This post is also available in: English

Aarhusianske startups klarer sig godt, og The Link ønsker at løfte økosystemet til næste niveau ved at forbinde aktørerne tættere – blandt andet arbejder man med at integrere corporates i økosystemet.

Sponsoreret: Artiklen er udgivet i samarbejde med The Link


Trods sine beskedne 350.000 indbyggere sprudler startup-økosystemet i Aarhus. Universitetsbyen fostrer startups som aldrig før, og det har allerede kastet de første succesfulde unicorns af sig. Man er bare ikke særlig god til at fortælle succeshistorien højt.
Det har nonprofitorganisationen The Link sat sig for at ændre ved at forbinde, brande og linke økosystemet nationalt og internationalt.

”I Aarhus er vi små nok til at alle kender hinanden. Vi er store nok til at kunne komme ud over stepperne. Så vi har faktisk et potential her, og når vi kan få folk til at løbe i samme retning, kan vi flytte en masse. Derfor kæmper vi for at gøre de gode fragmenter til et mere samlet økosystem,” siger Mette Tønnesen, direktør for The Link.

Mette Tønnesen, direktør for The Link.

The Links 5 fokusområder for 2023:

  • Tiltrækningen af international kapital
  • Next gen founders
  • Corporates ind i økosystemet
  • Drive up diversity
  • Flere scaleups

Succes skabes på tværs

The Link ønsker både at samle trådene og finde økosystemets udfordring, så de kan løses. Indsatsen begynder ved startups, men også investorer, uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder og store virksomheder skal inddrages, hvis økosystemet skal løftes. Derfor har The Link inviteret alle lokale aktører til at mødes i Startup Connect-gruppen.

”Vi vil sikre den bedste connectedness. Der er brug for, at alle operatører kender hinanden og hjælper hinanden. Derfor samler vi fire gange årligt alle, der i bred forstand hjælper iværksættermiljøet, så vi sammen kan fjerne de barrierer, der er i økosystemet,” forklarer Mette Tønnesen.

Samtidig driver The Link også to netværk med fokus på at få de store virksomheder inddraget i startupmiljøet.

”Mange af de store virksomheder sidder på en stor mængde data, markedsindsigter og muligheder for ekspansion til udlandet: Ressourcer som er guld værd for startups. Samtidig er de er på jagt efter nye spændende løsninger. Så det handler om at få de to ender til at mødes – det lavpraktiske, hvordan man skaber de bedste relationer og hvordan man skaber forståelse for startup-engagementet i moderselskabet,” siger Mette Tønnesen.


The Link’s Netværk;

Startup Connect: Samler alle builders og serviceudbyddere inden for det lokale startup-økosystem for at hjælpe dem med at holde sig ajour med, hvad der sker, hvem de kan introducere dem til og indlede nye samarbejder.

Corporate Venture Alliance: Samler virksomheder, der arbejder strategisk med startups. Netværket hjælper de etablerede selskaber med at tackle udfordringer, dele viden og forbedre indsatser.

Corporate Venture Capital Network: Samler virksomheder, der aktivt investerer i startups gennem eksisterende venturekapitalaktiviteter.

Bliv medlem af Startup Connect, CVA eller CVC: Kontakt line@thelink.dk eller mette@thelink.dk


Artiklen er en del af magasinet “The Guide – A comprehensive overview of the Danish startup ecosystem”, som er udgivet af Heyfunding og TechSavvy.media.

Læs hele magasinet her: