Tre ud af fire demenstilfælde bliver aldrig opdaget: Ugens Startup vil globalt mørketal til livs med AI

Der venter en kæmpe samfundsgevinst, hvis flere med demens får stillet diagnosen tidligere. Det mener stifterne af DTU-startuppet DemensAI, der har udviklet en kunstig intelligens, som de håber revolutionerer udredningen i fremtiden.

I 2020 anslog WHO (World Health Organization), at 55 millioner mennesker lider af demens på verdensplan, hvoraf 75 procent ikke er diagnosticeret. Der med er demens den 7. hyppigste dødsårsag på verdensplan og den 4. hyppigste i Danmark.

Det vil DTU-startuppet, DemensAI, ændre på. De tre stiftere, danske Anton Boldrup Birn, franske Laurine Dargaud og indiske Abhista Partal, står bag udviklingen af en ny kunstig intelligens, som på sigt skal kortlægge i langt højere grad, end det er muligt i dag, hvorvidt en person lider af alzheimers eller andre former for demens.

”Oftest er det en pårørende, fx en datter eller en søn, der først får mistanke om, at der kan være noget galt. Men det er et sejt første skridt at få nogen til at sidde ansigt til ansigt med en læge for at blive undersøgt. Det skridt kan vi gøre langt mere overkommeligt,” forklarer Anton Boldrup Birn, CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More og medstifter af DemensAI.

Forskning viser, at alzheimers og andre former for demens ikke kan stoppes eller kureres på nuværende tidspunkt. Men opdager man det tidligt nok, kan medicin sænke farten væsentligt på degenerationen af de kognitive evner.

Særligt er forskere optimistiske omkring nye medicintyper Lecanemab og Donanemab, der lige nu stadig er i godkendelsefasen, men har kurs mod markedsintroduktion i 2026 eller 2027. Når det sker, bliver det endnu mere nødvendigt at kunne diagnosticere demens, før sygdommen udvikler sig, mener Anton Boldrup Birn.

“Det her problem skriger jo på at forbinde AI og de her nye medicintyper

”Den mest udbredte screenings-test i dag er forældet og blev opfundet i 70’erne (Mini-Mental State Examination, red.) Derfor skal vi finde nye måder at identificere alzheimers på og det her problem skriger jo på at forbinde AI og de her nye medicintyper,” fortæller han.

Iværksætterne sigter efter, at DemensAI bliver et digitalt vurderingsværktøj, der vha. af talekendelse og sproganalyse kan hjælpe med at diagnosticere Alzheimers. Gennem en to minutters-session skal den pågældende blot beskrive et billede eller svare på nogle udvalgte spørgsmål, for at den kunstige intelligens kan give et ret præcist billede på den kognitive tilstand.

Direkte fra DTU

Siden september 2022 har de tre DTU-stiftere været i gang med projektet gennem iværksætterforløbet DTU X-Tech. De fik idéen gennem de problemstillinger, der blev fremlagt i løbet af kurset og har alle tunge tekniske ingeniørbaggrund inden for hhv. AI, autonome systemer og elektronik.

Tidligere på året gik Anton, Laurine og Abhista fuldtid. Indtil videre er projektet udmundet i en lille engelsksproget MVP ud fra 166 talesamples, men allerede nu er DemensAI i dialog med Rigshospitalet omkring et preliminært studie, hvorfra man ville kunne træne en dansksproget AI-model.

”Det her er billigere, end hvis folk skal til lægen. En ikke-invasiv løsning, der er 100 procent digital. Den kunstige intelligens vil selvfølgelig ikke stå alene, men som meget andet telemedicin være med til at vejlede en praktiserende læge,” siger Anton Boldrup Birn.

DemensAIs indledende testforsøg har vist en præcision på 87 procent, hvilket er på lige fod med lægerne i almen praksis i dag.

Telemedicin bliver fremtiden

Selvom de indledende resultater stadig bærer en vis usikkerhed med sig, viser de alligevel, at den telemedicinske tilgang bliver en stor del af fremtiden for sundhedsvæsenet, mener Anton

”Jeg tror, at vi vil se mange af de her opgaver varetaget på sygehusene ryge ud til de praktiserende læger og rykket tættere på patienterne. Der er ingen tvivl om, at digitale løsninger bliver en stor del af fremtidens sundhedsvæsen og hvis vi kan starte udredningen i folks eget hjem, har vi frigivet meget af lægernes tid,” forklarer Anton Boldrup Birn.

Derfor regner folkene bag DemensAI heller ikke med, at selve finansieringen af startuprejsen nødvendigvis skal gå den slagne vej gennem venturekapitalfonde eller engelinvestorer.

“Drømmen er, at vores løsning bliver brugt overalt af alle læger i Danmark”

”Vi mener, at vores løsning har så stort et samfundsbirdag, at vi vil kunne rejse meget kapital gennem softfunding. Drømmen er, at vores løsning bliver brugt overalt af alle læger i Danmark. På længere sigt ser vi også Skandinavien for os pga., at sprogene ligner hinanden,” spår iværksætteren.

Som det ser ud nu, har samfundet ikke glæde af, at få flere udredt og diagnosticeret med demens. Men det billeder kommer til at ændre sig, når den nye medicin bliver godkendt, mener Anton Boldrup Birn.

”Hvis vi kan bringe mørketallet ned på 10-20 procent, ville det være en stor bedrift. Lige nu er der ikke meget samfundsøkonomisk i at identificere en masse nye patienter. Men det billede kommer til at ændre sig i takt med, at medicinen bliver bedre,” forklarer han og fortsætter:

”Hvis vi bliver bedre til at diagnosticere tidligt, kan vi i fremtiden muligvis vinde adskillige raske og arbejdsdygtige år uden sociale eller sundhedsmæssige udgifter. Her snakker vi en kæmpe gevinst for samfundet.”