This post is also available in: English

Iværksætteri er i offentligheden blevet sexet, men iværksætterne efterlyser mere handling og en national strategi, hvis Danmark skal forløses som startupland.

Det fylder mere og mere. I samtalerne. I medierne. Og i kulturen. Iværksætteri er de seneste år for alvor kommet på folks læber og på den offentlige dagsorden.

I 2021 kårede money.co.uk endda København som den mest imødekommende og overkommelige by at stifte virksomhed i og fremhævede særligt de gode transportforbindelse og de mange co-workingsteder.

Alligevel føles det for mange ikke som et land af mælk og honning. I hvert fald ikke for de startups, der til daglig bor her.

I en medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv rapporterer 53 procent af danske startups, at rekruttering af kvalificeret arbejdskraft er en barriere for vækst i virksomheden. En stigning på 14 procentpoint ift. 2021. Derudover oplever 28 procent af startupsene, at fastholdelse af dygtige medarbejdere er en barriere for vækst. Det er ligeledes en stigning på 12 procentpoint fra 2021.

Esben Gadsbøll, forperson for Foreningen for Danske Tech Iværksættere

“Politisk bliver der langsom større forståelse for nogle af de mange problematikker, der er. Men det går for langsomt. Vi kunne lave mange flere store tech-virksomheder, hvis vi ikke var så dårlige til at støtte op om dem på samfundsplan.”

Sådan lyder det fra Esben Gadsbøll, der er forperson for Foreningen for Danske Tech Iværksættere, der er startet af 50 ledende tech-entreprenører fra virksomheder som Tradeshift, Unity, Planday, Vivino, Too Good To Go, PLEO, Founders, Rainmaking og Queue-it. i håb om at skabe bedre rammevilkår for startups i Danmark.

Medarbejderaktier og offentligt udbud

En af mest betændte kritikpunkter i den efterhånden lange debat om iværksætternes forudsætninger handler om medarbejderaktier. Og om kompleksiteten i at uddele dem.

I dag benytter hver fjerde danske iværksættervirksomhed med medarbejdere ansat sig af aktieoptioner som en del af deres lønmodel. Men mange flere ville gerne gøre det, lyder det i en rundspørge fra Dansk Erhverv.

“Startups kan af gode grunde ikke matche de større virksomheder på løn. Men medarbejderaktier er en måde at tiltrække talent på, som er noget af det, vi halter mest efter på. Vi bliver nødt til at kunne tiltrække folk, der har prøvet vækstrejsen før. Og det her er jo et punkt, hvor vi, ud fra andelstanken og vores generelle samfundsopbygning, burde være nogle af de bedste i verden. Det er vi af uransagelige årsager bare ikke,” forklarer Esben Gadsbøll.

Derudover køber den offentlige sektor hvert år ind for 355 milliarder kroner og er dermed Danmarks største aftager af nye, innovative løsninger. Det er bare sjældent, at de løsninger stammer fra startups.

Tal fra Dansk Erhverv viser, at i alt fire ud af fem iværksættermedlemmer aldrig har budt på en udbudsopgave fra det offentlige. Barriererne er ifølge respondenterne både manglende information og ressourcemangel.

“Vi har en meget stor offentlig sektor, men staten bruger nærmest udelukkende penge i samarbejde med store, gamle virksomheder. Det er et udtryk for, at vi synes, iværksætteri er hyggeligt og cool, men at det politisk ikke er en prioritet. Det er stadigvæk et hobbyprojekt ift. de store, gamle virksomhed,” mener Gadsbøll.

Nabolandene er mere startupvenlige

Et af de store stridsemner er den såkaldt lagerbeskatning. Når et selskab har nået den størrelse, hvor de er klar til at blive børsnoteret, er iværksættere tvunget til at betale skat af aktiernes værdi – uagtet om de har solgt dem eller ej. Derfor bliver man nemt tvunget til at sælge ud for at betale skatten, selvom man ikke har lyst.

Mona Juul, erhvervsordfører for Det Konservative Folkeparti

“Politisk har vi svigtet iværksætterne. Der bliver simpelthen snakket for meget og gjort for lidt. Det er jo nogle meget markante forhindringer i form af lagerbeskatning ifm. børsnoteringer, medarbejderaktier og tiltrækning af talent, vi står med i Danmark,” siger Mona Juul, erhvervsordfører for Det Konservative Folkeparti.

“Vi kan se, hvor meget erhvervsaktivitet vi går glip af til fordel for f.eks Sverige eller England, hvor de har stykket langt bedre regler sammen. I Danmark har vi ganske enkelt spændt ben for os selv ved at gøre det svært at skalere og bygge store virksomheder. Vi mangler en seriøs national indsats på området,” fortsætter hun.

Og selvom vi i Danmark sidste år havde to unicorns (virksomheder med værdiansættelse på 1 mia. USD eller mere.), deler man den analyse i Foreningen for Danske Tech Iværksættere.

“Israel slog sidste år rekord med 33 unicorns. Og det antal burde vi kunne måle os med. Vi har alle forudsætninger for at være verdens bedste iværksætterland, men på den lange bane kommer vi til at være langt svagere end de store startupnationer, fordi der ikke er blevet gjort nok fra politisk side,” mener Esben Gadsbøll.

FREE E-PAPER:
Get "The Danish Startup Bible"

…you will also be signed up for our weekly newsletter with the latest news and stories from the Danish startup-ecosystem!

Vi spammer ikke, og du kan altid afmelde dig igen!
Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.