You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Startup fra Aarhus Universitet hædret for innovation: Sætter nye standarder for plantebeskyttelse

Foto: Glenn Carstens Peters / Unsplash.

Startuppet HealthyCrop, der har udspring fra Aarhus Universitet, vinder prestigefyldt pris ved Euroseeds 2024 for deres banebrydende teknologi, der reducerer kemiske pesticider og fremmer bæredygtigt landbrug.

Startuppet HealthyCrop, der har udspring fra Aarhus Universitet, vinder prestigefyldt pris ved Euroseeds 2024 for deres banebrydende teknologi, der reducerer kemiske pesticider og fremmer bæredygtigt landbrug.

This post is also available in: English

Det innovative startup HealthyCrop, der har sine rødder i forskning på Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi, har netop vundet den prestigefyldte InnovAction-pris ved Euroseeds 2024 i København. Virksomheden, som blev grundlagt af professor Henrik Brinch-Pedersen, blev hædret for deres banebrydende arbejde inden for plantebeskyttelse og bæredygtigt landbrug.

Læs også: Med ét stik vil Ugens Startup sikre bedre biopsier: “Vi ser et stort økonomisk potentiale for patienter, hospitaler og samfundet som helhed” – TechSavvy

Euroseeds 2024 havde besøg af mere end 1.200 deltagere fra frø- og forædlingsvirksomheder verden over, der overværede uddelingen af prisen til de mest innovative løsninger inden for planteavl og bæredygtigt landbrug – som altså blev tildelt HealthyCrop, der imponerede med deres avancerede teknologi, der sigter mod at reducere brugen af kemiske pesticider og fremme en mere bæredygtig fremtid for landbruget.

“Det er naturligvis en stor ære for HealthyCrop, og det er et bevis på lønsomheden af det hårde arbejde og dedikation, vores team har lagt i projektet. Vi er stolte af at repræsentere Aarhus Universitet og vise, hvordan forskning og innovation kan gå hånd i hånd for at skabe løsninger på globale udfordringer,” siger professor og stifter af HealthyCrop Henrik Brinch-Pedersen på Aarhus Universitets hjemmeside.

Omsætter akademisk viden til kommercielle løsninger

HealthyCrop fokuserer på at udvikle løsninger til plantebeskyttelse ved at udnytte naturlige mekanismer til at bekæmpe plantesygdomme. Virksomhedens mål er at reducere landbrugets afhængighed af kemiske pesticider og dermed bidrage til en mere miljøvenlig og bæredygtig produktionsform. Deres indsats er et væsentligt skridt mod at fremme en grønnere fremtid for landbrugssektoren.

Læs også: Droner skal revolutionere optælling af fugle: Præcision og mindre forstyrrelse af naturen – TechSavvy

Som en del af Aarhus Universitets startup-miljø bygger HealthyCrop på den nyeste forskning og innovation. AU Startups, som HealthyCrop er en del af, er virksomheder grundlagt af forskere, studerende eller medarbejdere fra universitetet. Disse virksomheder omsætter akademisk viden til kommercielle løsninger, som kan skabe værdi for samfundet. Aarhus Universitet støtter herstartups gennem et inkubationsprogram, der tilbyder vejledning og adgang til et bredt netværk af eksperter og ressourcer.

UGENS STARTUP: