Toke Kruse inviterer med til forhandlingsbordet i ny dokumentar

@Redaktionen

Den kendte serieiværksætter Toke Kruse har netop offentliggjort en dokumentar om million-salget af Billy.

Den kendte serieiværksætter Toke Kruse har netop offentliggjort en dokumentar om million-salget af Billy.

Mangler du noget andet underholdning end live-strømmen af pressemøder, har serieiværksætteren Toke Kruse netop sluppet en dokumentarfilm løs, som tager seerne med i den sidste fase af salget af regnskabsprogrammet Billy.

“Produktionsselskabet ville gerne komme “bag kulissen”, og jeg var med på at fortælle historien bag de mange beslutninger. Det var også en fin måde at slutte et kapitel på, som jeg mange har spurgt ind til og fulgt,” siger Toke Kruse.

I stedet for at vente med at sælge filmen ind til de store kanaler, er filmen “Fra madpakker til millioner” blevet sluppet løs på Youtube, hvor den kan streames gratis.

Følger de sidste dage

Den halve time lange film er imponerende film-håndværk og et glimrende portræt af serieiværksætteren. Den kommer med i tankerne omkring salget, helt ind i lokalet hvor aftalen underskrives og med Toke Kruse ud og købe ny bil for at fejre det.

Men noget intimt forløb med selve forhandlingerne omkring millionsalget af regnskabsprogrammet, skal du ikke sætte næsen op efter.

“Da salgsprocessen har været lang, så var det ikke muligt at få et videohold med løbende, ligesom forløbet er svært uforudsigeligt med mange møder uden større udvikling. Det var setuppet ikke til,” fortæller Toke Kruse.

Dokumentaren er betalt af serieiværksætteren selv, men holdet bag har haft fri redigeringsret og har selv sammensat filmen.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY