Styrelse: Du skal patentere så hurtigt, som det er muligt

Det koster 3.000 danske kroner i ansøgningsgebyr, når du vil søge om patent, men du skal bruge en rådgiver til at vurdere dine muligheder og til at få lavet en ordentlig ansøgning. Det koster en del mere end ansøgningsgebyret. Hvor meget afhænger af, hvor mange lande du vil søge patent i, men regn med flere hundrede tusinde, hvis du vil bredt ud.

Ifølge Patent- og Varemærkestyrelsen tager det omkring fire år at få et patent godkendt. Beskyttelsestiden er på 20 år, regnes fra den tidligste dato en patentansøgning indleveres, og kan ikke forlænges. Efter de 20 år er gået, står det som udgangspunkt alle frit for at udnytte opfindelsen kommercielt.

Læs også: Gør patenter iværksættere mere eller mindre kreative?

Patentretten er geografisk afgrænset efter nationale regler og betyder, at opfinderen skal ansøge i hvert enkelt land og på hvert enkelt lands sprog. Dog ændres dette med EU’s patentdomstol, der kommer her i 2017.

Patent- og Varemærkestyrelsen udreder kritikpunkter

Vi har samlet kritik af patentsystemet blandt iværksættere og forholdt administrerende direktør i Patent- og Varemærkestyrelsen, Jesper Kongstad til kritikken af patentsystemet. Men først skal vi lige have på plads, hvornår Patent- og Varemærkestyrelsen mener, man skal patentere:

“Man skal patentere så hurtigt, som det er muligt. I gamle dage sagde vi, at man skulle overveje, hvilke alternativer der er. Nu siger vi, at man skal gøre det så hurtigt som muligt, for konkurrencen intensiveres i alle brancher.”

Og:

”Hvis en lille virksomhed er succesfuld, vil andre se på muligheden for at træde ind på markedet. Sker det, og er det en stor spiller, er den lille virksomhed i problemer, hvis ikke den har nogle rettigheder. Et eller flere gode patenter er den bedste chance for at få en plads ved forhandlingsbordet. Så hvis du vil lave forretning, er et eller flere patenter dit stærkeste kort.“

Kritikpunkterne

Kritik 1: Det er så dyrt at få patent og håndhæve det

“Ja det er dyrt, fordi rettighedssystemerne er nationale, og du derfor skal søge i flere lande. Det arbejder vi hele tiden på at lave om, blandt andet ved at indføre EU patentet og den fælles domstol, som danskerne tog positiv stilling til sidste år ved en folkeafstemning. Reformens hovedsigte er at gøre det simplere at håndhæve sine rettigheder – det er ét skridt, men der er langt igen,” fortæller Jesper Kongstad.

Kritik 2: Man kan ikke sætte antallet af patenter lig med graden af innovation

“Jo. Antallet af patenter er en god identifikator for aktiviteten af opfindelser, fordi der i patentsystemet er indbygget tre kriterier,” fortæller Jesper Kongstad. Kritierne er:

1) Opfindelsen skal være ny

2) Opfindelsen skal altså være stor og ikke indlysende for en fagmand

3) Opfindelsen skal kunne anvendes industrielt

Kritik 3: Patenter styrker ikke innovationen

“Ved at søge patent er du med til at fremme udviklingen. Patentsystemet er en deal, som opfinderen laver med samfundet. Opfinderen får en eksklusiv udnyttelsesret mod at andre kan lære af det, fordi du skal offentliggøre det, du har opfundet. På den måde skubber patentsystemet gevaldigt til udviklingen, fremfor hvis man gik og gemte ens idé i en skuffe,” siger Jesper Kongstad og tilføjer:

“Inden man søger patent, skal man dog vurdere, om det er relevant. For har virksomhedens produkter en kort livscyklus, så giver det ikke mening at patentere. Men pas på – i tøjindustrien har man traditionelt set ikke søgt designbeskyttelse. Det gav i begyndelsen ikke mening, for moden havde en kort levetid. Men med tiden er konkurrenterne blevet meget hurtigere til at kopiere, og det er nu nødvendigt med designbeskyttelse i modebranchen.”

Kritik 4: Virksomhederne tager kun patent for at tilfredsstille og tiltrække investorer. Oplever I det?

“Ja. Der bliver søgt om patenter for at tiltrække investorer. Det er klart, at jo mere idéens sikkerhed kan dokumenteres, jo nemmere er det at træffe en beslutning om investering,” siger Jesper Kongstad.