Sådan har en telefonmast og en finansiel krise gjort São Paulo til et af verdens stærkeste økosystemer

Ethvert økosystem er unikt. Fra land til land – og by til by. På samme måde er historierne om deres opstandelse også forskellige. Fra industri til industri og fra mund til mund. Denne historie om São Paulos økosystem bliver fortalt af en serieiværksætter, der har skabt en fintech-højborg samt en dansk elektronikingeniør, der har bygget telemaster i Amazonas.

Ifølge AngelList er det brasilianske økosystem suverænt det største i Latinamerika efterfulgt af Mexico. Også koncentrationen af startups i landets største by, São Paulo, taler sit tydelige sprog: 61 procent af landet startups har til huse i den største by på den sydlige halvkugle. De andre vigtige økosystemer i Brasilien er Rio de Janeiro (12 procent) og Belo Horizonte (10 procent) – viser en rapport fra OECD.

I 2050 vil landet være blandt de fem stærkeste økonomier i verden, og derfor kommer mange virksomheder og iværksættere mod São Paulo for at lave langsigtede investeringer eller etablere sig i et marked, hvor mulighederne kun bliver større.

Læs også: Derfor skal danske startups gribe forretningsmuligheder i Brasilien

En finanskrise blev vendepunktet

Denne historie om São Paulos økosystem starter i 2010. Antallet af startups steg fra år til år frem til 2014. Landets middelklasse voksede i disse år, og under sprogfusionen BRIC sluttede Brasilien sig til Indien, Kina og Rusland i toppen af tabellen af de økonomier, der udviklede sig med størst hastighed. Det medvirkede, at mange startups solgte sine løsninger til den voksende middelklasse og baserede forretningen på en B2C-løsning.

Men den brasilianske tigerøkonomi fik ømme poter, da en finansiel og politisk krise ramte landet i 2013.

”Inden den finansielle krise var der en vild vækst i forbrugermarkedet. Mange udenlandske investorer begyndte at trække til Brasilien for at investere i brasilianske firmaer. Men i 2014 vendte en national politisk og finansiel krise om på det og ændrede både investor- og startupmiljø,” siger Flavio Pripas, der er direktør i kontorfællesskabet CUBO.

”Derefter forlod de udenlandske investorer landet. Det betød, at flere lokale brasilianske investorer begyndte at finde plads i markedet. Imens måtte flere B2C-startups lade livet, da kunderne forsvandt. Det banede vejen for flere B2B-virksomheder. Iværksættere og startupstiftere indså, at der var gode muligheder for at tilbyde etablerede virksomheder løsninger til at forbedre deres effektivitet og spare ressourcer internt. Der var en stor B2CB2C (Business-to-Consumer) refererer til handel og forretningsforbindelser mellem virksomheder og individuelle forbrugere, i modsætning til B2B (Business-to-Bu... More cyklus fra 2010 til 2013 og en stor B2BHvad er B2B? B2B står for Business-to-Business og beskriver en type handel, hvor en virksomhed sælger produkter eller tjenester til en anden virksomhed. Dette... More fra 2014 til i dag.”

CUBO ligger i et af byens finansielle distrikter i Vila Olimpia og er hjem for 56 fintech-startups. Kontorfællesskabet er et fælles projekt imellem Latinamerikas største bank Itaú og de amerikanske venture kapitalister Red Point Ventures.

Læs også: Brasiliansk fintech kan blive El Dorado 2.0

”Ser du på virksomhederne i CUBO, er 90 procent af virksomhederne i dag B2B startups. Det siger en del om tiden efter krisen. Store virksomheder kigger hele tiden på, hvordan de kan optimere ressourcer og åbner derfor dørene til flere og flere startups for at finde ud af, hvordan de kan innovere og forblive forrest i feltet,” siger Flavio Pripas.

“Problemet, du løser i Danmark, løser du ikke i Brasilien”

Teknologisk infrastruktur er en vigtig forudsætningen for, at et økosystem kan trives – og afgørende for, at startups kan agere og skalere. I dag er hele Brasilien dækket af et solidt 4G signal – også i de afsides områder af Amazonas regnskoven. En af kræfterne bag den infrastruktur er den danske elektronikingeniør Jesper Rhode Andersen.

Jesper Rhode Andersen har 18 års erfaring fra Ericsson – 16 af dem i Brasilien. I dag er han aktiv i den svenske virksomhed Hyper Island og i både det skandinaviske og brasilianske økosystem. Han har været vidne til mange nordiske startups, der prøvede at finde lykken i den hastigt voksende økonomi. Han har set dem lykkedes og han har set dem fejle. Og han har et godt råd til danske startups.

”I Skandinavien arbejder vi med kvalitetsprodukter. Men det er ikke nødvendigvis en god idé at tage til Brasilien og føre sig frem med skandinavisk kvalitet. Det vil folk ikke betale for – glem din forretningsmodel og det problem, du løser i Skandinavien. Du skal un-learne alt det, du har lært dig selv om dit produkts styrker og svagheder i et amerikansk og vesteuropæisk marked. Tag derned og vær open minded. Det er ikke det samme problem, du løser i Brasilien, som du løser i Danmark. I flere tilfælde er brasilianerne faktisk mere modtagelige overfor teknologiske og digitale løsninger, end i netop Vesteuropa og USA,” siger Jesper Rhode Andersen.

Læs også: Første skridt over Atlanten: Danske edtech-startups på skolebænken i Brasilien

Han pointerer også, at der i Brasilien er mest fokus på software. Hardware er meget dyrt at importere til landet. Man kan sagtens købe en Raspberry Pi, men den koster mere end tre gange så meget som i Danmark, og generelt er teknologiske komponenter meget dyre.

Mobile first

“Da jeg kom til Brasilien i 1999 var det fordi, man åbnede op for teleområdet i hele Brasilien. Før det havde hver stat i Brasilien sin egen operatør. Så da jeg startede, var der 22 forskellige operatører og national roaming var nu det helt store. Dengang havde man amerikanske standarder som var lig GSM,” siger Jesper Rhode Andersen.

I Amazonas er Belem og Manaus de største byer med flere millioner indbyggere, men der er flere byer med hundredetusinder indbyggere i regnskovens dyb. Jesper Rhode Andersen lavede et eksperiment med Telefonica i 2009. Her satte de 150 meter høj mast op i Amazonas i Belterra. Her mødtes to store floder. Men ellers var det ude i midten af ingenting.

“Vi satte en stor forstærker i toppen, så signalet kunne nå 170 landsbyer og vi installerede fuld kapacitet i kabinetterne. Der gik tre uger. Så var den til Telefonicas overraskelse helt booket med trafik,” siger Jesper Rhode Andersen.

Før 2009 tog de lokale til større byer for at sælge deres produkter. Her fandt de hurtigt ud af, at der var forbindelse i byerne og købte nye mobiltelefoner, der kun virkede i byerne. Da dækningen blev rullet uden for byerne gik det hurtigt op for dem og på kort tid så havde alle i Amazonas på kort tid en mobiltelefon.

Mobiltelefoni har været en vigtig del af at gøre brasiliansk økonomi mere stabil i udkantsområderne. Det har været en vigtig brik for at de lokale erhvervsdrivende kunne opretholde deres virksomhed og fastholde forbindelser til forretningspartnere.

Det understreger, at der i alle virksomheder i dag er en teknologisk forudsætning for, at du kan drive en virksomhed. Derfor har det været højt prioriteret af regeringen, at kunne rulle internet ud i hele landet ligesom det også har bevirket at den brasilianske befolkning på et tidligt stadie er blevet meget fokuseret på at kunne ordne alt med deres telefon og i dag kan Brasilien i høj grad betragtes som en mobile first marked.

“Hvis en mand fik en knallert og en mobiltelefon, så havde han sit eget taxaselskab. Her køber man ikke en mobiltelefon, fordi den er nice to have, men fordi det er et eksistensgrundlag for mange små butikker. Næsten alle erhvervsdrivende har et WhatsApp symbol ved siden af deres telefonnummer på visitkortet- det betyder at man kan bruge app’en til alt og alle. 3G og 4G er tilgængeligt og mere pålideligt end det telefoniske faste netværk.”