You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Startup Weekend: “Vi vil skabe en vej ind i økosystemet”

Deltagerne i Startup Weekend i Aarhus byggede startups i en hel weekend. Foto: Kristiana Vanaga

Henover weekenden var omkring 60 iværksættere med varierende erfaring samlet til nørde ideer, produktudvikling og forretningsplaner. Arrangørerne af Startup Weekend håber, at det kan bringe flere indenfor i det aarhusianske økosystem.

Henover weekenden var omkring 60 iværksættere med varierende erfaring samlet til nørde ideer, produktudvikling og forretningsplaner. Arrangørerne af Startup Weekend håber, at det kan bringe flere indenfor i det aarhusianske økosystem.

This post is also available in: English

Hvis iværksætteri var en OL-disciplin, ville deltagerne i årets Startup Weekend i Aarhus ligge helt fremme i opløbet. Der blev nemlig nørdet startups til den helt store guldmedalje, da omkring 60 iværksættere var samlet til at udvikle ideer fra ingenting til et professionelt pitch foran et dommerpanel.

Læs også: Startup Weekend: “Jeg blev grebet af iværksætteri, da jeg mødte kreative mennesker, som turde se verden på en anderledes måde”

“Jeg er ekstremt imponeret. Og det er ikke kun mig, der er det. Der var nogle yderst kvalificerede mentorer og dommere med, og de var blæst helt bagover. De var blæst bagover over arbejdsmoralen, og hvor seriøst deltagerne tog det,” siger Line Bech, der er Event Lead hos Startup Aarhus, der i samarbejde med amerikanske Techstars arrangerede Startup Weekend.

Stort potentiale i omkredsen af økosystemet

Mens flere af deltagerne havde adskillige startup-hackathons bag sig, var det for andre deltagere det første møde med iværksætteri. Både i forhold til alder, køn og nationaliteter var det mangfoldig gruppe mennesker. Line Bech fra Startup Aarhus havde ellers været nervøs for, at weekendens to hovedtemaer – AI og cybersecurity – ville tiltrække de samme typer. Men det viste sig langt fra at være tilfældet. 

“Der var nogen med, der kender gamet og ved, hvordan man går til opgaven. Men der var så også nogle helt uerfarne, der tænker helt nye tanker og udfordrer de gamle dyder. Jeg var bange for, ikke at få nogle kvinder med, når temaerne var AI og cybersecurity. Men der var rigtig mange kvinder med, som virkelig har givet nogle brede perspektiver,” siger Line Bech.

Hun håber, at et event som Startup Weekend kan være med til at åbne økosystemet og invitere flere indenfor. 

“Der ligger så meget potentiale lige i omkredsen af vores økosystem. Det var en af grundene til, at vi ville lave Startup Weekend i Aarhus. Vi vil gerne prøve at sikre den næste generation af seje founders,” siger Line Bech.

Skaber vigtige forbindelser

For både deltagere og arrangører var det en lang weekend med mange timers hårdt arbejde. Men da de 10 grupper søndag eftermiddag kunne pitche deres startups for dommerpanelet, gav det hele mening.

Ny profil i Startup Aarhus: “Vi skal i gang med at definere en 2.0-version af os selv”

“Når man så ser de pitches, der kom ud af den her weekend, så er det jo det hele værd. Folk er glade, og folk de har fået nye forbindelser og netværk. Jeg håber, at det har været med til at skabe netværk og en vej ind i økosystemet,” siger Line Bech og afslutter:

“Jeg ved ikke, om vi laver det samme præcist format igen, men det er ikke sidste gang, vi laver noget, hvor forskellige mennesker mødes og bygger noget sammen. Det kan jeg godt love.”

10 startups pitchede for dommerne

DoGood – Gamification af ESG-rapportering

FraudGuard.AI – AI-detection af scam-opkald

Diemond – Digitale minder ved hjælp af AI

FitFuture – Personlig fitness og madplans app

Find Your Way – AI uddannelsesguide

Ally – Øget internet-tilgængelighed for synshandicappede

Start X – AI hjælper til freelancere i creatives

Safe Workspaces – AI-detection af cyberbullying på arbejdspladser

TheoFlow – CRM-system til onboarding og client management

SAM – AI-arbejdsven og motivator

Se og læs interview med vinderne af Startup Weekend her.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Samt de seneste nyheder og største historier om tech og startups direkte i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY