You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Startup-fællesskabet ’Aarsome’ genopstår i Aarhus – takket være corona-krisen

Sådan så det ud, da Aarsome holdte “Aarsome Townhall” i 2017 med blandt andet Christian Erfurt fra startuppet ‘Be My Eyes’ på scenen. Nu genopstår iværksætter-fællesskabet i Aarhus.

Corona-krisen har skabt en fælles fjende for aarhusianske startups, som har fået miljøet til at rykke tættere sammen. Og det momentum skal nu få fællesskabet til at blomstre.

Corona-krisen har skabt en fælles fjende for aarhusianske startups, som har fået miljøet til at rykke tættere sammen. Og det momentum skal nu få fællesskabet til at blomstre.

Det startede egentlig som en corona-taskforce, som skulle skabe overblik for iværksætterne i Aarhus og samle både udfordringer, muligheder og erfaringer på tværs – i kampen mod Corona.

“Aarhus Kommune rykkede hurtigt og nedsatte en taskforce, der kunne samle indsatsen og ikke mindst give iværksætterne et overblik over de mange tilbud og pakker, der først i perioden blev spyttet ud i hastigt tempo, og som mange fandt svært ved at vurdere relevansen af for lige deres virksomhed,” siger Mai Louise Agerskov, som er formand for taskforcen og administrerende direktør i Incuba.

Og i gruppen blev man hurtigt enige om, at der skulle arbejdes for mere end bare kapital til iværksætterne, fortæller Lasse Chor, som er partner i konsulentvirksomheden Happy42 og en del af corona-taskforcen.

”Der var i starten stor fokus på de kapital-nødlidende iværksættere. Men vi var nogle stykker i miljøet der sagde: Kapital er én ting, men hvad med resten – fx manglende netværk eller specifik viden om at omstille forretningsmodellen?,” siger han.

I stedet for at de forskellige aarhusianske miljøer lavede hver sin krise-indsats, lykkes det at samle dem om ét projekt – med blandt andet Incuba, Værkstfonden, Aarhus Kommune, The Kitchen/Aarhus Universitet, Innovationsfonden, flere af byens klynger og en række private virksomheder med på holdet.

”Det er gået fra at have været lidt svært at samle folk under ét i Aarhus til, at der nu endelig er total forbrødring. Måske har vi manglet et fælles fjendebillede at samle os under, og der har Corona hjulpet – vi har haft en konkret sag, som fællesskabet kunne arbejde for at gøre noget ved,” siger Lasse Chor.

Fællesskabet har manglet

Der findes et hav af både velfungerende miljøer og dygtige startups i Aarhus, men det har længe været en udfordring, at miljøet i byen ikke er gode nok til at arbejde sammen på tværs af de små bobler. Det italesatte Ken Villum Klausen, stifter og CEO i den aarhusianske neobank Lunar, allerede til byen iværksætterfestival sidste år:

Vi står i Aarhus og er sjældent heldige med hele den opbakning der er til iværksætteriet. Både fra uddannelser og kommunen. Det der mangler i Aarhus er, at iværksætterne rykker tættere sammen. Det er iværksætterne selv, der skal træde frem og bygge det her community,” sagde Ken Villum Klausen dengang.

Læs også: https://techsavvy.media/det-der-mangler-i-aarhus-er-at-ivaerksaetterne-rykker-taettere-sammen/

Fællesskabs-initiativet ’Aarsome’, som Lasse Chor har været med til at starte, har tidligere været en samlende faktor i Aarhus. Og netop Aarsome får nu en genfødsel takket være corona, hvor det er blevet en platform til at mødes for miljøet.

”Det har handlet om at finde ud af, hvad problemerne er omkring i de forskellige miljøer. Det foregår meget taskforce-agtigt, for vi kører simpelthen nogle sessions, hvor vi mødes og debatterer problemer,” siger han.

Én indgang til miljøet

Det er planen, at det nye corona-boostede Aarsome både skal arrangere samlende events og koordinere events fra de forskellige miljøer, så de ikke ligger oven i hinanden.

”Det der gør mig allermest glad ved samarbejdet indtil videre er, at man virkelig vil hinanden. Man kan se værdien i det hinanden laver, og man bakker op og koordinerer. Man har lyst til at trække i samme retning og byde ind på hinandens aktiviteter,” siger Lasse Chor.

Den fælles indsats har allerede givet en mere fælles indgang til det aarhusianske miljø, fortæller Mai Louise Agerskov, som er formand i taskforcen. Og det har konkret har ført til fælleseventet ”Capital Connect,” som skal hjælpe iværksætterne med at skaffe funding.

‘Vi oplever, at iværksætterne sætter stor pris på at aktørerne er rykket endnu tættere sammen og nemt og hurtigt kan hjælpe dem videre til andre relevante i miljøet både lokalt og nationalt. Det har altid været et mål for os, men taskforcen og den specielle situation under corona, har gjort, at vi virkelig har sat handling på intentionen og øget vores connectedness,” siger hun.

Derfor håber Lasse Chor også, at partnerne bag samarbejdet kan finde en model til at fortsætte det nyfundne Aarsome lang tid efter corona.

”Jeg synes jo allerede nu, at jeg kan fornemme, at det at vi har mødt hinanden på den her måde, har givet en helt anden sammenhængskraft i miljøet. Der er momentum, og uanset hvad der sker med corona, så skal vi holde fast i det,” siger Lasse Chor.

UGENS STARTUP: