You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Syddanske Forskerparker får ny direktør fra funding-netværk

Kristoffer Dunne bliver ny direktør i Syddanske Forskerparker med stor erfaring inden for iværksætteri og fondslandskabet.

Kristoffer Dunne bliver ny direktør i Syddanske Forskerparker med stor erfaring inden for iværksætteri og fondslandskabet.

I slutningen af februar tiltræder en ny direktør for Syddanske Forskerparker. Kristoffer Dunne bliver med stor erfaring fra innovationsmiljøet den nye direktør, ifølge opslag fra Syddanske Forskerparker og den kommende direktør selv på LinkedIn. 

Kristoffer Dunne kommer fra en baggrund fra blandt andet Innovationsfonden og senest som CEO i sin egen virksomhed Soft Funding, der hjælper virksomheder med at sikre investeringer.

På LinkedIn skriver han, at missionen bliver den samme, imens han ligeledes ser et stort potentiale for at skærpe Syddanske Forskerparkers tilbud.  

 ”Jeg ser frem til at stå i spidsen for Syddanske Forskerparker og tage fat på de mange spændende muligheder, der er for at udvikle både de fysiske rammer og indholdet i tilbuddene til lejerne. Jeg ser et stort potentiale i at udvikle endnu skarpere og fagligt højt kvalificerede tilbud til Fyns videnstunge virksomheder, og at understøtte endnu flere start-ups, som udspringer af de videninstitutioner, der er nærmeste naboer til Forskerparken og Videnbyen. Det er en utrolig spændende opgave, og jeg glæder mig til at komme i gang,” siger Kristoffer Dunne.

Et enigt ansættelsesudvalg hos Syddanske Forskerparker har taget beslutningen omkring at ansætte Kristoffer Dunne, hvor hans dybe kendskab til fondslandskabet og kommercielle forståelse har gjort udslaget. 

”Med ansættelsen af Kristoffer Dunne har vi etableret et virkelig godt grundlag for Syddanske Forskerparkers videre udvikling i et område og et marked, der byder på helt andre udfordringer end da Syddanske Forskerparker blev etableret for 30 år siden,” udtaler bestyrelsesleder Iben Lindhardt og fortsætter omkring den nye direktørs relevante erfaring. 

“Kristoffer kommer med erfaringer, netværk og kompetencer, der på bedste vis kan bringe Syddanske Forskerparker i stand til at agere i et spændende og udfordrende felt af aktører inden for det fynske økosystem af innovative virksomheder og start-ups. Vi glæder os meget til, at Kristoffer Dunne kommer på plads i Forskerparken i slutningen af februar.” 

UGENS STARTUP: