You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

TechBBQ offentliggør det største program nogensinde, med et twist

Dette års program indeholder velkendte elementer, som founder fortællinger og roundtable diskussioner. Årets nyhed derimod er et særligt fokus på konkret skill development for iværksættere.

TechBBQ har netop offentliggjort programmet for dette års topmøde for tech-typer, iværksættere og investorer. 2017 versionen følger samme opskrift, som fra tidligere år, men et nyt krydderi skal sikre at deltagerne vender hjem med fornyet og forbedret smag på livet som iværksættere. Der vil stadig være inspirerende founder fortællinger, men i år vil der udover dette være et øget fokus på at tilbyde skill development for iværksættere.

Konkret skill development i fokus

Baseret på feedback fra sidste års event, så vil dette års udgave af TechBBQ have et øget fokus på at tilbyde muligheder for at få skærpet en række af iværksætterens vigtigste værktøjer.

”Deltagerne var rigtig glade for programmet sidste år, men de efterspurgte også et øget fokus på konkret skill development. Det har vi lyttet til, vores mål er at være med til at udvikle fede iværksættere ud af det danske startup økosystem. Derfor har vi i nogen af foredragene bevæget os ned fra helikopterniveauet. Et godt eksempel på det er foredraget ”Scaling Edtech – choosing your market” med Burr Settles fra Duolingo, som helt konkret kigger på hvordan man rent teknisk kan skalere.” Siger Avnit Singh, CxO i TechBBQ.

Founder fortællinger

Der vil også være en lang række talere, som deler ud af deres fortællinger og måske vigtigst af alt erfaringer:

”Der er en masse fede navne i år. Der er selvfølgelig Mattias Ljungman, founder af Atomico, et venture capital firma. Derudover kommer Adeo Ressi, founder og CEO af Founders Institute, der er en amerikansk incubator. Han har været roomie med Elon Musk i Silicon Valley, før denne startede Paypal, så det har han en masse sjove historier om også. Medstifteren af Shazam, kommer også forbi, en app med mere end en million downloads. Vi glæder os og er meget spændte.” Fortæller Avnit Singh

Større og længere

Siden den første udgave af TechBBQ blev afholdt i 2013, så er eventet vokset år for år. I år er ingen undtagelse. Tværtimod. Operaen er skiftet ud med Øksnehallerne. Men det er ikke kun rammerne, som er ramt af vokseværk. Varigheden er fordoblet, fra en til to dage. Det løber af stablen d. 5. og 6. september. De cirka 3500 deltagere, kan se frem til at høre oplæg fra hele tre scener og hele 21 corners med fokus på alt lige fra Watertech til Robotteknologi. Væksten har været naturlig og nødvendig ifølge Avnit Singh.

”Det er noget vi har gjort, fordi det danske startup økosystem er vokset, så er vi vokset med det. Det er vigtigt at samles for at fejre succeserne, men også blive klogere af de fejl, der jo ikke kan undgås.”

Du kan se programmet her.

UGENS STARTUP: