techbrief

Techbrief er de vigtigste danske og internationale tech-nyheder kondenseret og kurateret af TechSavvys redaktion

Explore the Index

Så hurtigt vinder kunstig intelligens frem i startup-land

Så hurtigt vinder kunstig intelligens frem i startup-land

De fleste har nok fornemmet at 2018 har stået i den kunstige intelligens tegn. Men nu bakker tal fra en ny rapport fornemmelsen.

 

Tilbage til oversigt
by Rasmus Hjordsvar Lindersgaard

Så hurtigt vinder kunstig intelligens frem i startup-land

Hvis man kigger på google trends er at interessen for kunstig intelligens nåede nye højder i 2018. “AI index 2018” fra Stanford University viser at interessen også kan aflæses i VC-investeringer og antal AI-startups. Det skriver Forbes.

Tilbage til oversigt

Så hurtigt vinder kunstig intelligens frem i startup-land

I løbet af tre år er antallet af startups, der arbejder med kunstig intelligens, mere end fordoblet. Og venture kapitalisterne har vejret morgenluften. Fra 2014 til 2017 steg investeringssummen i kunstig intelligens 4.5 gang.

Tilbage til oversigt

Så hurtigt vinder kunstig intelligens frem i startup-land

“Når man kigger på startups generelt, er væksten relativ stabil over de sidste par år, mens antallet af AI-startups er steget eksponentielt,” skriver forfatterne i rapporten.

Tilbage til oversigt

Danmark skal have national strategi for kunstig intelligens

Danmark skal have national strategi for kunstig intelligens

Danmark skal gå forrest med en ansvarlig kunstig intelligens, mener regeringen, som har lavet en strategi for teknologien, der både rummer muligheder og udfordringer.

Tilbage til oversigt
by Sebastian Kjær

Danmark skal have national strategi for kunstig intelligens

Kunstig intelligens er et af tidens helt store buzzwords, og der investeres penge i teknologien som aldrig før. Men udviklingen indebærer også etiske udfordringer, og dem skal regeringens nye strategi for kunstig intelligens også rumme.

Tilbage til oversigt

Danmark skal have national strategi for kunstig intelligens

Med strategien sætter regeringen fire sigtelinjer:

1. Danmark skal have et fælles etisk grundlag for kunstig intelligens med mennesket i centrum.
2. Danske forskere skal forske i og udvikle kunstig intelligens.
3. Danske virksomheder skal opnå vækst ved at udvikle og anvende kunstig intelligens.
4. Den offentlige sektor skal anvende kunstig intelligens til at tilbyde service i verdensklasse..

Tilbage til oversigt

Danmark skal have national strategi for kunstig intelligens

“Nye teknologier giver os masser af muligheder for at gøre ting bedre, og de muligheder skal vi udnytte. Men nye teknologier som kunstig intelligens rummer også nogle fareelementer. Derfor skal vi holde fast i, at de her teknologier bliver bygget ud fra nogle danske værdier om tillid og gennemsigtighed, og danske forskere skal være med helt i front,” siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.

Tilbage til oversigt

Danmark skal have national strategi for kunstig intelligens

Den nationale strategi hilses velkommen af Dansk Industri, der mener, at den er vigtig, hvis vi skal fastholde vores position som et af verdens mest digitaliserede lande. Kunstig intelligens er nemlig fortsat en teknologi, som kun et fåtal af virksomheder anvender.

Tilbage til oversigt

Nodes-stifter får topstilling i japansk moderselskab

Nodes-stifter får topstilling i japansk moderselskab

Daniel Højris Bæk, der tilbage i 2008 medstiftede app-udviklingshuset Nodes, får halvandet år efter opkøb toppost i det japanske moderselskab og konglomerat Monstar Lab.

Tilbage til oversigt
by Sebastian Kjær

Nodes-stifter får topstilling i japansk moderselskab

Udviklingshuset Nodes blev i 2017 solgt til det japanske konglomerat Monstar Lab, og nu får stifteren af Nodes Daniel Højris Bæk en stilling som Executive Vice President i moderselskabet.

Tilbage til oversigt

Nodes-stifter får topstilling i japansk moderselskab

“Det er ingen hemmelighed, at jeg nu ser frem til muligheden for at sætte mit aftryk på tværs af hele organisationen. Monstar Lab er på en ambitiøs vækstrejse, og med de efterhånden mange enheder placeret rundt om i verden, bliver videndeling og implementering af best practice en del af nøglen til at kunne bevare momentum. Det er en spændende opgave, som jeg ser frem til at komme i gang med,” siger Daniel Højris Bæk.

Tilbage til oversigt

Nodes-stifter får topstilling i japansk moderselskab

Monstar Lab har med opkøbene henover de seneste år sat gang i den transformation som skal flytte virksomheden fra at være en førende regional spiller i Asien til at være en global aktør. Konkret får Daniel Højris Bæk til opgave at styrke samarbejde på tværs af de 1.000 medarbejdere  fordelt på 23 kontorer verden over i den store organisation.

Tilbage til oversigt
Spotify, Niland, opkøb

Spotify klager over Apple til EU

Spotify klager over Apple til EU

Stifteren af den svenske streaming-tjeneste Spotify mener, at Apple giver sig selv unfair konkurrencefordele. Og det har fået ham til at klage til EU.

Tilbage til oversigt
by Sebastian Kjær

Spotify klager over Apple til EU

Apple er både spiller og dommer på streamingmarkedet. Techgiganten tager et gebyr på 30 procent for at sælge andre løsninger gennem deres AppStore, mens de selv har en konkurrerende tjeneste. Og det har fået svenske Spotify til at klage til EU.

Tilbage til oversigt

Spotify klager over Apple til EU

“Apple har en platform, som for over en milliard mennesker over hele verden er en gateway til internettet. Apple er både ejer af iOS-platformen og AppStore – og en konkurrerence service til Spotify. I teorien er det fint, men in Apples tilfælde bliver de ved med at give sig selv unfair konkurrencefordele,” skriver Daniel Ek, stifter og CEO i Spotify, i et indlæg.

Tilbage til oversigt

Spotify klager over Apple til EU

Samtidig tvinger Apple, ifølge Daniel Ek, virksomheder til at bruge deres eget betalingssystem, hvis ikke de vil rammes af tekniske begrænsninger – som at blive lukket ude af løsninger som Siri, HomePod og Apple Watch.

Tilbage til oversigt

Spotify klager over Apple til EU

EU-kommisionen overvejer en undersøgelse af techgiganten i en konkurrencesag, oplyser den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager til det tyske medie Tagesspiegel.

Tilbage til oversigt

Alder er ingen hindring for selvstændige: Hver femte er over 65

Alder er ingen hindring for selvstændige: Hver femte er over 65

Selvstændige fortsætter med arbejdet længere end lønmodtagerne, og det er måske en del af forklaringen på, at 22 procent af de selvstændige er over 65 år.

Tilbage til oversigt
by Sebastian Kjær

Alder er ingen hindring for selvstændige: Hver femte er over 65

Selvom det er vækstvirksomhederne der får opmærksomhed fra både politikere og medier, er de selvstændige enmandsvirksomhederne også til stor gavn for samfundet og den danske økonomi.

Tilbage til oversigt

Alder er ingen hindring for selvstændige: Hver femte er over 65

Iværksætterbarometer 2019 viser, at selvstændige erhvervsdrivende i gennemsnit fortsætter som erhvervsaktive i en langt højere alder end lønmodtagerne. Det betyder, at 22 procent af de selvstændige er over 65 år – mod kun 5 procent af den samlede erhvervsaktive befolkning.

Tilbage til oversigt

Alder er ingen hindring for selvstændige: Hver femte er over 65

Selvom virksomhedesejere ikke har ambitioner om mere end at skabe et job til sig selv, har de altså en positiv indvirkning på dansk økonomi i en høj alder.

Tilbage til oversigt

Klimaforandringerne er også en vækstmulighed

Klimaforandringerne er også en vækstmulighed

Kun få virksomhedsledere ser klimaforandringerne som en trussel mod virksomheden, mens mere end hver tredje øjner forretningsmuligheder. Det viser en analyse fra IDA, som har spurgt 242 virksomhedsledere om deres arbejde med bæredygtighed og FN’s Verdensmål.

Tilbage til oversigt
by Sebastian Kjær

Klimaforandringerne er også en vækstmulighed

En bæredygtig virksomhedsprofil er ikke bare bedre for klimaet. I en ny analyse fra IDA viser svarer virksomhedslederne, at 38 procent også ser vækstmuligheder i klimaforandringerne. Og for virksomheder med over 200 medarbejdere svarer hele ni ud af ti, at de ser forretnings- og vækstmuligheder.

Tilbage til oversigt

Klimaforandringerne er også en vækstmulighed

“Normalt forbinder vi ordet klimaforandringer med noget ubetinget negativt. Og det er det mestendels også, fordi klimaforandringerne påvirker hele klodens økosystem og liv. Men vores analyse viser, at klimaforandringer kan have nogle positive sideeffekter som, at det kan gavne de danske virksomheder, der arbejder med FN’s Verdensmål,” siger Thomas Damkjær Petersen, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA.

Tilbage til oversigt

Klimaforandringerne er også en vækstmulighed

De fleste virksomhedsledere ser altså ikke vækst og bæredygtighed som modsætninger. På tværs af virksomhedsstørrelser er det kun tre procent af lederne, der udelukkende ser klimaforandringer som en trussel for virksomheden.

Tilbage til oversigt
Digitalisering, Succes Online

Danske virksomheders digitale forspring bliver mindre

Danske virksomheders digitale forspring bliver mindre

Danmark har stadig en digital førsteplads i Europa, men når det kommer til virksomheders brug af digitale teknologier, må vi i år dele førstepladsen med Finland.

Tilbage til oversigt
by Sebastian Kjær

Danske virksomheders digitale forspring bliver mindre

Danske virksomheder er stadig de mest digitale i Europa, men må i år dele førstepladsen med Finland. Og indenfor mere avancerede teknologier som kunstig intelligens og big data klarer de sig mindre godt. Det viser en ny redegørelse om Danmarks digitale vækst i 2019, som Erhvervsstyrelsen har udarbejdet.

Tilbage til oversigt

Danske virksomheders digitale forspring bliver mindre

“Den digitale udvikling går meget hurtigt, og vi står ikke så stærkt på de nyere digitale vækstområder. Øget brug af digital teknologi er vigtigt for Danmark, da det kan øge produktiviteten og styrke konkurrenceevnen i virksomhederne. Vi skal derfor investere mere i digitale teknologier og uddannelse i digitale færdigheder, hvis vi fortsat skal være blandt de mest velstående lande,” siger erhvervsminister Rasmus Jarlov.

Tilbage til oversigt

Danske virksomheders digitale forspring bliver mindre

Hvis førerpositionen skal bevares, er det vigtigt, at danske virksomheder i højere grad udnytter nyere digitale teknologier og dataanvendelse, og så kræver det ikke mindst flere it-specialister.

Hele rapporten kan læses her.

Tilbage til oversigt
Intelligent Marking hjørring robot

Robotten fra Hjørring der optegner fodboldbaner får tocifret millioninvestering

Robotten fra Hjørring der optegner fodboldbaner får tocifret millioninvestering

Robotvirksomheden Intelligent Marking har allerede vundet en lang række priser for udviklingen af deres opstregningsrobotten, ansat 25 medarbejdere – og nu landet en investering på et tocifret millionbeløb.

Tilbage til oversigt
by Sebastian Kjær

Robotten fra Hjørring der optegner fodboldbaner får tocifret millioninvestering

Startuppet Intelligent Marking fra Hjørring er med deres intelligente robot, der automatisk kan opstrege sportsbaner, i fuld gang med at indtage og automatisere et globalt milliardmarked af sportsanlæg. Det har fået Johnny Larsen, der i følge Berlingske tjente 300 millioner på salget af bladhuset Benjamin Media, til at investere et tocifret millionbeløb for 10 procent af forretningen.

Tilbage til oversigt

Robotten fra Hjørring der optegner fodboldbaner får tocifret millioninvestering

”Jeg gør det her, fordi jeg er sikker på, at det er en rigtig god investering. Jeg har fulgt dem i nogle år, og jeg elsker de her drenge og alt den energi, ydmyghed, iderigdom og arbejdsomhed, de lægger i det. De har allerede overvundet mange udfordringer og er kommet styrket ud af det. Jeg er vild med at blive en del af dette her,” siger Johnny Laursen, CEO i Benjamin Capital.

Tilbage til oversigt

Robotten fra Hjørring der optegner fodboldbaner får tocifret millioninvestering

Intelligent Marking har hovedkontor i Hjørring og datterselskab i USA. I dag tiltrådte 12 nye ansatte i det amerikanske selskab. Om en måned flytter hovedkontoret fra de nuværende lokaler i Hjørring på 450 til 3.000 kvadratmeter med yderligere 10.000 kvadratmeter udendørs arealer.

Tilbage til oversigt

Hypefactors fisker AI-talent i startup-miljøet

Hypefactors fisker AI-talent i startup-miljøet

PR automation-virksomhed Hypefactors har hentet tre eksperter fra Archii og Corti til den del af selskabets tech-team, der arbejder med big data, kunstig intelligens og machine learning.

Tilbage til oversigt
by Sebastian Kjær

Hypefactors fisker AI-talent i startup-miljøet

Marketing og PR har traditionelt set været dicipliner i den blødere ende, men den tid er forbi. Det er det børsnoterede startup Hypefactors et levende bevis på, da de netop har hentet AI-talent fra de to startups Archii og Corti til at videreudvikle virksomheden automations-teknologi.

Tilbage til oversigt

Hypefactors fisker AI-talent i startup-miljøet

Virksomheden har hentet Kasper Johansen, der kommer fra en position som Principal Software Engineer i virksomheden Corti, Sune Debel, der udviklede machine learning-prototyper hos startupet Archii, som han var medstifter af, og Magnus Stahl, der ligeledes var medstifter og AI-ekspert hos Archii.

Tilbage til oversigt

Hypefactors fisker AI-talent i startup-miljøet

Hypefactors rejste sidste år 20 millioner kroner på minibørsen First North, og med de tre nye eksperter kommer virksomheden nu et skridt nærmere missionen om at gøre effekten af PR målbar via dens AI-baserede platform.

Tilbage til oversigt
triple e tankskib skib ved kaj shipping

Dansk teknologi skal gøre tankskibe selvsejlende og miljøvenlige

Dansk teknologi skal gøre tankskibe selvsejlende og miljøvenlige

Inteliggente skibe, der miljøvenligt og sikkert kan lægge til kaj, er en del af den nære fremtid, hvis man spørger ShippingLab, som er Det Blå Danmarks nye platform for maritim forskning.

Tilbage til oversigt
by Sebastian Kjær

Dansk teknologi skal gøre tankskibe selvsejlende og miljøvenlige

Knap 30 projektpartnere har samlet sig i konsortiet ShippingLab og sat sig for at udvikle Danmarks første autonome og miljørigtige skib ved at sammensætte danske kompetencer inden for digitalisering, autonom skibsfart og miljørigtig teknologi. Og til projektet har de fået en investering på 33 millioner kroner fra Innovationsfonden.

Tilbage til oversigt

Dansk teknologi skal gøre tankskibe selvsejlende og miljøvenlige

“I dag er Det Blå Danmark en af Danmarks absolutte styrkepositioner – og det skal vi også være i morgen. Med ShippingLab skaber vi en fælles platform for maritim forskning, udvikling og innovation, som skal være med til at sikre, at vi også i fremtiden besidder kompetencerne til at være verdensførende i et stærkt konkurrencepræget globalt marked,” siger Kjeld Dittmann, formand for ShippingLab og adm. direktør for Wärtsilä Lyngsø Marine.

Tilbage til oversigt

Dansk teknologi skal gøre tankskibe selvsejlende og miljøvenlige

Danske maritime teknologier og løsninger spiller en vigtig rolle i løsningen af nogle af de helt store globale udfordringer – særligt indenfor klima. Ifølge ShippingLab er det nære samarbejde mellem aktørerne i de maritime erhverv helt afgørende i den forbindelse.

Tilbage til oversigt

Trustpilot lukker E-runde på 360 millioner kroner

Trustpilot lukker E-runde på 360 millioner kroner

Trustpilot lukker runde på 360 millioner kroner til målet om at blive globalt førende indenfor tillid og gennemsigtighed.

Tilbage til oversigt
by Sebastian Kjær

Trustpilot lukker E-runde på 360 millioner kroner

Selvom Trustpilot efter 12 år i markedet er at finde i over 150 lande og har samlet 58 millioner anmeldelser af 265.000 virksomheder, er den danske virksomhed ikke færdig med at vokse. Derfor har virksomheden netop lukket en E-runde – den femte store investeringsrunde med venturekapital – på 360 millioner kroner fra Sunley House Capital Management.

Tilbage til oversigt

Trustpilot lukker E-runde på 360 millioner kroner

“Behovet for tillid på internettet og i verden generelt har aldrig været større, og derfor bliver vi ved med at flytte grænserne for, hvad der er muligt i anmeldelsesbranchen. Vores åbne og gennemsigtige tilgang er afgørende. Den gør forbrugere og virksomheder i stand til at samarbejde, innovere og opnå forbedringer sammen, og det er dét, der skaber vedvarende brand-tillid,” siger Peter Mühlmann, founder og CEO i Trustpilot.

Tilbage til oversigt

Trustpilot lukker E-runde på 360 millioner kroner

Trods virksomhedens allerede massive udbredelse tror Sunley House Capital Management i sådan en grad på Trustpilots mission og et stadig uforløst vækstpotentiale, at de har investeret 360 millioner kroner i den danske virksomhed.

Tilbage til oversigt
LeadFamly ledes af Thomas Kragh, tv og Martin Bjørn Madsen

Aarhusianske LeadFamly når værdi på trecifret millionbeløb

Aarhusianske LeadFamly når værdi på trecifret millionbeløb

På bare fire år har det aarhusianske startup LeadFamly, der udvikler et værktøj til marketing gamification, nået en værdisætning på et trecifret millionbeløb.

Tilbage til oversigt
by Sebastian Kjær

Aarhusianske LeadFamly når værdi på trecifret millionbeløb

I starten af 2017 lancerede LeadFamly et nyt, teknologisk værktøj til markedsføring, hvor målgrupper aktiveres og engageres gennem kampagner der bruger gamification. Værktøjet satte så stor fart på væksten, at VækstPartner Kapital og Bumble Ventures i 2018 investerede, og nu har Bumble Ventures købt flere ejerandele.

Tilbage til oversigt

Aarhusianske LeadFamly når værdi på trecifret millionbeløb

“Siden vi kom med i maj måned 2018, har vi tæt kunnet følge LeadFamlys eksplosive vækst og ikke mindst set de første, signifikante udenlandske kunder begyndte at lande, og derfor indledte vi dialogen om at øge vores engagement. Kundernes brugsmønster af LeadFamly’s teknologi indikerer, at platformen giver mulighed for en meget mere agil og målrettet måde at drive kundeinteraktion på – med helt exceptionelle response rates på kampagner,” siger Daniel Nyvang Mariussen, Managing Partner i Bumble.

Tilbage til oversigt

Aarhusianske LeadFamly når værdi på trecifret millionbeløb

Siden investeringen i 2018 har Leadfamly næsten tredoblede sin kontraktbase og åbnet op i London og Amsterdam.

Partnerne ønsker ikke at præcisere de finansielle detaljer til andet, end at transaktionen bringer værdien af LeadFamly op i et pænt trecifret leje, samt at der er tale om et rent aktiekøb.

Tilbage til oversigt
Figurer fra Kogama-spillet, som er udviklet af Multiverse i København

EIF og Vækstfonden sikrer 300 millioner til kreative og kulturelle erhverv

EIF og Vækstfonden sikrer 300 millioner til kreative og kulturelle erhverv

En ny aftale mellem Vækstfonden og Den Europæiske Investeringsfond, EIF, sikrer finansiering for op til 300 millioner kroner øremærket kreative og kulturelle erhverv.

Tilbage til oversigt
by Sebastian Kjær

EIF og Vækstfonden sikrer 300 millioner til kreative og kulturelle erhverv

Arkitekter, designere, håndværkere, spiludviklere og kunstnere er blandt dem, som gennem en nye aftale får nemmere adgang til risikovillige lån. Den Europæiske Investeringsfond og Vækstfonden har nemlig indgået en aftale til 300 millioner kroner, som er øremærket udlån til kommercielle virksomheder og iværksættere i de kreative og kulturelle erhverv.

Tilbage til oversigt

EIF og Vækstfonden sikrer 300 millioner til kreative og kulturelle erhverv

”Aftalen med EIF giver os mulighed for at sikre yderligere finansiering til danske virksomheder og iværksættere i de kreative og kulturelle erhverv. Danmark har en stærk tradition på disse områder, og vi ved fra vores eksisterende aktiviteter i markedet, at der er mange virksomheder med vækstpotentiale i de kreative brancher,” siger Rolf Kjærgaard, investeringsdirektør i Vækstfonden.

Tilbage til oversigt

EIF og Vækstfonden sikrer 300 millioner til kreative og kulturelle erhverv

Med aftalen får Vækstfonden mulighed for at yde lån for 300 millioner kroner. Sammen med finansiering fra banker og private investorer kan det udløse op til 750 millioner kroner i kapital til omkring 80 virksomheder, vurderer Vækstfonden.

Tilbage til oversigt

Neobanken Lunar Way går ind i Norge

Neobanken Lunar Way går ind i Norge

En uge efter at fintech-virksomheden Lunar Way hentede knap 100 millioner til nordisk ekspansion, udvider banking-appen nu til Norge.

Tilbage til oversigt
by Sebastian Kjær

Neobanken Lunar Way går ind i Norge

Det norske fintech-økosystem spirer, men der er ikke mange konkurrenter til de traditionelle, norske banker. Derfor griber danske Lunar Way nu muligheden og tager til Norge for hjælpe de unge nordmænd med økonomien gennem virksomhedens banking app.

Tilbage til oversigt

Neobanken Lunar Way går ind i Norge

“Vi lancerer i Norge med et multi currency card og Lunar Way-appen med vores forbrugsoversigt, og interaktive budget. I forbindelse med lanceringen vil vi opbygge et community blandt vores brugere, hvor de kan teste, give feedback og hjælpe os med at udvikle den norske version af Lunar Way-appen på en måde, der bedst passer til vores norske brugeres livsstil og behov. Nøjagtigt, som vi har gjort det i Danmark og Sverige,” siger Ken Villum Klausen, stifter og CEO i Lunar Way.

Tilbage til oversigt

Neobanken Lunar Way går ind i Norge

I modsætning til konkurrenter som Revolut og N26, har Lunar Way ikke ambitioner om at blive et verdensomspændende fintech. I stedet satser fintech-virksomheden på at blive førende på det nordiske marked.

Tilbage til oversigt
Scion DTU, Lone Gammelgaard Schwartz, inkubationschef

87 virksomheder blev startet på DTU i 2018

87 virksomheder blev startet på DTU i 2018

Gode rollemodeller og et aktivt økosystem på DTU bidrog til at skabe 87 nye virksomheder i 2018. I 2017 var tallet 60.

Tilbage til oversigt
by Sebastian Kjær

87 virksomheder blev startet på DTU i 2018

Forskere og studerende på DTU etablerede 87 startups i 2018. Det er det højeste antal nye virksomheder, der nogensinde er etableret på DTU i løbet af ét år. Løsningerne spænder bredt og byder på nye opfindelser inden for bl.a. digitalisering, sundhedsteknologi og socialt entreprenørskab.

Tilbage til oversigt

87 virksomheder blev startet på DTU i 2018

“Det er rigtig godt, at så mange studerende og ansatte starter egen virksomhed – iværksætterkulturen skal være synlig og central på vores videregående uddannelser. Vi er godt på vej, men det er mit mål, at vi skal have endnu flere til at gå efter drømmen om egen virksomhed. Jeg har en vision om, at vi om ti år har ti nye virksomheder med en omsætning på over én milliard kroner, der er begyndt som start-ups fra vores universiteter og forskningsmiljøer,” siger Tommy Ahlers, Uddannelses- og forskningsminister.

Tilbage til oversigt

87 virksomheder blev startet på DTU i 2018

Marianne Thellersen, koncerndirektør for innovation og entrepreneurskab, peger på innovationsfokus i undervisningen, tiltrækning af serie-entreprenører samt DTU’s aktive økosystem, som forklaringen på det store antal startups.

Tilbage til oversigt

87 virksomheder blev startet på DTU i 2018

Opgørelsen viser, at de studerende stod bag 52 af de nye virksomheder, mens de ansatte stod bag 35. Medarbejdernes startups deler sig især i to store kategorier; sundhed og hardware.

Tilbage til oversigt

VC’s og angels investerer 30 millioner i Donkey Republics delecykler

VC’s og angels investerer 30 millioner i Donkey Republics delecykler

Det danske startup Donkey Republic har landet ny investering på 30 millioner kroner til at fortsætte international bycykel-ekspansion.

Tilbage til oversigt
by Sebastian Kjær

VC’s og angels investerer 30 millioner i Donkey Republics delecykler

Med Donkey Republics’ app kan man både finde og låse sin cykel op med kun få klik i 12 europæiske byer inklusiv København, Paris og Barcelona. Startuppet har netop rejst 30 millioner kroner fra blandt andet Vækstfonden, Nordic Eye og en række angels til at fortsætte ekspansionen.

Tilbage til oversigt

VC’s og angels investerer 30 millioner i Donkey Republics delecykler

“Den nye investering i videreudviklingen af Donkey Republics delecykelkoncept vil blive investeret i introduktionen af nye slags køretøjer, produktforbedringer og lancering på nye markeder,” skriver Donkey Republic i en pressemeddelelse.

Tilbage til oversigt

VC’s og angels investerer 30 millioner i Donkey Republics delecykler

Siden starten i 2014 har Donkey Republic kørt med millionunderskud – senest knap 10 millioner i 2017. Men med en flåde på 9000 cykler, 1500 el-cykler og 1500 el-løbehjul satser det danske startup på at sætte sig tungt på markedet for mikromobilitet, som allerede er et milliardstort marked.

Tilbage til oversigt

Fem fintechs repræsenterer Danmark i Mastercards nordiske acceleratorprogram

Fem fintechs repræsenterer Danmark i Mastercards nordiske acceleratorprogram

Fem af de 15 fintechs, der er udvalgt til Mastercard og NFT Ventures’ acceleratorprogram, kommer fra Danmark. Den samlede vinder bliveret kåret til Money 20/20 i juni måned.

Tilbage til oversigt
by Sebastian Kjær

Fem fintechs repræsenterer Danmark i Mastercards nordiske acceleratorprogram

For første gang kommer Mastercard og NFT Ventures’ acceleratorprogram “Lighthouse Development Program” til Danmark. De fem danske fintechs Ernit, Spiir, Hufsy, GoAppified og Zliide er blevet udvalgt til programmet, som løber over de kommende måneder.

Tilbage til oversigt

Fem fintechs repræsenterer Danmark i Mastercards nordiske acceleratorprogram

“Vi glæder os over, at vi igen i år har mulighed for at præsentere et så stærkt deltagerfelt i Lighthouse Development Programmet. Deltagerne har allerede bevist, at de har et stærkt produkt og et koncept, der er efterspørgsel efter, og vi glæder os over, at vi i de kommende måneder kan være med og guide dem på deres spændende rejse,” siger Mats Taraldsson, chef for innovation og fintech-aktiviteter hos Mastercard i Norden og Baltikum.

Tilbage til oversigt

Fem fintechs repræsenterer Danmark i Mastercards nordiske acceleratorprogram

I samarbejde med ledende eksperter og rådgivere vil Mastercard og NFT Ventures styre deltagerne igennem et skræddersyet program, som består af workshops, hvor sparring med ledende finansvirksomheder, test af koncept og samarbejdspotentialer vil være i fokus.

Den samlede vinder fines til Money 20/20-konferencen i juni.

Tilbage til oversigt