techbubbles, spektral, Unity, Unity Technologies, goodie box, worksome, Brickshare, urbanwinbox,

For en uge siden spurgte vi jer, hvilken virksomhed der skal præmieres med en omgang champagne for at have klaret det godt i den seneste tid. Det blev tæt – men der er fundet en vinder.

I en verden hvor alt handler om investorer, bundlinier og go to market-strategier, så bliver der generelt drukket for lidt alkohol i iværksætterkredse. Dét ser vi her på Techsavvy som vores gudsgivne mission at ændre ved hjælp af Techbubbles, og derfor uddeler vi i samarbejde med Vivino og PostNord hver måned en omgang champagne til virksomheder, der har klaret det godt i den forgangne tid.

Vi spurgte jer i forrige uge, hvem der skal vinde, og vi begynder med trediepladsen: Ernit med 19 procenter af stemmerne. Ernit har lavet en halvt digital, halvt fysisk sparegris, som skal gøre det nemmere for folk i den pengeløse tidsalder at spare op. Bedstefar kan overføre penge til barnebarnet, og sparegrisen kan lyse op, når der kommer penge ind.

På andenpladsen har vi det danske startup Shade med 28 procent af alle stemmerne. Shade arbejder med intelligent belysning, og de havde knap fået smidt deres annonce på crowdfunding-platformen indiegogo.com, før de nåede deres mål på 50.000 dollars.

Og nu til førstepladsen – men først så tag da lige og start denne fanfare for at komme i den rette stemning:

Med 31 procent af stemmerne – og dermed på førstepladsen – har vi Pleo. Fintech-virksomheden har lavet en løsning, som automatiserer økonomistyring af firmaers betalingskort. I februar fik Pleo en investering på 24 millioner kroner af den svenske venturefond Creandum, samt Founders A/S, og dét skal præmieres med en flaske champagne, som vi overrækker til dem snart – og tager en snak med dem om, hvad fremtiden skal bringe.

Tak til alle, der har stemt!

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.