Startuppet SubReaders løsning giver ordblinde mulighed for at få oplæst undertekster i biograferne. Med en QR-kode og et par høretelefoner, forbedrer de både biografturen for ordblinde, pårørende og biografgængere der ikke orker hvisken på bageste række. 

Som hyppig biografgænger kan jeg skrive under på, at folk der taler eller hvisker under filmen er ualmindeligt belastende. Men for ordblinde bliver filmen ødelagt, når den larmende person ikke læser underteksterne højt. Så hvis biograftur skal ødelægges?

SubReader har fundet en middelvej, så mine film ikke bliver saboteret af støj, mens puberteten ikke skal have diverse hede scener genfortalt af mor under Fifty Shades of Grey. Det danske tech-startup, har med deres nye løsning skabt et værktøj, der læser underteksterne op for ordblinde – i høretelefoner vel og mærket.

QR-kode erstatter mor

I Ringenes Herre er den alvidende fortæller en anonym tredjeperson. For Alexander Grams ordblinde bror, var det hans mor.

“Ringenes Herre bliver bare ikke den samme film med din mor som fortæller. Og det blev egentlig startskuddet til SubReader, som det ser ud i dag,” fortæller Alexander Gram, der med sin tekniske co-founder Anders Thuesen står bag SubReader.

Parret, der har kendt hinanden siden slutningen af folkeskolen, hvor de mødte hinanden på en iværksætter-match-making portal, har gjort erstatningen af mor nem. Man skanner bare en QR-kode på vej ind i biografsalen, og på den måde kan man få oplæst underteksterne under filmen.

Og det er ikke kun biografturen de to iværksættere vil rode med. SubReader tager succesens med med hjem i stuerne med SubReaders Home, og de større streamingtjenester som Netflix, Viaplay og HBO Nordic har allerede taget det i brug. SubReaders har senest lanceret en version til elever i undervisningen, under navnet SubReaders School.

Gav 270.000 iværksættere baghjul

I SubReaders tidlige stadie deltog iværksætterne i EM i Entreprenørskab sammen med 270.000 andre iværksættere fra hele Europa. Det blev til en sejr til SubReader, der også har hapset priser i Danish Design Awards og Youth Startup Investment Potential.

Deres sidste år på HTX var fyldt med pendling fra Horsens og Esbjerg til hovedstaden, og selvom Alexander Gram beskriver det som lidt af en “roller coaster”, satte den spæde startup pris på den store opmærksomhed. Det hårde arbejde gav pote, og Vækstfonden så potentiale. Det resulterede i, at fonden gav startup-virksomheden et startlån til skalering.