Da startuppet IoT Cleaning vandt pitch-konkurrencen på elektronikmessen EOT, fik de ikke kun den store check med hjem. Messen gav også et værdifuldt netværk ind i elektronikbranchen.
Sponsoreret: Artiklen er udgivet i samarbejde med EOT – Electronic of Tomorrow.
Med 30 års erfaring kender Knud Erik Petersen rengøringsbranchen ud og ind. Men da han fik ideen til startuppet IoT Cleaning, som skal styre rengøringen med sensorer og software, havde han brug for at udbygge sit netværk i elektronikbranchen. Og her blev elektronikmessen EOT – Electronics of Tomorrow en vigtig indgang.
”Elektronikbranchen var en ny branche for mig. Så da vi var klar til at lancere produktet, blev EOT en stærk vej ind til leverandører – fx af sensorer og netværk. Vi blev løftet op til et nyt niveau, og kom hjem med både ny viden og nye kontakter,” siger Knud Erik Petersen, stifter af IoT Cleaning.
To år senere har virksomheden både et hav af pilotprojekter i gang og de første kunder til løsningen. Blandt andet kunder, som der blev skabt kontakt til på EOT.
Networking for startups
Som noget nyt får startup-udstillerne på EOT – Electronics of Tomorrow mulighed for at deltage i et match-making arrangement i forlængelse af messens åbningstid, hvor de kan møde relevante aktører fra branchen, der kan give dem et skub i den rigtige retning.
En stor check og nyt netværk
Som startup-deltager fik Knud Erik Petersen både sin egen stand på messen og muligheden for at deltage i EOT’s pitch-konkurrence. Det gik så godt, at han løb med sejren og gevinsten på 50.000 kroner.
Sejren var formentlig med til at booste trafikken til hans stand på messen. Her mødte han i hvert fald både teknologileverandører og potentielle kunder, som han stadig samarbejder med i dag.
”Vi mødte en masse besøgende, som var interesserede i at høre om det, vi laver. Vi mødte andre udstillere, som gerne ville lave samarbejder. Så vi lærte en masse om industrien og fik skabt kontakt og netværk, som vi har stor glæde af i dag. Så for os var EOT bare et rigtig godt udstillingsvindue,” siger Knud Erik Petersen.
Udstil som startup:
- Startups har på EOT mulighed for at købe en messestand med møbler og tre dages fuld forplejning inkluderet for 1.500 kroner.
- Startup som tidligere har deltaget på messen kan få en større stand til reduceret pris.
Læs mere om mulighederne som udstiller her.
Klogere på egen forretning
Ud over netværket og den store check gjorde EOT også Knud Erik Petersen klogere. Både på konkrete teknologier gennem forskellige workshops og konferencer, men også på egen forretning gennem de mange snakke med industrifolk.
”Det var vores første rigtige messe med produktet. Vi fik en masse gode spørgsmål, som gjorde os klogere på vores eget produkt, og det gjorde faktisk, at vi har fået lavet et helt whitepaper, som beskriver de overvejelser og muligheder, som vi kan tilbyde bygningsejere,” siger Knud Erik Petersen.
Whitepaperet kan findes på linket her.