Techsavvy skrev i sidste uge om statens blanke afvisning af startups under corona for at give samme opgave til Netcompany. Men det er ikke kun under corona, at staten spænder ben for iværksætternes løsninger.  Flere danske startups har oplevet, at den danske stat sender eksisterende startup-løsninger i udbud med urimelige omsætningskrav. Både startuppet Famly og Churchdesk, har været vidne til, at staten tager monopol på deres produkter.

‘Offentlige udbud kvæler iværksætterkulturen’.

Sådan lyder de første linjer i et brev, som iværksætter og stifter af startuppet Famly, Anders Laustsen, sendte til den daværende minister for offentlig innovation, Sophie Løhde, daværende økonomiminister Simon Emil Ammitzbøl og den daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen for tre år siden.

Brevet er dateret og sendt den 9. januar 2017. En langt fra tilfældig dato. For samme dag var deadline for udbuddet af en ny institutionsportal, Aula, og markerede også en lang og sej kamp med konkurrencestyrelsen og flere danske politikerne.

I brevet gør Anders Laustsen opmærksom på, at der findes flere startups der allerede leverer de ydelser, som den nye offentlige platform, Aula, nu overtager, og at der ikke er et reelt behov for løsningen. Han gør det også klart, at staten med dette skridt fjerner al konkurrence og innovation og dermed tager monopol i et marked, hvor der på daværende tidspunkt hersker en sund konkurrence. 

“Målet med dette brev er, at I som beslutningstagende politikere får forståelse for, at den slags store udbud, (som man har praktiseret med Aula red.) desværre har som konsekvens, at små- og mellemstore iværksættervirksomheder, kan have svært ved at vækste i Danmark, og derfor kan være tvunget til at søge til udlandet med tab af arbejdspladser og innovation i Danmark til følge,” skriver Anders Laustsen. 

Læs også: Ny S-regeringen dannet: Ikke meget på programmet for iværksættere og tech-folk

Famlys digitale løsning, der omfatter et intranet, en forældre-app samt administration og planlægning, var blevet populært blandt brugerne. Udbuddet blev offentligt kendt i 2016. På det tidspunkt havde Anders Lausten kæmpet i fire år for at blive en vigtig brik og en uundværlig løsning i de danske daginstitutioner. Men d. 9. januar 2017 ser han sit livsværk tromlet af staten.

“På det tidspunkt var vi otte eller ni startups, der udviklede produkter til daginstitutionerne. Der var en sund konkurrence. Det var lige indtil der blev skabt én samlet løsning fra staten. Løsningen gjorde ikke bare vores produkt overflødigt i Danmark, men udkonkurrerede også de andre startups, der udviklede løsninger til daginstitutioner,” fortæller Anders Laustsen. 

Havde aldrig en chance

Anders Laustsen vidste tidligt, at en ny brugerportal for daginstitutionerne var på vej. Men staten beroligede dengang Famly-stifteren. For Aula skulle være et kommunikationsværktøj, og ville ikke påvirke Famlys forretning.

Stifter og CEO for Famly, Anders Laustsen, mener, at det kvæler iværksættermiljøet, at konkurrenceloven ikke gælder det offentlige og staten tager monopol på markedet.
Anders Lauststen

“Vi var ikke nervøse til at starte med. Men da vi kunne se udbudsmaterialet for Aula, blev tæppet trukket væk under os. Aula indeholdt alle vores features. Det var tydeligt, at de havde kigget vores produkt efter i sømmene. Vi fandt også ud af, at man havde afholdt workshop med vores kunder, om kravene til en ny platform med henblik på at udvikle vores features,” siger Anders Laustsen.

Da Aula kom i udbud, var kriterierne til en fremtidig leverandør en årlig omsætning på 250 millioner kroner. En omsætning de færreste startups har. Selvom Famly, før Aula, var en af de største leverandør på daginstitutionsområdet, havde de ikke en chance ved udbuddet.

Mister omsætning i Danmark

Som skrevet i brevet, risikerer politikerne, som med Aula, at iværksættervirksomheder ikke kan blomstre i Danmark, og dermed vil søge udenlands. Det blev også konsekvensen for Famly.

Før Aula blev en realitet, havde startuppet både private og offentlige institutioner i folden. Men ikke alene overtog Aula startuppets funktion på markedet, det blev også påkrævet, at offentlige institutioner skulle integrere Aula i deres daglige drift. De offentlige institutioner udgør 90 procent af daginstitutioner i Danmark og en væsentlig del af markedet blev dermed taget fra Famly. 

Læs også: Staten takkede nej til gratis Corona-app fra startup. Nu bruger de 10 millioner på samme app fra stort it-hus

I dag har Famly kun få kommuner i Danmark på deres platform, og Anders Laustsen spår, at alle disse ryger ved årsskiftet. Når det sker, så har Famly mistet stort set alt omsætning i Danmark.

“Vi har stort set afskrevet Danmark og vi leverer primært til England, Tyskland og Norge. Når du udvikler noget i Danmark, er der desværre en stor risiko for, at dit produkt bliver kopieret og bygget fra bunden af det offentlige i et vanvittigt udbud. Der er flere værktøjer, vi kun lancerer i udlandet, fordi vi simpelthen ikke tør bruge ressourcer på at lave det til danske brugere af frygt for, at det bliver kopieret. Det er trist, som dansk startup, ikke at kunne levere til Danmark,” siger Anders Laustsen.

Hyklerisk og spild af penge

Et andet startup, der har erfaring med at levere til det offentlige, er Churchdesk. Churchdesk blev startet i 2012, af Christian Steffensen, og er en all-around app, der agerer kommunikations-kanal mellem Kirkeministeriet og kirkerne, planlægger interne og eksterne arrangementer og leverer data af forskellig karakter.  

Christian Steffensen oplever ofte, at det offentlige overtager flere og flere af de teknologiske løsninger som Churchdesk tilbyder, og han mener ikke bare, at det er spild af penge. Det er også hyklerisk.

Stifter af Churchdesk, Christian Steffensen, er træt af, at skulle konkurrere med det offentlige.
Christian Steffensen er stifter af Churchdesk

“Det offentlige investerer mange penge i iværksættere og vækstvirksomheder med forskellige støtteprogrammer og finansieringsmuligheder. Derfor virker det både mærkeligt og meningsløst, at de samtidig skaber rammevilkår, der gør det svært for de selvsamme virksomheder. Jeg synes, det virker hyklerisk og i øvrigt spild af skattekroner,” siger Christian Steffensen. 

Staten tager monopol på markedet

Den danske konkurrencelov har blandt andet til formål, at undgå én virksomheds monopol på et marked for at beskytte de små virksomheder. Flere fusioner og store virksomheder har haft fingrene i klemme i konkurrence-klemmen, for at optage en “dominerende position” på markedet. 

Men i tilfældet med Aula, har staten taget monopol og overdraget en dominerende position på markedet til en leverandør. Det burde derfor være en smal sag, at gå til konkurrencestyrelsen og få stoppet projektet. Men det var ikke tilfældet. 

Læs også: Staten afviste startups vitale corona-løsninger trods krise: “Vi har ikke brug for hjælp”

Til trods for at Famly indberettede det, var svaret klart: der var ikke udsigt til ændret resultat, og derfor valgte konkurrencestyrelsen ikke at gå ind i sagen. 

Fordi det offentlige ikke hører under den lov, var der heller ikke udsigt til at resultatet kunne ændres. Med andre ord kan det offentlige bygge hvad de ønsker uafhængigt af markedet. Udover at kunne bygge hvad end de vil, kan de også kræve, at deres løsninger skal bruges. At staten tager monopol på et marked, er altså problem – og Aula-integrationen er ikke det eneste tilfælde. 

“Kirkeministeriet agerer på en måde, så det står klart for alle, at de gerne vil have kontrol med, hvad der bliver udviklet til kirkerne i Danmark. Ministeriet har en IT-afdeling, og deres produkter konkurrerer med os på flere områder. Det er naturligvis svært som privat virksomhed at konkurrere med det offentlige, da de i vores tilfælde ofte kræver at kirkerne bruger deres løsninger – som samtidig er finansieret af skattemidler,” siger Christian Steffensen. 

Ufleksible og urimelige offentlige udbud forhindrer innovation 

De store projekter, såsom Aula, kommer i udbud til det private marked. Men det er dog sjældent at startups vinder sejren. Det sørger de skarpe kriterier for. I Aula-sagen krævede man at virksomheden havde egenkapital på 200 millioner, og årlig omsætning de sidste tre år på 250 millioner. Kriterier startups selvsagt sjældent kan indfri.

Erhvervskvinde og folketingsmedlem for Konservative, Mona Juul, ser kritisk på udbudssystemet. Hun mener, at udbudssystemet er plastret til med juridiske-labyrinter og hvis startups endelig finder hoved og hale i det, er de både et point bagud, og ofte kan de slet ikke byde.

Mona Juul

“Jeg har selv prøvet, at byde og byde for at blive afvist. Nogle gange var kriteriet, at man skulle have vundet andre udbudsrunder indenfor de sidste tre år. Så er det klart, at det er de samme der vinder. Hele systemet er firkantet, og forhindrer på mange punkter innovation. Det er jo ikke godt nok, at sige, at man vil have innovation, hvis man skaber markedsvilkår, der kvæler iværksættere, ” siger Mona Juul. 

Christian Steffensen er heller ikke tilfreds med udbudssystemet. Ifølge ham bliver de ofte skrevet, så startups umuligt kan vinde projektet og ofte bliver løsninger, som Churchdesk allerede tilbyder, sendt i udbud.

“Udbudsgiver har retten til at definere kravene i et udbud, som de ønsker det. Der er mange eksempler på udbud, hvor virksomheder med velafprøvede produkter ikke har mulighed for at deltage. Vi har senest oplevet et udbud, hvor vi har markedets mest velafprøvede og udbredte produkt. På trods af det, har vi ikke haft mulighed for at byde ind, da det har været skrevet på en måde, som har umuliggjort vores deltagelse. Det undrer mig,” siger Christian Steffensen.

Ingen screening af markedet og jurister ved bordenden 

Det er ikke kun uopnåelige kriterier, der er stopklods for iværksætteri. Ofte har de folk, der skriver udbuddet, hverken undersøgt om løsningerne allerede findes på markedet, eller har erfaring fra erhvervslivet. 

“Dem, der laver udbuddene, er ofte jurister, men det er ikke der, udviklingen kommer fra, når en platform skal udvikles. Det er fuldstændig oplagt og alfa omega, at have nogen ved bordet der har haft fingrene i bolledejen og ikke kun mennesker, der ikke forstår gamet. Det er ikke altid den løsning, der har færrest negative kommentarer, der er den bedste” siger Mona Juul.

Hun har flere gange mærket på egen krop, hvordan der sker udbud af løsninger, som allerede er skabt. Ofte har hun siddet tilbage med en følelse af, at markedet slet ikke er blevet screenet – og selv hvis det er, så er det sommetider blevet ignoreret. 

Når de endelige statsløsninger bliver valgt ud fra juridisk perspektiv, og en konsensus i gruppen efter kaffe og kage-snak, kan det være svært som iværksætter. Når staten tager monopol på et marked, uden konsekvenser, er det endnu sværere. 

“De store offentlige udbud lægger sjældent op til, at iværksættere kan byde ind med deres innovative løsninger. Man ender derimod tit med at bygge løsninger helt fra bunden og tage en enorm risiko i det offentlige. Det er både dårligt for samfundet og for Danmarks fremtidige iværksættere,” siger Anders Laustsen. 

Simon Emil Ammitzbøl-Bille, Sophie Løhde og Brian Mikkelsen er alle blevet kontaktet af Techsavvy, og er bekendt med artiklen. Simon Emil Ammitzbøl-Bille og Sophie Løhde har ikke reageret på Techsavvys henvendelser og Brian Mikkelsen ønsker ikke at udtale sig.