Helene Lassen Nørlem

I sidste uge fortalte TV2 historien om, at hvert tiende barn får en psykiatrisk diagnose – og tallet stiger. Kritikken går på, at danske læger udvander og udvider definitionerne for en diagnose. Det danske startup Tiimo tager her til genmæle og understreger behovet for at tænke i struktur frem for diagnosticering.

Indlægget er skrevet af Helene Lassen Nørlem, der er medstifter og direktør i det danske startups tiimoBeskæftiger dit startup sig med samfundsrelevante problemstillinger og ønsker i at adressere jeres synspunkt i debatten, så hører vi på TechSavvy redaktionen meget gerne fra jer.

Sure Mikkel. Dumme Mathias. Mærkelige Marie. Sandkassen er en hård skole og børneverdenen kan være barsk. Og hvis det ramler i hovedet, bliver det først svært ikke at lade det ramle omkring.

Det er hårde kår. Og nogle gange har det en høj pris. Det kan koste venner. Det kan give stempler. Det kan give trætte og slidte forældre. Flere konflikter med lærerne. Ødelagte pandebånd og drama på en klavertaburet. For mange store mapper og pictogrammer at bære rundt på. Én ting er sikkert. Der er mange, der har brug for hænder. Og måske særligt en lille hjælpende hånd.

Mit navn er Helene Lassen Nørlem, og jeg er medstifter og direktør for virksomheden Tiimo. Vi har udviklet en prisvindende app til smartwatch og smartphone, der hjælper børn og unge – diagnose eller ej – med at få struktur, overblik og ro i hverdagen.

Hver uge taler vi med forældre, som er enormt frustrerede over lange ventetider på diagnoser og udredningsprocesser hos kommunen, før de kan få støtte til sit barn. De vil gerne have hjælp nu – og derfor opsøger de visuelle støtteværktøjer som Tiimo, hvor de bare kan gå i gang med det samme og opleve en positiv forskel i hverdagen på blot nogle uger eller måneder.

Struktur giver hverdagen rammer og forudsigelighed. Mange mennesker med eksempelvis ADHD trives bedst med forudsigelighed og struktur, men de har ofte svært ved selv at skabe strukturen, fordi de ikke har overblik og ikke kan organisere og planlægge hverdagens gøremål. De overvældes hele tiden af krav og forventninger og oplever at være i en kaostilstand, som giver “rod i hovedet”. Har man det sådan, kan det være meget hjælpsomt at få daglige opgaver visualiseret og struktureret.

Vi vil lade fagfolkene afgøre om det er et pædagogisk eller et medicinsk problem at mange flere bliver diagnosticeret. Selvom mange af vores brugere er børn og unge med ADHD, autisme og hjerneskade, så har vi også brugere helt uden diagnose. Og vi mener egentlig at etiketterne er ligegyldige. Det vigtigste er, at børnene skal hjælpes. Og tænk, hjælpen findes. Det synes jeg, vi skal vise verden.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.