Med færre hænder skal sundhedsvæsenet i fremtiden håndtere flere patienter, levere flere ydelser og understøtte mere tværgående behandling. Derfor skal vi have sat innovation på formel, mener både Rigshospitalet og Skejby Hospital.

---

Det er en udfordring, der er til at få øje på. Og en, der ikke er chance for løser sig selv.

Sundhedssektoren skal i fremtiden gøre stort set alt hurtigere, bedre og mere effektivt for et stigende antal patienter, men med færre varme hænder til rådighed. Det er den golde udsigt, som de fleste analyseinstitutter og offentlige sundhedsmyndigheder er enige om venter os.

Skriften på væggen er derfor tydelig: Sundhedssektoren kræver innovation og udvikling i stor stil, hvis den skal blive ved med at levere det, borgerne forventer. Det fordrer en stærk bro mellem sundhedsstartups, der ofte skal levere nybruddene og det offentlige, der skal implementere dem. Men at sætte innovation på formel er ikke helt uden udfordringer.

”Innovation skal jo helst være så både ambitiøst og ustruktureret, at det virkelig kan
sprænge de eksisterende rammerne. Men det kræver en kultur, hvor vi er vant til at arbejde på den måde. Og hvor medarbejdere ikke er presset af en nulfejlskultur, som de er i dag,” forklarer Diana Riknagel, som er innovationschef på Aarhus Universitetshospital (også kendt som Skejby Hospital).

Mens det på andre områder kan være ufarligt at afprøve, teste og eksperimentere med nye løsninger, er sundhedssektoren af gode grunde tungt reguleret. Rigtige menneskers helbred er på spil, og i værste fald deres liv. Men ifølge mange eksperter er det lige præcis den gordiske knude, der skal løsnes, hvis vi skal lykkes.

”De mange sikkerheds- og datahensyn gør systemet trægt. Men den mest konkrete flaskehals er faktisk tid. Fagpersonalet, der ellers ofte har øje for problematikkerne og udfordringerne, har ganske enkelt ikke tid til at adressere dem. I praksis er der ikke tid til at drive innovation og det kan være svært at se incitamentstrukturen, fordi vi mange steder mangler faste procedurer og fast tracks for, hvordan vi innoverer i sundhedsvæsenet,” forklarer Diana Riknagel.

De lavthængende frugter

På Rigshospitalet mærker man de samme udfordringer. Derfor kredser meget af innovationsarbejdet om såkaldte lavrisiko-tiltag, hvor det juridiske er lettere at løfte.

”Når man taler om innovation og fx kunstig intelligens på diagnosticerende niveau, bliver det hurtigt mudret. For kvalitetssikringen i forhold til patientsikkerheden er ofte meget, meget tung. Fordelen ved at innovere og forbedre på det logistiske er, at det er relativt ufarligt. Her er der ikke på samme måde liv på spil, når en arbejdsgang effektiviseres eller ændres,” fortæller Christian Koerner, som er digitaliseringschef på Rigshospitalet.

Lige nu tester man fx AI-forudsigelser af patientudeblivelser på hospitalet, som potentielt kan ressourceoptimere systemet. Men det er vigtigt at innovere med omtanke, mener Christian Koerner. Ellers kan det skubbe sundhedsvæsenets rammer i retning af at blive mere specialiserede og fragmenterede i den konstante jagt på at blive dygtigere.

”Som patient vil man gerne opleve, at tingene hænger så meget sammen som muligt. At hospitalet er én enhed, hvor afdelingerne taler sammen og deler informationer gnidningsfrit. Men hvis du har én app til at gøre noget på den ene afdeling og en anden app til at gøre noget andet på en anden afdeling, bliver det hele hurtigt meget fragmenteret,” forklarer Christian Koerner.

Risikoen er der i hvert fald. Flere prognoser viser, at den demografiske udvikling betyder, at flere af os i fremtiden vil have kroniske sygdomme, der ofte indebærer flere forskellige diagnoser og behandlingsforløb. Og dermed også et endnu større behov for at skabe bedre broer afdelingerne i mellem.

Aktører er spredt for alle vinde

Men udfordringerne ligger ikke kun hos hospitalerne. Flere på sundhedsområdet peger også på, at de mange sundheds- og life science-startups er for spredte og hører under mange forskellige klynger og brancheorganisationer. Og det hæmmer innovationsarbejdet.

”Lige nu er dialogen med startupmiljøet ikke strømlinet nok. Det er for svært at finde rundt i, fordi der er rigtig mange forskellige aktører i økosystemet. Det gør ikke innovationen nemmere,” beskriver Diana Riknagel.

Alligevel er det også vigtigt at mane til besindelse. For skal innovation blive fast inventar i sundhedssektoren, spiller arbejdskulturen ligeledes en stor rolle.

”Det er svært at lave store revolutioner, fordi det er ofte er bundet til kulturen på arbejdspladsen.
Man kan ikke bare fjerne 9 ud af 10 dimser fra den ene dag til den anden. Derfor er implementering et område, vi i de kommende år vil dedikere meget tid. For at få gentænkt, hvordan vi rent faktisk tager løsningerne, vi får afprøvet, i brug,” fortæller Diana Riknagel.