This post is also available in: English
Torsdag den 20. februar åbner Incuba dørene til årets første omgang Gin & Tech på Navitas, hvor otte lovende lokale, østjyske startups vil få scenen til at præsentere deres projekter for et publikum af investorer, mentorer og andre aktører i økosystemet. Det bliver en eftermiddag fyldt med spændende pitches inden for områder som bæredygtighed, digitalisering og brugervenlige platform – alt sammen akkompagneret af stemningen fra den altid velkuraterede ginbar.
Læs også: Slaraffenland for talentspejdere: Lovende startups gik på scenen – mød dem her – TechSavvy
Mød de 8 lokale startups, der skal pitche
Bolig.io
Bolig.io tilbyder en whitelabel B2BHvad er B2B? B2B står for Business-to-Business og beskriver en type handel, hvor en virksomhed sælger produkter eller tjenester til en anden virksomhed. Dette More SaaS-platform, der hjælper ejendomsudlejere med at minimere tomgang og effektivisere udlejningsprocesser. Ved at samle ejendomme, leads og lejerkommunikation ét sted, sikrer platformen hurtigere udlejning og færre manuelle opgaver. Integrationen med eksisterende administrationssystemer giver ejendomsporteføljer optimal eksponering gennem boligportaler og digital markedsføring.
Byte2Bit
Byte2Bit udvikler avancerede datakomprimeringsløsninger, der reducerer lagrings- og transmissionsomkostninger med op til 50%. Med skræddersyede komprimeringsalgoritmer bevares dataintegriteten, mens størrelsen reduceres markant. Vores teknologi leverer op til 2x bedre resultater end de førende løsninger på markedet og sikrer fleksibilitet med tabsfri og tabsgivende komprimeringsmuligheder.
Cenarity
Cenarity tilbyder en digital tvilling-løsning til lagerstyring, der optimerer lagerbeholdningen baseret på præcise analyser af efterspørgsel, leveringstider og påfyldningsfrekvens. Med Cenarity kan virksomheder tage datadrevne beslutninger og minimere både overfyldte lagre og kritiske mangelvarer.
Connecting Grounds
Connecting Grounds forvandler brugt kaffegrums til Coffee Base, en bæredygtig og fiberrig bageingrediens. Denne ingrediens giver bagværks- og snackproducenter mulighed for at skabe miljøvenlige produkter med høj næringsværdi, samtidig med at de bidrager til cirkulær ressourceudnyttelse.
Fastsewn
Fastsewn revolutionerer tekstilproduktion med deres patenterede Moving Cavity Technology (MCT™), der automatiserer syning og skæring. Teknologien reducerer afhængigheden af manuel arbejdskraft, muliggør lokal produktion og optimerer processer som keder-syning til Silicone Edge Graphics (SEG), hvilket øger præcisionen og produktionshastigheden.
Mahajas Escape Rooms
Mahajas Escape Rooms tilbyder mobile escape room-spil med fokus på grøn omstilling. Spillene er fleksible og nemme at opsætte, hvilket gør dem ideelle til workshops og temadage i virksomheder. Deltagerne lærer gennem leg og teamwork om vigtige miljøtemaer som affaldssortering og bæredygtighed.
R3D Solutions
R3D Solutions udvikler et avanceret 3D-visualiseringsværktøj til sundhedssektoren. Ved at fusionere strålebehandlingsplaner med CT-scanninger kan læger præcist vurdere behandling af komplekse kæbeskader, minimere risici og optimere funktionelle resultater for patienten.
Young Unite
Young Unite samler alt til din studietid på én platform: studentervogne, huer, studietøj og blå bøger. Vi moderniserer traditionelle studenteroplevelser og gør det nemt og sjovt at planlægge uden bekymringer. Vores platform sikrer overblik og fleksibilitet, så studerende kan fokusere på det, der betyder mest.