Er remote-arbejde et oprør med fortidens arbejdsrutiner, eller var det hele blot et spørgsmål om udbud/efterspørgsel og en større gage? Det spørgsmål stiller stifteren af rekrutteringsplatformen Talntcast.
Indlægget er skrevet af Simon Kaczmarek, som har arbejdet med organisationsudvikling i over 15 år. Han har haft særlig fokus på organisk vækst, performance management og internationalisering. Han har bestridt flere topposter og arbejdet i 20+ lande. I dag er han stifter af rekrutteringsplatformen Talntcast.
Corona har lært os at vaske hænder, nyse i ærmet og at KPIerne kan nås, uden at man nødvendigvis tilbringer 37,5 timer på kontoret. Jeg tænker, at alle ovenstående lektier, hvis vi virkelig mærker efter, er mere en påmindelse end noget nyt.
De fleste af os blev tvunget til at finde selvdisciplinen frem og lære at arbejde fra sengekanten eller sofaen. Lokalt og globalt har dette afstedkommet en massiv investering i opgradering af kompetencer indenfor remote-ledelse, trivselsmålinger og virksomhedernes IT-infrastruktur. Vi er blevet verdensmestre i Teams, Slack og to-the-point kommunikation og det kræver både opgradering af router, båndbredde og nyt hardware at understøtte.
Folk er forskellige. Der er dem der er lykkelige over at være tilbage ved vandautomaten.Og så er der dem der har svoret aldrig nogensinde at sætte på kontoret, med mindre man selv har valgt det.
Deraf begreber som “The Great Resignation” og ”The Big Quit”. Der går ikke én dag uden at virksomheder bliver mindet om, med løftet pegefinger, at hvis ikke de evner at opfylde alle krav om fleksibilitet, så kan de ligeså godt opsige Introdus-abbonnementet, de kommer aldrig til at køre en onboarding igen. Frit valg på alle arbejdsdage, det er det mindste, en virksomhed i 2022 skal kunne tilbyde.
Dykker man ned i Mckinsey’s seneste måling på området, har knap 13.000 af de adspurgte presset “kravet” helt op på en delt 6. plads. Man kunne argumentere for, at den uimponerende placering har noget at gøre med, at de fleste arbejdspladser i dag tilbyder muligheden, men målingen er fra april 2021-2022 – så det forklarer ikke hele historien.
Hvad kunne ellers være årsagen til, at så mange mennesker, frivilligt, valgte at skifte job under en af de største kriser i nyere tid? CBRE har gransket svaret og her er der særligt én gruppe, som bon’er ud: IT.
Konsulenter, udviklere, ingeniører og deslige. Prosa har også været ude med et spørgeskema, og resultaterne er opsigtsvækkende. En IT-ingeniør er steget 38% i løn i 2021. En nyudklækket Cand.IT. kan se frem til en startsløn, som er over 10% højere, end årgangen før. En IT-supporter kan nyde stigning på 35%
Det ser ud til, at fleksibilitet er vigtigt, men som min forhenværende CTOCTO betyder Chief Technology Officer og er den øverste ansvarlige for en virksomheds teknologiske strategi og udvikling. CTO’en leder teknologiteamet og sikr... More siger: “It’s nice, but it doesn’t pay the bills”.