You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Stor succes: Gammel fynsk virksomhed har gjort produktionen fuldautomatisk med AI og robotter

Ejer og administrerende direktør i Nordic Greens, Mads Pedersen. Foto: Nordic Greens PR.

En kvart milliard kroner på ‘state of the art’ salatfabrik.

En kvart milliard kroner på ‘state of the art’ salatfabrik.

Der skulle en verdensomspændende rejse og endeligt et besøg på en bar i Boston til, før Mads Pedersen knækkede koden til at modernisere produktionen i en branche, man ellers ikke forbinder med robotter og kunstig intelligens.

Mads Pedersen er ejer og CEO i den 75 år gamle Odense-virksomhed Nordic Greens, tidligere kendt som Alfred Pedersen & Søn. Han fortæller i et interview med Fynsk Erhverv om hans rejse, der er endt med en succesfuld, højteknologisk fabrik, som bruger AI og robotter til fuldautomatisk at producere 3000 ton langtidsholdbar og bæredygtig salat.

“Det er et system, der aldrig nogensinde er blevet lavet før. Det er klart, at når man ressourceminimerer på el, vand og arbejdskraft, så får man også kostpriserne ned. Det var vigtigt for os at skabe en symbiose mellem kostpriserne og ESG, (Environmental, Social and Governance, red.)” fortæller Mads Pedersen i interviewet.

Nordic Greens store højteknologiske væksthus Foto Nordic Greens PR

Har ikke fortrudt massive investeringer

Salatfabrikken, man kan se på ovenstående billede, har kostet knap 250 milliarder kroner og derudover mange års udvikling. Her foregår produktionen af salaten 100 procent fuldautomatisk, fra frøet bliver sået, til salaten kommer i bakken.

Operatører styrer væksthuset med computerprogrammer, imens AI-udstyrede kameraer overvåger planterne for sygdomme, skadedyrsangreb og lignende. Slutresultatet er en særlig, ny salat-art med navnet Nordic Crisp, der slår sig op på at holde minimum i 14 dage, hvilket selvfølgelig er godt for at mindske madspild i sidste ende.

Det er et ambitiøst projekt, der har krævet store investeringer for Nordic Greens.

“Vi vidste, at det ville give os udfordringer og forsinkelser og at rejsen ville tage tid. Men rejsen viste sig at blive længere og at give flere udfordringer, end vi havde troet og budgetteret med. Det koster blod og tårer og ikke mindst penge, hvis man vi gå foran og lave fødevarer, der tager udgangspunkt i ressource minimering og ESG, samt har ambitionen om at skabe unikke varer,” skriver CEO Mads Pedersen i et opslag på LinkedIn omkring projektet.

Han fortsætter evalueringen af projektet i opslaget.

“Har vi fortrudt, NEJ det har vi ikke, vi har en stærk vision om, hvor vi vil hen, og hvad vi står for. Vi er sammen sikre på, at det er en nødvendighed for at holde os aktuelle hos den fremtidige kritiske forbruger.”

Ejeren fortæller derudover, at de efter et års produktionsudfordringer nu leverer efter planen.

Faktisk går det så godt, at den nye salat-type er så efterspurgt af selskabets danske og svenske kunder, at den nye fabrik næsten ikke kan følge med i produktionen.

Nordic Greens er også interesseret i at implementere noget af den nye teknologi fra salatfabrikken i produktionen af deres andre produkter som agurker, tomater og pebere.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" før alle andre!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY