You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Startup Eftersyn: ”Se de sande farver i økonomien før det er for sent”

Dealflow hjælper freelancere med at få betaling samme dag, som de fakturerer kunderne. Over 200 professionelle freelancere bruger i øjeblikket servicen, så de ikke skal vente uger eller måneder på betaling. Og løsningen vokser med i øjeblikket med over 80 procent om måneden.
Fintech-selskabet Dealflow kender alt til vigtigheden af at kende sine økonomiske tal. Men muligheden for at forudsige den økonomiske fremtid på en enkel måde, var en øjenåbner.

Artiklen er en del af vores startup-eftersyn, hvor 16 startups fik et gennemsyn af deres økonomi på sidste års TechBBQ . Du kan finde de andre artikler i serien her.


”Finansielt overblik vil altid være et nøgleelement, som jeg forestiller mig, at du bør lære at forstå, uanset hvilken branche du er interesseret i. Jo tidligere, jo bedre. Det er nøglen til at skabe en bæredygtig forretning.”

Ordene kommer fra Alexandra Andhov, Head of Legal hos vækstvirksomheden Dealflow. Som juridisk rådgiver, erfaren advokat og professor ved hun, hvor vigtig økonomien er – og hun ønsker at opmuntre andre startups til at prioritere økonomisk orden, hvis de vil have succes og se deres produkt blomstre.

Alligevel fik hun selv en ny vinkel på det økonomiske overblik, da hun sidste år besøgte den økonomiske telefonboks på TechBBQ.

Finansielle færdigheder er stadigt vigtigere

Flere år med en tumultarisk verdenssituation har kun gjort det vigtigere at have overblik over sin finansielle situation som startup. Og her er det en oplagt mulighed at bruge digitale værktøjer for at spotte mulighederne for at optimere.

”Den almindelige opfattelse blandt nystartede virksomheder og mange SMV’er er, at et nøjagtigt økonomisk overblik ikke spiller nogen særlig rolle. Men økonomisk forsømmelse kan føre til direkte fiasko,” siger Alexandra Andhov.

Læs også: 24-årig iværksætter sagde farvel til stor millioninvestering for at satse alt på det rigtige team

Hun peger på, at startup er bygget med en indre drøm om at løse et givent problem, hvilket sætter produktkærlighed i første række – mens Excel-ark og økonomi er noget sekundært. Og det er en fejl.

”Det er som om, at den økonomiske del først bliver et gyldigt argument, når man er ved at løbe tør for penge. Så skal man være helt bevidst, fuldt ud, om sin økonomiske bagdel. Men det handler om prioritering, og vi skal skabe en kultur for en solid og bæredygtig forståelse af det økonomiske overblik,” siger Andhov.

Da hun besøgte Crediwires telefonboks på TechBBQ, fik hun et nyt perspektiv på vigtigheden af økonomisk overblik: Brugen af grafer og fremskrivninger. Særligt med løsninger, der gør det muligt for ikke-finansielt interesserede at få det finansielle overblik på en enkelt måde.

”Vi diskuterer jævnligt økonomi, så hvorfor ikke finde et værktøj, der gør det endnu mere idiotsikkert at få et korrekt overblik? Det er afgørende at kunne forudse, hvad der kommer til at ske inden for den næste måned: Har du likviditet til at drive din virksomhed? Hvornår kommer du til at mangle penge? Med et korrekt overblik i realtid, bliver du bevidst om, hvordan du skal prioritere,” forklarer Alexandra Andhov.

Bliv venner med økonomien

”Vi ser måske for sent de sande farver i vores økonomi, og så er det for sent til også at ændre den økonomiske dynamik. Som virksomhedsejer skal du gøre det til en månedlig eller måske endda ugentlig pligt at tjekke din økonomi. På den måde får du kontrol,” siger hun.

Derfor Alexandra Andhov både sine egne kunder og andre til at blive venner med økonomien. For det booster ikke bare egen forretning men også samarbejdet med rådgivere.

”Man har så mange forskellige enheder at arbejde sammen med som startup eller SMV. Det er nødvendigt at have et godt og åbent forhold til sin rådgiver, og klar kommunikation er afgørende i den forbindelse. Et korrekt og klart finansielt overblik vil fungere som en fælles sandhedskilde og et redskab til at forbedre kommunikationen,” siger hun.

UGENS STARTUP: