Startup på ny crowdfunding-platform: Det handler om meget mere end at hente penge

Stifterne af Manigrip: Henrikke Kylén Pedersen og Thomas Solgaard.
@Redaktionen

Manigrip er ved at rejse kapital til produktionen af sit patenterbare griberedskab til gigtramte gennem IDA Crowdfunding. Men pengene er kun en lille del af grunden til, at startuppet har valgt crowdfunding.

Manigrip er ved at rejse kapital til produktionen af sit patenterbare griberedskab til gigtramte gennem IDA Crowdfunding. Men pengene er kun en lille del af grunden til, at startuppet har valgt crowdfunding.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med IDA Crowdfunding.

Det lille runde rør fra Manigrip ser ikke ud af meget. Man putter en tandbørste, pensel eller gaffel ind i røret, trykket på en knap, og så holder røret fast i genstanden, så man får et større greb at holde på.

For de fleste vil dimsen nok ikke gøre den store forskel. Men har man gigt i fingrene, kan den gøre hverdagen meget nemmere.

”Det er svært at gribe omkring ting med gigt, og i dag har de sindssygt mange forskellige hjælpemidler, som kun forstørrer grebet på én ting. Så for mange er det helt normalt at pakke et fuldt bestiksæt med større greb, når de skal ud at spise. Og det medfører et andet problem: Hjælpemidlerne er ikke særligt lækre i kvaliteten, og det giver brugerne en stigmatiseret følelse af dem selv og sygdommen,” forklarer Henrikke Kylén Pedersen, founder af Manigrip.

Startuppet Manigrip har udviklet den lille dims, som har fået navnet Wini, for at løse begge problemer. Det startede egentlig som et studieprojekt på Aarhus Universitet, men da de to stiftere fandt ud af, at 700.000 personer i Danmark døjer med gigt, greb de muligheden og udviklede et produkt, der både kan gøre en stor forskel og blive en god forretning.

Efter to års udvikling er produktet nu så modent, at det snart kan gå i produktion. Inden da er de dog netop gået i gang med at rejse 40.000 kroner gennem en aktuel kampagne på IDA Crowdfunding – og det handler om meget andet end pengene.

Beviser brugere og markedet

Stifterne af Manigrip opdagede udfordringen ved at snakke med gigtramte. Hele konceptet er efterfølgende udviklet i tæt samarbejde med potentielle brugere.

”Vores motivation var at skabe højere fleksibilitet for gigtramte og samtidig et produkt, som ikke virker stigmatiserende, men passer ind i brugernes hjem. Som en af de gigtramte i vores ekspertpanel siger: Det skal ikke være et hjælpemiddel, det skal være et accessory,” forklarer Henrikke Kylén Pedersen.

Brugerinvolvering har været afgørende fra start for at sikre, at produktet skaber værdi i sidste ende. Derfor har den unge virksomheden også valgt crowdfunding, for de ser det som en mulighed for at fortsætte brugerinddragelsen mens de samtidig rejser kapital.

”Beløbet er ret beskedent i forhold til, hvad det kræver at produktionsmodne. For et ung startup som os, hjælper alt godt på vej, men endnu vigtigere giver det os mulighed for at inkludere backerne, som kan være med til at bestemme, hvilken farver, der skal lancere først, så produktet bliver lidt mere lækkert for dem,” siger Henrikke Kylén Pedersen.


Fakta: IDA Crowdfunding

  • Ingeniørforeningen IDA står bag IDA Crowdfunding, som er skabt ud fra en vision om at gøre det lettere at realisere potentialet i teknologi.
  • Platformen bygger på såkaldt reward-crowdfunding, hvor støtterne får en belønning for deres støtte til et projekt. Derfor skal projekterne på platformen også være klar til markedet, så støtterne kan få en relevante reward – fx et produkt eller noget som relaterer sig til det.
  • IDA Crowdfunding er den eneste gratis crowdfunding-platformen herhjemme, hvor hele beløbet fra kampagnen går ubeskåret til projektet eller virksomheden bag.
  • Platformen stiller sig til rådighed for at hjælpe mange typer virksomheder, men projektet skal have en teknologisk eller naturvidenskabelig kerne og vise en innovativ tilgang til sin produktudvikling.
  • Læs mere om IDA Crowdfunding og ansøg på https://crowdfunding.ida.dk/.

Samtidig bruger Manigrip kampagnen til at teste to forskellige forretningsmodeller: Griberedskabet Wini kan gennem kampagnen både købes som et almindeligt produkt og som et abonnement, hvor man betaler en månedlig pris i den periode, man ønsker produktet.

”Faktisk ender 23 procent af alle hjælpemidler, som kommunen bevilliger i dag, med at ligge i en skuffe. Derfor vil vi også gerne tænke i en cirkulær abonnementsmodel, og der giver crowdfunding-kampagnen os mulighed for at lave en mini-markedsvalidering, hvor vi kan teste interessen for de forskellige modeller,” siger Henrikke Kylén Pedersen.

Åbner døren til investorer

Manigrip har været under udvikling siden 2019, er blevet forfinet i samarbejde med Teknologisk Institut, og produktet er nu patenterbart.

Næste store skridt er produktion, og den øvelse kræver væsentlig mere kapital end de 40.000 kroner, som Manigrip er i gang med at rejse på IDA Crowdfunding. Men faktisk mener Henrikke Kylén Pedersen, at kampagnen kan være nøglen til endnu større beløb.

”Vi er samtidig med kampagnen i gang med at rejse kapital gennem en investeringsrunde – og her styrker crowdfundingkampagnen kapitalrejsningen. Crowdfundingen tæller også som salg i bogen hos investorerne, og det gør bare, at vi står stærkere, når vi skal ud og rejse penge. Det styrker hele vores forretningscase, hvis vi kan komme i mål med kampagnen, for det viser, at der er en efterspørgsel i markedet,” siger hun, og fortsætter:

”I virkeligheden kommer kapitalen vi rejser gennem kampagnen til at stå som noget sekundært. Det handler lige så meget om den markedsføring og markedsvalidering, vi som lille virksomhed kan få ud af det.”

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY