Norden får en fælles Startup Guide

Finansieret af Risinig North indleder folkene bag Startup Guide arbejdet for at forfatte en ny version, der skal dække hele den nordiske region. 

Spotify, Sitecore, Supercell.

Skønt den nordiske regione kun tegner sig for kun 8 procent af det europæiske BNP, tegner de nordlige lande sig for 50 procent af europæiske virksomheder, der overstiger værdien på 1 milliard US dollars.

Norden har udviklet sig til en innovationshøjborg og et attraktivt økosystem for både internationale tech-virksomheder og foundere fra alle verdenshjørner. Og det er især sidstnævnte, den nye startup guide skal henvende sig til.

“Forestil dig, at du vil starte din virksomhed et sted i Norden, men du er i tvivl om hvor. Du snakker engelsk i din virksomhed og har formentlig et helt andet modersmål. Du skal nu grave dybt for at få adgang til information og hjælp og det vil formentlig være på på enten dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk. Det betyder, at Google Translate blive din tro følgesvend de næste par år, indtil du finder det, du leder efter. Og indtil da kan du sætte dine virksomhedsdrømme på pause. Den proces vil vi gerne nemmere og forankret ét sted,” siger Sissel Hansen der er stifter og CEO i Startup Guide.

En innovationshøjborg

Guidebogen skal skære gennem støjen og give læseren data, indsigt, inspirerende historier og dybdegående interviews med nøglepersoner i det nordiske økosystem.

“I det seneste årti er det nordiske startøkosystem steget i rækkerne internationalt og blevet en innovationshøjborg. Men hvad er regionens hemmelige sauce? Hvad kan udefra kommende lære af vores iværksætterkultur? Hvordan skabe et overblik af de mennesker, steder og interessenter der bidrager til økosystemets imponerende vækst? Og hvilke fordele og ulemper ved at starte i et nordisk land sammenlignet med et andet? Det er de spørgsmål, vi vil svare på,” siger Sissel Hansen,

Projektet er finansieret af Rising North og der er ikke en officiel publiceringsdato for bogen.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY