Billedmisbrug fører til online vold, krænkelser og svindel, og med nye, kraftfulde AI-værktøjer er billidmanipulationen nemmere og mere overbevisende end nogensinde.
Det danske startup Sasha specialiserer sig i billedbeskyttelsesteknologi og har taget verdenspatent på sin løsning. Virksomheden vil bekæmpe billedmisbrug, lækage og digitale krænkelser en gang for alle med sikkerhedssoftware, der kan bevise ophavsret.
“Jeg har brugt næsten alle mine vågne timer i de seneste år på at skabe et værktøj til at bekæmpe billedmisbrug og på en løsning, der kan holde folk ansvarlige for billeddeling,” siger Thomas Eriksson, CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti More og stifter af Sasha.
Fokus på bekæmpelse af vold, krænkelser og svindel på internettet intensiveres lige nu med EU’s Digital Services Act. Sasha – der også er en forkortelse for Safe Share – er klar til at lancere deres løsning, så her hilses den nye lovgivning fra EU velkommen.
“Når man samler hele verden ét sted uden regler, kan man ikke kontrollere det. Uden ansvarlighed vil der altid være kriminalitet på internettet. Sasha har udviklet en software med henblik på at imødegå den udbredte deling og misbrug af billeder online. Løsningen indebærer brug af et usynligt vandmærke, som når det indlejres i billeder, kan afsløre originalt ejerskab og identificere kilden til uautoriseret deling – ultimativt også hvis billedet er manipuleret,” siger Maziar Zamani, CTOCTO betyder Chief Technology Officer og er den øverste ansvarlige for en virksomheds teknologiske strategi og udvikling. CTO’en leder teknologiteamet og sikr More i Sasha.
Beviserne vil kunne hjælpe ofre for billedmisbrug og identitetstyveri, når de kæmper for at få taget billederne ned fra digitale platforme eller for at holde den originale lækker ansvarlig for deling uden samtykke.
Sasha sikrer privatliv for brugeren
Med EU’s Digital Services Act, der trådte i kraft d. 17. februar, omfattes nu alle større virksomheder under EU-lovgivningen. Det skal skabe større tryghed om delte billeder, håndhæve rettigheder og holde gerningspersoner ansvarlige.
“Jeg ser frem til, at der endelig er retningslinjer for god opførsel online og håndhævelse heraf. I et grænseløst digitalt univers får mange et distanceret og dissocieret forhold til konsekvenserne ved adfærd online. Hvad der kan virke uskyldigt, har ægte konsekvenser for rigtige mennesker. Vi er optaget af, at vi får ansvarlighed og god tone online, og det er lige netop derfor, jeg startede Sasha. Vores løsning kan faktisk bidrage til den nye lovgivning og sikre, at sådan adfærd får reelle konsekvenser,” siger Thomas Eriksson, CEO og stifter af Sasha.
Sasha kan beskytte billeder uden at se eller gemme dem, og dermed kan man sikre privatliv for brugeren og samtidig leve op til GDPR-standarder for datasikkerhed. Teknologien kommer til at kunne køre på individets egne enheder, f.eks. en telefon eller computer, og billederne vil derfor kunne beskyttes uden at forlade enheden.
“Vi får ofte spørgsmålet, om vores løsning hjælper mod syntetiske billeder eller såkaldte ‘deepfakes’. Teknologien er bygget således, at uanset hvilken platform eller service det integreres i, kan det forhindre billedmisbrug i at ske. Det vil sige, hvis Sasha integreres i en deepfake-maskine, som laver syntetiske billeder, vil vi kunne blokere private billeder, når de uploades til platformen, og dermed vil det ikke være muligt at generere en deepfake på lige netop dét billede,” siger Thomas Eriksson.