You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Udenlandsk hostinggigant købte stort ind: Tre danske selskaber solgt

Da DanDomain tirsdag blev solgt til Intelligent, var det under en større shoppetur fra den belgiske gigants side. De danske hostingselskaber Jaynet og Solido Hosting blev nemlig også lagt i kurven.

*Denne artikel er første gang udgivet på Trendsonline.dk den 21 december 2016*

Det var ikke kun DanDomain, der tirsdag kom på belgiske hænder. Intelligent, der er det største hostingsite i Beneluxlandene, købte også Jaynet og Solido Hosting oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Læs også: DanDomain solgt til europæisk hostinggigant

“Intelligent meddeler, at virksomheden har foretaget strategiske opkøb i Danmark for at supplere sine aktiviteter i Belgien og Holland. Med opkøbet af DanDomain, Solido Hosting og Jaynet udvider Intelligent sit geografiske område og bliver de største hostingkoncern i Danmark,” står der i meddelelsen.

Genbruger formel for succes

Dermed genbruger Intelligent en formel, som tidligere gav dem en stærk markedsposition i Benelux. Omkring denne tid sidste år fusionerede Intelligent nemlig med hollandske Sentia. Og i løbet af 2017 vil Jaynet og Solida Hosting blive ændret til netop Sentia.

“De leverer komplekse, skræddersyede hostingløsninger med fokus på organisationer, som er afhængige af strategisk vigtige applikationer, cloud service-ydelser for større virksomheder samt it-infrastruktur. Begge selskaber udmærker sig allerede på deres nuværende marked, og med Sentias opkøb af disse vil deres markedsposition blot blive yderligere styrket og udvidet i de kommende år,” skriver virksomheden om opkøbet.

Danske direktører fortsætter i det nye setup

DanDomain, som er det største af opkøbene, bibeholder sit brand. DanDomain har over 75.000 kunder og er endvidere markedsleder inden for ”managed applications” med en Office 365-markedsandel på over 20 procent i Danmark.

Administrerende direktør i DanDomain, Ronnie Bach Nielsen, er udnævnt til administrerende direktør for Intelligents SMV-afdeling, og administrerende direktør i Jaynet, Michael Meister får samme titel i Sentia, som er koncernens afdeling for store virksomheder.

Opkøb led i større strategi

Koncernomsætningen for Intelligent forventes med opkøbene at beløbe sig til 95 millioner euro i 2016. Koncernen har nu tæt ved 550 ansatte og ni kontorer i tre lande. Danmark var ifølge meddelelsen en naturlig vej at vælge, da markedet minder om Benelux og udgør en god base for udvidelse til resten af Skandinavien.

“Den succesfulde konsolideringsbølge, som vi har indledt i Beneluxlandene og nu i Danmark, begyndte i slutningen af 2015 sammen med Waterland og gør det muligt for os at gennemføre vores vision om kvalitet og stærke produkter i hele Europa. Det danske marked ligner det marked, hvor vi allerede har aktiviteter, så derfor var det et logisk valg for os. Vi har allerede fået en god start ved at kunne byde brands som DanDomain, Jaynet og Solido Hosting velkommen i koncernen,” udtaler Jonas Dhaenens, administrerende direktør i Intelligent i pressemeddelelsen.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Samt de seneste nyheder og største historier om tech og startups direkte i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY