You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Sundhedsstartup lander millioninvestering: Hjælper kvinder med følgerne af brystkræft

Cacto Health har rejst tre millioner kroner til en ny teknologi, der skal opdage lymfødem tidligere og forbedre livskvaliteten for tusindvis af brystkræftoverlevere.

Cacto Health har rejst tre millioner kroner til en ny teknologi, der skal opdage lymfødem tidligere og forbedre livskvaliteten for tusindvis af brystkræftoverlevere.

This post is also available in: English

Det aarhusianske healthtech startup Cacto Health har rejst tre millioner kroner i investering til at udvikle en ny løsning, der skal hjælpe brystkræftoverlevere med en ofte overset følgesygdom: Lymfødem. Med støtte fra business angels, EIFO og Innovationsfonden via Innobooster er virksomheden nu klar til at tage næste skridt mod markedet. Det oplyser Cacto Health i en pressemeddelelse. 

Bag Cacto Health står Ida Grønborg, ph.d. og tidligere forsker, som i 2022 valgte at forlade den akademiske verden for at arbejde fuldtid med sit startup. Sammen med industriel designer Mads Skak udvikler hun teknologi til at opdage begyndende lymfødem. Det er en kronisk tilstand med væskeophobning, der rammer hver femte kvinde, som overlever brystkræft. Behandlingen er ofte livslang og indebærer blandt andet brug af stramme kompressionsærmer i op til 23 timer i døgnet.

“Det påvirker både kroppen og identiteten. Når du går med et ærme hver dag, bliver du hele tiden mindet om, at du har været syg. Og du bliver spurgt om det af andre. Det kan gøre det svært at komme videre,” siger CEO og co-founder i Cacto Health Ida Grønborg og fortsætter:

“Vi har skabt Cacto Health med kvinder – til kvinder. Det er deres virkelighed, vi lytter til, og deres stemmer, vi bygger videre på.”

En overset sygdom

Cacto Healths løsning giver mulighed for tidlig opdagelse af væskeophobning derhjemme, før hævelsen bliver synlig og permanent. I dag måles lymfødem primært manuelt og ofte først, når skaden er sket. Cacto Healths digitale målemetode skal derfor give patienter og sundhedspersonale mulighed for at sætte ind tidligere og reducere livslange gener.

“Som kvinde, mor og forsker havde jeg alt det, der så godt ud på papiret – men jeg følte ikke, jeg gjorde nok forskel. Jeg ville ud og bruge min faglighed til noget, der faktisk hjælper mennesker,” siger Ida Grønborg.

Idéen opstod, da stifterne under et innovationsforløb i hospitalsverdenen opdagede, hvor lidt opmærksomhed lymfødem får – trods de mange patienter. 

Læs også: Investorer skyder millioner i dansk AI-løsning til psykiatrien – TechSavvy

“Det er op ad bakke at stå foran en investorgruppe og forklare, hvorfor væske i armen er alvorligt. Mange ser det som kosmetik – men det handler om smerter, mobilitet, psykisk trivsel og livskvalitet. Det burde være sund fornuft,” siger hun.

Den nye kapital skal bruges til færdigudvikling af produktet og planlægning af kliniske tests.

UGENS STARTUP: