Efter at have erhvervet rekrutteringsplatformen The Hub sidste år, styrker startupfællesskabet Mesh Community nu netværksbenet i forretningen.
Det sker med ansættelsen af Aya Fabricius, der kommer fra en lignede stilling i ProptechProptech står for "property technology" og refererer til anvendelsen af moderne teknologi til at transformere og forbedre ejendomsbranchen. I Danmark spiller p More Denmark.
“Hos Matrikel 1 har vi bygget et levende hub for hele det danske startup-økosystem – grundlæggere, investorer og centrale aktører. Men vi stopper ikke her. Ved at udnytte vores store nordiske netværk og forbinde innovative virksomheder med vores fællesskab, vil vi styrke vores støtte til det danske startup-økosystem. Aya har en veldokumenteret erfaring med impact-drevne partnerskaber, og jeg er stolt af at få hende ombord til at drive vores indsats i Danmark,” lyder det fra Frederik Ferbing, administrerende direktør hos Matrikel1, Mesh Communitys danske event- og co-working space.
Erfaring som iværksætter
Aya Fabricius tilslutter sig Mesh Community med en baggrund i filosofi, teknologi og kommunikation fra Københavns Universitet og Cambridge University, samt erfaring som grundlægger af tech-startuppet Spotly i Danmark og Norge.
I sin seneste stilling hos PropTech Danmark var Aya en central figur i at opbygge et stort netværk af startups og corporates inden for ejendoms- og byggebranchen. Netop de kompetencer regner hun selv med at kunne trække på i sin nye stilling.
“Startups og etablerede virksomheder har brug for hinanden. Jeg har set behovet på begge sider – både som founder og da jeg arbejdede med grøn og digital transformation af virksomheder i en af verdens tungeste industrier. Ved at engagere 11.000 startups, 1.750+ nordiske events og 475.000 talenter er Mesh Community i en unik position til at skabe fælles fodslag. Nu søger jeg spændende virksomheder, der er ambitiøse omkring at fremtidssikre deres forretning og hjælpe med at drive økosystemet fremad.” fortæller Aya Fabricius.