You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

En balancegang der kan være guld værd for virksomheden

I Danmark kan man ikke få patent på software-kode alene, men det betyder ikke, at software ikke kan patenteres. Og for krypterings-startuppet ’Sepior’ har et patent på en del af løsningen været afgørende for forretningen.

I Danmark kan man ikke få patent på software-kode alene, men det betyder ikke, at software ikke kan patenteres. Og for krypterings-startuppet ’Sepior’ har et patent på en del af løsningen været afgørende for forretningen.

Artiklen er sponseret af Patent- og Varemærkestyrelsen.

Når japanske tradere vil handle kryptovaluta, kan det meget vel være den aarhusianske startup ’Sepior’, som står for sikkerheden. Virksomheden har lavet et produkt henvendt til segmenter, der har brug for sikkerhed i deres transaktioner; nemlig en kryptografisk løsning til nøglehåndtering. I 2018 landede de en stor aftale med japanske SBI Group med det formål at sikre bankens handelsplatform.

”Lige nu har vi størst succes med wallet-løsninger til kryptovaluta. Der er et oplagt hul i markedet for løsninger, som både er gode og sikre – og samtidig lette at bruge. Det kan vores teknologi hjælpe med,” siger Jakob Pagter, som er CTO og medstifter af Sepior.

Startuppet er et spinout baseret på forskning fra Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet, og allerede ved starten for fire år siden tog Sepior sit første patent på metoden bag softwaren – en særlig disciplin inden for kryptografi kaldet ’secure multiparty computation’ – i både Europa og USA.

”Vi har taget patent på en ny måde at kryptere på, som kan være svær at løse effektivt. Den udfordring har vi fundet en løsning på – og patenteret den. Det er fundamentet for vores virksomhed,” siger Jakob Pagter.

Jakob Pagter CTO i Sepior

Software-patenter er komplekse og værdifulde

Beskyttelse af software er en svær størrelse. Mens kildekoden automatisk er beskyttet af ophavsret, så koden ikke må kopieres, kan udviklere altid skrive deres egen kode på en anden måde, så softwaren har samme funktionalitet uden at krænke ophavsretten. Derfor er egentlige patenter på software – eller computerimplementerede opfindelser, som det reelt kaldes – en kompleks størrelse.

Vil man have patent på dele af sin software, kræver det først og fremmest opfindelseshøjde – ganske som almindelige, fysiske opfindelser. Men hverken i Danmark eller resten af Europa kan man få patenter på opfindelser, som ”alene udgør programmer til computer”. Der skal altså mere til end et stykke kode.

“Man kan nemt få indtrykket af, at det er helt umuligt at få patenter på software, men det er det altså ikke.”

”Man kan nemt få indtrykket af, at det er helt umuligt at få patenter på software, men det er det altså ikke. Én af de andre undtagelser er, at man heller ikke kan få patent på en matematisk metode alene. Men man bruger ofte både kode og matematik til at opnå en teknisk effekt, og i samspillet kan man godt få et patent – fx til en algoritme som styrer udløsningen af en airbag eller lignende,” forklarer Carl Kortegaard, som er sagsbehandler med speciale i computerimplementerede opfindelser i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Læs også: Patenter: Værdifuld investering eller tidsspild for startups?

Det afgørende for patentet er, at softwaren indgår som en del af en større teknisk løsning. Det kan være fysiske komponenter, der styres af software – til produktionsanlæg eller vindmøller. Men det kan også være mere ren software, som kræver nogle overvejelser, der går ud over selve algoritmen, fx inden for billedkomprimering eller – som i Sepiors tilfælde – kryptografi.

”Det er en meget svær balancegang. Når man har udformet algoritmen med nogle valg, som går ud over den rene matematiske overvejelse, kan det være patenterbart. Med billedkomprimering skal man fx vurdere, hvad man kan fjerne uden at miste for mange farver. Det er en teknisk overvejelse,” siger Carl Kortegaard.

Patent eller ikke patent?

En af overvejelserne som Sepior gjorde sig, inden de søgte patentet, var, at der med patentet også følger et krav om offentliggørelse.

”Når du patenterer noget, så offentliggør du i en eller anden forstand, hvordan din løsning ser ud. Men med vores software er det sådan, at løsningen skal ud og køre hos kunden, så de kan alligevel se koden, hvis de vil. Så vi har meget lidt kontrol med, om noget bliver offentliggjort andre steder,” siger Jacob Pagter.

En af grundene til, at Sepior valgte at søge patentet på trods af offentliggørelsen, der følger med, var altså, at de alligevel ville have svært ved at holde løsningen hemmelig. Men samtidig kunne patentet – og offentliggørelsen – også bruges til at styrke brandet og tilliden til, at Sepiors krypteringsløsningen er stærk.

“Når du patenterer noget, så offentliggør du i en eller anden forstand, hvordan din løsning ser ud.”

”Mange af de kunder, vi arbejder med, vil gerne se dokumentationen for, hvordan det virker. Derfor var det også interessant at have offentliggjort løsningen gennem et patent, som vi så kan bruge i videnskabelige artikler for at få reviews af det – og dermed skabe troværdighed,” siger Jacob Pagter.

Selvom offentliggørelsen gør det nemmere at kopiere ideen bag Sepior – også på en måde der omgår patentet – stoler virksomheden på, at de er de bedste til at implementere løsningen. Og patentet gør det samtidig let for investorer og store virksomheder at forstå, at Sepior har nogle særlige rettigheder til teknologien.

For virksomheden handler det derfor også i høj grad om at bruge patentet til at opbygge brandet og troværdigheden til det, og selvom det måske kunne lykkes uden et patent, er medstifteren ikke i tvivl om, at de ville have stået svagere uden.

Hyldevarer er ikke nok – medmindre…

Selvom software-patenter er en kompliceret størrelse, er det værd at overveje, hvis man arbejder med en tung, teknisk løsning.

”Det sværeste er ofte at finde noget nyt – det hjælper ikke noget at tage hyldevarer ned. Men sammensætter man omvendt standardløsninger på en ny måde, kan det godt være patenterbart,” siger Carl Kortegaard fra Patent- og Varemærkestyrelsen.

Læs også: Opfindere har brug for partnere for at få succes

Opfinder man et nyt system, hvor en restaurant kan tage imod bestillinger på en iPad, er ideen i sig selv ikke patenterbar. Men den måde man organiserer kommunikationen på kan meget vel være det.

”Et rent computerprogram er ikke patenterbart, men er der en fysisk komponent, er det inkorporeret i et større teknisk system eller er det baseret på overvejelser fra virkeligheden, kan det meget vel være det. Over en meget bred kam, kan man godt få patenter på computerprogrammer. Man kan bare ikke få patenter på hvad som helst,” siger han.

FLERE FRA COMMUNITY