiske rådgiver indenfor digital business. Vi sætter en ære i at yde rådgivning, der er funderet i forståelse af de tekniske aspekter og med et kommercielt sigte. Forhåbningen er, at samarbejdet giver os et endnu bedre indblik i startupbranchen, så vi står stærkere, når vi skal rådgive denne type virksomheder i fremtiden,” siger David Telyas.

Gorrissen Federspiel modtager ansøgninger frem til 1. marts. Vinderne kåres ved et awardshow i København 1. maj.

Gorrissen Federspiels kontorer i Axel Towers, København, hvor finalen afholdes 1. maj.