Tre danske startups udvalgt til kinesisk iværksætterkonkurrence

Tre danske startups udvalgt til kinesisk iværksætterkonkurrence

For første gang er tre danske virksomheder udvalgt til finalen i den kinesiske iværksætterkonkurrence ‘Yellow Crane Cup’ efter de mandag kvalificerede sig og blev tildelt 85.000 kroner i præmiepenge ved pitchkonkurrence i Viborg.

For første gang er tre danske virksomheder udvalgt til finalen i den kinesiske iværksætterkonkurrence ‘Yellow Crane Cup’ efter de mandag kvalificerede sig og blev tildelt 85.000 kroner i præmiepenge ved pitchkonkurrence i Viborg.

Den kinesiske iværksætterkonkurrence, der udspringer i China Optics Valley i Wuhan i den kinesiske provins Hubei, afholdte mandag for første gang en dansk runde af deres internationale innovationskonkurrence hos Agro Business Park i Viborg.

Her skulle danske virksomheder dyste om en plads til den kinesiske finale senere på måneden, hvor iværksættere og virksomheder fra hele verden kæmper om sejren og knap 1 million kroner til at etablere sig i det kinesiske marked. Og tre virksomheder vandt både pengepræmier og en plads i finalen på aftenen.

”Et stort tillykke til de tre virksomheder, som leverede en meget overbevisende præstation og overbeviste dommerne om, at de var de helt rigtige at sende af sted til konkurrencen i Kina. Der er ingen tvivl om, at de tre virksomheder vil gøre god figur i Kina, og at deres løsninger er noget, som vil resonere med mange på det kinesiske marked. Den profilering, eksponering og synlighed, som en international konkurrence som Yellow Crane Cup bidrager med er uvurderlig og vil give virksomhederne en god indgang til det kinesiske marked,” siger Lars Visbech Sørensen, direktør i Agro Business Park.

Tre danske virksomheder skal til Kina

Da den danske runde løb af stablen i Viborg og dystede virksomhederne både om muligheden for at komme med til den store konkurrence i Kina og kontante præmier.

Vinderne af førstepræmien på 50.000 kroner blev den aarhusianske virksomhed FarrowTech, som har udviklet et overvågningssystem til at mindske dødeligheden blandt smågrise. Et termografisk kamera er koblet op med et system, der giver landmanden besked, hvis der går for lang tid mellem fødslerne, hvilket indikerer, at soen har brug for assistance. At redde bare én smågris per kuld kan øge landmandens indtjening med 10 procent, hvilket gør det interessant i Danmark, men ikke mindst i Kina, hvor der bliver investeret tungt i at modernisere industrien i hælene på de store problemer med svinepest.

Andenpladsen gik til Dueholm Technology, der blev præmieret med 25.000 kroner. Virksomheden har udviklet en metode til at udvinde kvalitetsproteiner til foder af blade fra industrihampeplanten – et restprodukt, som i øjeblikket ikke har nogen anvendelse.

På tredjepladsen kom virksomheden Nordic Praxis, som blev præmieret med 10.000 kroner. Virksomheden har udviklet en uddannelsesplatform, der gør det muligt at opskalere eksport af uddannelser fra Danmark til Kina ved at gøre det digitalt.

FLERE FRA COMMUNITY
Mest læste