Formanden for Iværksætterpanelet og serieiværksætter, Tommy Ahlers, sætter sig højst overraskende i ministerstolen for Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Lars Løkke har fået sin ministerkabale til at gå op, og som en stor overraskelse er den danske serieiværksætter og business angelEn angel investor er en velhavende person, der tilbyder penge, mentorskab og ekspertise til start-ups og nystartede virksomheder. De påtager sig risici for et More Tommy Ahlers med på det nye hold.
Glad for at byde Tommy @aahlers @EvaKjerHansen og @JakobEllemann velkommen på ministerholdet! Tre stærke profiler som jeg glæder mig til at arbejde endnu tættere sammen med. #dkpol
— Lars Løkke Rasmussen (@larsloekke) May 2, 2018
Det nye hold er sat efter, at både Miljøminister Esben Lunde Larsen og Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind i går meddelte, at de træder af. Det er ministerstolen, som sidstnævnte efterlader sig, Tommy Ahlers sætter sig i.
Overraskende mulighed bød sig igår aftes
At Lars Løkke valgte at hive en serieiværksætter ind fra gaden, og putte ham direkte i toppen af det politiske system, er kommet bag på det fleste – inklusiv Tommy Ahlers, der fik tilbuddet igår aftes.
“Jeg har indtil i går troet, at min rolle var at påvirke samfundet ved at hjælpe flere iværksættere i gang, bygge virksomheder op og skabe arbejdspladser. At jeg skulle inspirere flere til at tro på, at de kan starte op selv, bygge noget stort op og sørge for, at de har de bedste rammebetingelser. Men nu kom denne mulighed. Det er måske den ene gang i livet, jeg får den – og jeg kunne ganske enkelt ikke sige nej,” skriver han i et opslag på Facebook.
Han tilføjer, at hans passion for samfundet er på linje med passionen for iværksætteri, og at han har fundet ny respekt for det politiske arbejde efter at have været medlem af Disruptionrådet.
Løkke: – Fremtidsorienteret og visionær
Tommy Ahlers starter sin politiske karriere helt til tops, for inden dagens udnævnelse som minister har han hverken været valgt ind i lokalpolitik eller Folketinget.
Har har dog været medlem af regeringens Disruptionråd, og det har sansynligvis været springbrættet. Statsministeren peger i hvert fald netop på samarbejdet gennem rådet, hvor han har lært Tommy Ahlers “bedre og bedre at kende.”
“Tommy Ahlers er visionær, fremtidsorienteret, og han er den rigtige mand til at blive sat i spidsen for det vigtige arbejde med at drive vores uddannelses- og forskningspolitk ind i fremtiden”, siger Lars Løkke Rasmussen til TV2.
Tommy Ahlers forsætter som medlem af Disruptionrådet sideløbende med ministergerningen.
TechSavvy arbejder på en udtalelse fra Tommy Ahlers.