The Kitchen hjælper aarhusianske startups med at finde talent

@Adam

Meet’n’Match er en jobmesse kun for startups. Den afholdes tirsdag den 12. marts af Aarhus Universitets største iværksætterfællesskab: The Kitchen. Hele byens økosystem er inviteret med, hvor målet er at skabe bedre grobund for rekruttering for startups.

Meet’n’Match er en jobmesse kun for startups. Den afholdes tirsdag den 12. marts af Aarhus Universitets største iværksætterfællesskab: The Kitchen. Hele byens økosystem er inviteret med, hvor målet er at skabe bedre grobund for rekruttering for startups.

”At finde praktikanter, co-founders og den første medarbejder er en af de største
udfordringer for vores startups. Uden talent kan de ikke vokse – og gode ideer bliver bag
startlinjen, fremfor at komme ud over stepperne. Derfor holder vi Meet’n’Match,” sådan
siger Signe Trier Simonsen, leder af Branding og Events ved Aarhus Universitets
iværksætterfællesskab: The Kitchen.

Tirsdag den 12. marts slår de dørene op for en jobmesse, hvor der udelukkende er startups at finde bag standene. For behovet er der også fra de studerende, fortæller Signe Trier Simonsen:

”Vi møder ofte studerende, som gerne vil arbejde for startups. Ideelt set kunne de
selvfølgelig selv opsøge dem, men det kan kræve en hel del gåpåmod – og vi har brug for,
at dem der blot er nysgerrige også får muligheden for at snuse lidt til økosystemet.”

Hele byen inviteres med

The Kitchen huser selv 250 startups, der består af alt fra webshops til AI-virksomheder og
forskere, der arbejder på nye måder at kurere kræft. På messen er der plads til 35
startups. Alligevel har iværksætterfællesskabet valgt at invitere hele byen med. Signe Trier
forklarer:

”I the Kitchen tror vi på, at vi bedst styrker innovationskraften ikke blot på universitetet men
også i byen ved at vi kommer hinanden ved. Derfor er messen selvfølgelig åben for alle –
ligesom langt størstedelen af vores tilbud og events.”

Selvom messen er åben for alle og gratis, er der en tilmeldingsprocedure, hvor de
deltagende startups skal udfylde data om dem selv, logo, beskrivelse af virksomheden mv.
– og efterfølgende indsende jobopslag. Leverer de ikke den data, får de ikke en plads.

Kommer tilbage igen og igen – og

Blandt de startups, der allerede har sikret sig en plads til Meet’n’Match er RaskRask. De
udbyder massage i hjemmet og på arbejdspladser og er kendt fra Løvens Hule. Founder
Albert Kirk Iversen fortæller, hvorfor de deltager:

”Vi deltaget på Meet’n’Match flere år i træk, fordi vi altid fået praktikanter med hjem. Mange af dem kan du se som fastansatte på vores kontor i dag. Fordelen ved Meet’n’Match er, at de deltagende studerende, er interesseret i at arbejde for en startup – de ved mere om, hvad det indebærer.”

Det er nu femte gang at The Kitchen afholder Meet’n’Match. De sidste fem år har der
været 400 tilmeldte studerende, der har udvist interesse for at blive en del af en startup
enten som praktikant eller som medarbejder.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY