Sportstech boomer globalt. Men har Danmark allerede en hemmelig styrkeposition?

Med industriens førende radar- og datateknologi hjælper Trackman verdensstjerner indenfor golf og baseball med at blive bedre – og har i øvrigt haft trecifrede millionoverskud de seneste år. Løbeappen Endomondo fik 25 mio. brugere inden den blev solgt for en halv milliard kroner. Og med en nylig investering på 150 mio. kroner er virksomheden VEO med sit intelligente kamera godt på vej til at blive en verdensomspændende leder på sit felt.

Ud over den store succes har de tre danske virksomheder det til fælles, at de kombinerer sport og teknologi. Og de er langt fra de eneste fyrtårne i branchen, som er udsprunget fra Danmark. Men det betyder dog ikke, at de kommer fra det samme miljø.

Trods den stærke position findes der nemlig ingen samlende indsats eller klynge for sportstech i Danmark, som det ellers er tilfældet med eksempelvis robotter og fintech. Men måske er det ved at ændre sig. I hvert fald blev ’DIF Innovation Lab’ lanceret i 2017 for mere målrettet at bringe virksomheder, startups, sportsorganisationer, atleter og universiteter sammen om sportsteknologi. Her er man nemlig overbevist, at det er til gavn for både virksomhederne og for sporten, hvis man formår at samarbejde på tværs.

”Vores vision er at få placeret Danmark som den nordiske hovedstad for sportstech. Og vi tror helt klart på vækstpotentialet: Vi har en styrkeposition her, som bare mangler at blive dyrket,” siger Anne Mette Trier, Head of DIF Innovation Lab.

En branche i eksplosiv vækst

Sportstech er ikke bare på fremskridt som sektor i Danmark. Også globalt ser virksomheder potentialet i at blande sport med teknologi.

De seneste tal fra SportsTechX, som har specialiseret sig i data og analyse om sektoren, viser, at der i første halvår af 2021 er blevet investeret $5 milliarder i sporststech-startups på globalt plan. Det er mere end der blev investeret i løbet af hele året de seneste fem år i træk. Samtidig er mega-runder blevet mere almindelig: 14 gange i 2021 har startups fået en investering på over $100 mio. Til sammenligning var der i 2020 i alt 10 runder af den størrelse.

Derfor er det også lige nu, man skal begynde interessere sig for sportstech mener Carsten Couchouron, der har en lang karriere bag sig i forskellige sportsforbund, -agenturer og -events. For hans eget vedkommende startede han for halvandet år siden Sports Lab Copenhagen, hvor han vil bruge sine 25 års kommerciel erfaring indenfor sport til at forbedre de kommercielle muligheder for netop sportstech, og bringe sit internationale netværk i spil så danske startups kan blive forbundet med resten af verden.

”Det er gået meget, meget hurtigt de seneste 3-5 år. Vi har allerede nogle meget flotte succeshistorier i Danmark, og jeg ser ingen grund til at Danmark og Norden ikke kan blive global frontrunner. Med stærke virksomheder og organisationer har vi så mange grunde til, at jorden bør være gødet til en styrkeposition,” siger Carsten Couchouron.

Med over 200 danske startups, som på forskellige måder arbejder med sportsinnovation, ser han en stærk base, som har potentiale til at blive det næste sportstech-fyrtårn. Og kombineret med en række af stærke aktører, som også ser potentialet i sportsinnovation – blandt andet DIF, DGI, SDU, Idrætsplatformen og selvfølgelig Sports Labet selv – findes der allerede et stærkt økosystem. Det handler bare om at knytte de forskellige parter tættere sammen.

Outthinke – ikke outspende

Også den danske it-koncern KMD kastede sig i 2017 over sportstech. Her blev Frans Hammer ansat som chefkonsulent på området, efter at have været blandt andet håndboldtræner for flere ligahold samt det Italienske landshold. Og efter de første år i satsningen ser han et nyt, stort forretningsben spire – som også driver innovation til resten af koncernen.

”Det kunne godt gå hen og bliver et NASA-projekt for os; I sporten bliver alt sat på ét bræt i kampen for en præstation der er bare halvanden procent bedre. Det kan måske ikke overføres direkte til kommunerne, men det giver nogle teknologiske sidegevinster, som kan bruges i resten af koncernen,” mener Frans Hammer, som i dag er Advisory Director i KMD.

Men for Frans Hammer er det ikke kun forretningen i sportstech der er interessant. Han er nemlig også en del af bestyrelsen i Danmarks Olympiske Komité og nyvalgt næstformand i DIF – hvor netop sportsteknologi er én af hans kæpheste. Og også fra et sportsligt synspunkt mener han, at der især for en lille nation som Danmark er meget at vinde ved at implementere teknologi.

”Både i elite, bredden og samfundsmæssigt skal vi tænke digitalisering, og hvordan vi kan innovere sporten med teknologi. Jeg vil mene, at Endomondo har gjort mere for inaktivitet, end mange danske forbund har formået. Og i eliten vil vi stå meget stærkere i den internationale konkurrence, hvis vi åbner dørene for data og teknologi,” siger han.

Når vi som lille nation har ambitioner om at vinde OL-medaljer eller blande os med de helt store ligaer i fodbold, er det på forhånd givet, at vi ikke kan udfordre modstanderne økonomisk. Fx har det italienske fodboldlandshold har flere ansatte end hele DBU, fortæller Frans Hammer.

Alligevel vinder vi flere OL-medaljer end vores lands indbyggertal kan retfærdiggøre, og FC Midtjylland har som den mindste klub nogensinde formået at kvalificere sig til Champions League. Det mener Frans Hammer viser vores tradition for at arbejdere smartere end de andre - og her er teknologi det seneste våben i rækken:

”FC Midtjylland er jo et glimrende eksempel: De har brugt teknologi og data for at finde ud af, hvad deres hemmelige fordel er. Og det har de brugt til at kæmpe der, hvor de havde den største chance for at vinde. Populært sagt hander det om, at vi ikke skal outspende de andre, for den edge har vi ikke. I stedet skal vi outthinke dem – og der kan teknologi være svaret,” siger Frans Hammer.

Byggestenene skal samles

De første kommercielle fyrtårne indenfor sportstech står allerede solidt og skinner, og sportsverdenen er samtidig klar til at omfavne de nye løsninger i stort antal.

Også DGI har med ’DGI Impact’ involveret sig siden 2018. Og selvom de store sportsorganisationerne – både DIF og DGI – i højere grad har ambitioner på idrættens end på iværksætterens vegne, så ser Jakob Breddam, som er ansvarlig for DGI Impact, ikke noget modsætningsforhold mellem de to. Tvært imod mener han, at alle forudsætningerne for både at skabe en sportslig og en kommerciel succeshistorie er på plads – det kræver bare et stærkere, fælles træk.

”Det er det, vi arbejder på i DGI impact: At samle os i et vertikalt økosystem, hvor alle der arbejder for sportsinnovation er samlet, så vi er enige om, hvem der gør hvad, så vi ikke går og opfinder de samme dybe tallerkener. Arbejdet er i gang med de andre aktører, og målsætningen er at få et stærkt økosystem med en one-stop-shop for sportsinnovation i Danmark,” siger Jakob Breddam.

I stedet for at konkurrere om at blive den førende aktør i Danmark, ser han hellere en fælles indsats for at blive den førende aktør i verden.

”Hvis vi skal være sportstech-hubbet i Norden, er vi nødt til at samarbejde på tværs. Vi har allerede nogle erfaringer fra de forskellige aktører at bygge videre på, og dem bruger vi nu i det indledende arbejde for at finde strukturen og den rigtige måde at samarbejde på. For vi skaber kun successen, hvis vi alle går sammen og bliver enige om, hvad der mangler, hvis vi skal lykkes,” siger Jakob Breddam.