You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Norden, TechPosten, overblik

TechPosten: Godt nyt for dansk fintech, gaming og life science

Velkommen til ugens overblik. En gennemgang af ugens nyheder, stort og småt og det, vi ikke synes, du skal gå glip af. Både herhjemme og i Norden. 

En af ugens nok største nyheder globalt er, at Donald Trump har trukket USA ud af klimaaftalen, som faldt på plads i Paris under Barack Obama. Det har fået flere store virksomheder til at tage offentligt afstand fra beslutningen heriblandt Facebook og General Electric, og det fik endeligt Elon Musk og Disneys Robert A. Iger til at forlade Trumps forretningsråd. Det skriver de på Twitter.

I første kvartal af 2017 blev 34 AI-startups opkøbt af techgiganter som Google, Apple, Facebook og Intel. Det er mere end dobbelt så mange som samme tid sidste år, skriver VentureBeat.

Uber har fyret Anthony Levandowski, medstifter af startup-virksomheden Otto, som Uber købte for 680 millioner dollar. Anthony Levandowski blev for ni måneder siden hyret som leder af Ubers selvkørende bilprojekt, men han anklages for at have stjålet forretningshemmeligheder fra Google, hvor han tidligere arbejdede, og solgt dem til Uber. Uber nægter at have stjålet hemmeligheder for at fremme deres bilprojekt.

Efter syv måneder på markedet vil den københavnske delebilstjeneste Greenmobility på børsen. Annonceringen kom i april, men virksomheden har nu offentliggjort sit prospekt, og lykkes det at sælge aktierne, som går til 150 kroner stykket, vil Greenmobility få en markedsværdi på op mod 250 millioner kroner, skriver Finans.dk.

Ugens scoops

Copenhagen Fintech kunne offentliggøre et samarbejde med den singaporeanske pendant The Singapore Fintech Association. Det skal åbne danske fintechs øjne for det asiatiske marked og hjælpe med at bygge bro mellem Asien og Europa.

Den nordiske accelerator NOME har offentliggjort fire nye startups. To af disse er danskere, nemlig Hedia og PanCryos, som begge arbejder med diabetes.

Det danske spilstudio Hugo Games har fået lidt af en aftale om bord. De skal nemlig udvikle det første officielle PC- og mobilspil til den verdensomspændende successerie Viking.

Onsdag gik Boozt på børsen i Stockholm og fik en fremragende start, da aktien efter kort tid steg med 24 procent.

Nordisk nyt

Den lille svenske virksomhed, Icomera, der arbejder med internetløsninger til tog og busser er blevet opkøbt af franske Engie. Ifølge Breakit.se lyder beløbet på omkring 1,5 milliarder svenske kroner, men stifteren vil ikke be- eller afkræfte.

Spotify har eftersigende planer om at lancere i Thailand og Vietnam forud for den ventede børsnotering. Det skriver TechCrunch, som også kan fortælle, at Spotify har slået to jobs op, som music editor i landene. Musiktjenesten har desuden seriøste planer om at indtage Indien allerede i indeværende år.

Fire nordiske techprofiler er gået sammen om at oprette en 300 millioner svenske kroner stor investeringfond under Norrsken Foundation. Norrsken Foundation blev i 2016 stiftet af Klarna-stifter Niklas Adalbert, som nu sender 270 millioner svenske kroner i investeringspuljen sammen med King-stifter Sebastian Knutsson og Mojang-stifter Carl Manneh. Den fjerde investor er Filip Tysander, stifter af urmærket Daniel Wellington, som også har investeret i Klarna. Det skriver DI Digital.

Fik du set?

Til Den Gode Dag fortalte Nikolaj Sonne om hverdagsovervågning, og hvor meget vores lille lommecomputer egentlig ved om os.

In other news

Bagagestartuppet Drop n’ Local har skiftet navn til LuggageHero og oplever en månedlig vækst på 30 procent i mængden af håndteret bagage.

En elitesportsmand har startet, hvad han kalder Twitch for det sport, du ikke ser på tv. Sidecourt har lavet aftaler med flere danske volleyball-hold og fokuserer på beachvolley hen over sommeren. Til efterår vil stifter Peter Kildegaard ekspandere både hvad angår markeder og genrer.

En ny lov skal vække elbilsmarkedet til live, men med loven kan det bliver op til 33 procent dyrere at oplade sin bil i det offentlige. Det skriver Finans.dk.

Det årlige VL-døgn var denne uge, hvor dansk erhvervslivs elite forsamledes på CBS. Her pegede samtlige pegede på, at en global mentalitet og modet til at søge nye udfordringer, var nogle af deres største udfordringer, skriver Finans.dk.

Ugens TechRead

Stifter af Deemly Sara Green Brodersen stiller sammen med ekspert i deleøkonomi skarpt på deleøkonomien og platformsøkonomiens kår i Danmark. Vi elsker genbrug og tillid, men faktisk er vi bagefter, når det kommer til at favne og forstå platformene.

Trods Uber- og Airbnb-udfordringer har deleøkonomien endnu ikke toppet i Danmark

Læs sidste uges TechPosten om Unitys kæmpeinvestering, bitcoins, fake news og Mobaro her.

UGENS STARTUP: