This post is also available in: English

Ved Hellerup station er et tidligere posthus bygget om til en 2.300 kvm smeltedigel for ingeniører, iværksættere og startups, der alle arbejder på at udvikle fremtidens innovative løsninger.

Sponsoreret: Artiklen er udgivet i samarbejde med TechStation.


Det ligner egentlig en postbygning. Og er det faktisk også. Men i dag er det tidligere posthus blevet lavet om til TechStation; et væksthus og iværksætterfællesskab, hvor frimærker og ufrankerede konvolutter er erstattet af højt specialiserede lokaler til innovation og udvikling for hard tech-startups.

I de industrielle lokaler summer det af aktivitet. Til daglig arbejder over 60 mennesker i huset herunder 13 startups. Det vrimler med ingeniører, iværksættere og investorer, der render ind og ud af værksteder og kontorer med dingenoter og himstregimser i hånden. Og det er netop hele pointen, fortæller stationsforstander, Mikkel Mørkegaard.

”Alle vores iværksættere er nysgerrige på hinanden. De spørger ind, fortæller om egne løsninger, stiller de svære spørgsmål og hjælper altid, hvis de kan. Det er et sted, hvor engagerede mennesker mødes om at nørde tekniske løsninger – og det giver en fed energi,” fortæller han og viser rundt i den store spisesal, hvor startupsene for en stund har forladt arbejdsbænkene for at spise frokost sammen.

Stationsforstander i hard tech væksthuset TechStation Mikkel Mørkegaard

Postdirektørens gamle herskabslejlighed

For fem år siden begyndte man at bygge TechStation i det gamle posthus, der blev opført i 1922. Derfor er det i postdirektørens herskabslejlighed, at nogle af startupsene har kontorer, mens andre sidder i kvisten, i et åbent kontorlandskab, bygget på det smukt indrettede tørreloft

Huset er dog ikke kun de smukke omgivelser. For som et transportknudepunkt, der på få minutter forbinder forskeren fra DTU i Lyngby med den kommercielle fra CBS, er det for mange hard tech-virksomheder et kontorfællesskab lidt udover det sædvanlige.

“Her kan man servicere alle dele af sin virksomhed ét sted. Det skaber en synergi i huset”

”De fleste iværksættere er så optaget af deres startup, at de ikke gider at spilde en masse tid på at køre fra værksted til kontor. Her kan man servicere alle dele af sin virksomhed ét sted. Det skaber en synergi i huset, der er svær at skabe i et stort industrikvarter,” fortæller Mikkel og viser rundt på etagen, hvor der er få skridt mellem værksted og arbejdscomputer.

Hjertet i huset

Manden bag TechStation er Jens Peter Bredholt, der for 22 år siden grundlagde R&D ingeniørrådgivningsvirksomheden Kapacitet. I dag har virksomheden hovedkontor på TechStation og er hjertet i huset. Det er her igennem, startups får adgang til professionelle prototype-, test- og produktionsfaciliteter og en enorm erfaring inden for hard tech.

Det har clean tech-startuppet Ambient Carbon nydt godt af. Siden 2020 har man samarbejdet med Kapacitet om udviklingen af en opfindelse, der fjerner metanudledningen bl.a. fra ko- og svinestalde. Sidste år flyttede startuppet ind på TechStation for at sætte turbo på vækstrejsen.

”Det er en kæmpe fordel for os at være så tæt på ingeniørerne, som hjælper os med produktdesign og -tegninger. Det gør det nemt at fokusere på vores produktudvikling. Derudover giver det mening at være tæt på de øvrige virksomheder i huset – nogle af dem kommer vi måske endda til at samarbejde med over de kommende år,” forklarer David S. Miller, adm. direktør i Ambient Carbon.

Mikkel Mørkegaard med et af det danske sportstech startup VEOs produkter som Kapacitet har rådgivet om

Synergi i hele huset

Tanken om synergi fylder i hele huset. Derfor etablerede man i 2019 TechStation Invest; en evergreen-fond og investeringsgruppe, der med høj faglig kapacitet og smart money investerer i hard tech-startups.

”Investorerne er ikke nogen, der bare vil have forrentet deres penge. De er oprigtigt interesserede i at få produktet ud over rampen. Derfor er deres vigtigste bidrag lige så meget kapitalen som den faglige sparring, netværket og den feedback, de kan give i produktudviklingsfasen,” fortæller Mikkel Mørkegaard.

I dag har TechStation Invest investeret omkring 10 millioner kr. i fem startups, hvoraf nogle har haft eller har kontor i huset. Og den type synergi skal gerne vokse.

“Drømmen er at gøre TechStation til et socialt og fagligt startup-knudepunkt”

”Vi håber på, at huset en dag er fuldt af mennesker, vi også har investeret i. Drømmen er at gøre TechStation til et socialt og fagligt startup-knudepunkt. Et sted alle kender og har været, og hvor der over tid er blevet udviklet nogle fantastisk innovative løsninger og produkter,” forklarer Mikkel Mørkegaard.


Artiklen er en del af magasinet “The Guide – A comprehensive overview of the Danish startup ecosystem”, som er udgivet af Heyfunding og TechSavvy.media.

Læs hele magasinet her: