You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Ugens Startup og håndboldstjernen Niklas Landin vil have dig til at glemme alt om aktier og obligationer

Siden 2019 har iværksætterne Anders Tang og Magnus Buchhave stået bag investeringsplatformen Jero, der skal demokratisere det at investere i vin.

Den danske winetech-platform Jero vil gøre det lige så almindeligt at investere i vin som i aktier. For nyligt fik startuppet en prominent engelinvestor med ombord.

Den danske winetech-platform Jero vil gøre det lige så almindeligt at investere i vin som i aktier. For nyligt fik startuppet en prominent engelinvestor med ombord.

”Det er med mænd som med vin. Alderen gør de dårlige sure og de gode bedre.”

Sådan skulle Cicero, den romerske filosof – og store vinentusiast – angiveligt(!) have sagt for over 2000 år siden. I dag er sandheden også, at god vin er blevet mange penge værd.

Det ved det danske WineTech startup Jero om nogen. Siden 2019 har iværksætterne Anders Tang Henzell og Magnus Buchhave nemlig stået bag en investeringsplatform, der skal demokratisere det at investere i vin. Og i sidste ende gøre det lige så almindeligt som at sætte sine penge i aktier.

Magnus Buchhave har stået i vinbutik siden han var 15 år, og fungerer i dag som Jeros vinanalytiker. Han mødte Anders Tang, der dengang var på udkig efter gode virksomheder at investere i, gennem en ven og det tog ham ikke lang tid om at overbevise ham om, at han skulle lægge penge i dyre dråber i stedet.

Medstifter af Jero Magnus Buchhave

Ikke lang tid efter opstod idéen.

”Jeg købte noget vin som investering gennem en ven, men da han troppede op i min lejlighed med kasserne, tænkte jeg: Hvor skal jeg dog gøre af dem? Så opstod idéen til Jero. I starten arbejdede vi bare ud fra, at det var sjovt at hjælpe folk med at investere i vin. Og også mere interessant end aktier. Men vi begyndte hurtigt at sætte tingene i system og etablere sikre opbevaringsforhold,” fortæller Anders Tang Henzell, medstifter og CEO i Jero.

”Vi vil gerne have mange flere danskere til at investere i vin – ikke kun den erfarne investor fra det velhavende segment,” fortsætter Anders Tang Henzell.


Sådan fungerer Jero

  • Jero er en alt-i-en platform, der både hjælper brugere med at investere, opbevare, forsikre, administrere og videresælge investeringsvin.
  • Brugere får hjælp af eksperter til at bygge en portefølje af vininvestering ud fra bl.a. investeringssum og tidshorisont.
  • Gennem platformen opdateres brugerne løbende om prisudvikling, tendenser og diverse vinbørser og auktionshuse.
  • Samtidig giver en statusrapport og et investeringsdashboard et løbende overblik over prisudviklingen brugerens vinportefølje.
  • Jero står for at købe vinen.

Sjovere end aktier

I dag har investeringsplatformen, der er opkaldt efter Jeroboam (betegnelse for en 3-liters Bourgogne flaske), omkring 400 brugere og 100 aktive investorer, der hver især har investeringsporteføljer til omkring 100.000 kroner.

Tidligere på året gik stjernehåndboldspilleren Niklas Landin ind i Jero som engelinvestor. Nu er målet de næste år at få servicen endnu bredere ud i befolkningen.

Og det er særligt mulighederne for at gøre en god investering, der skal drive udviklingen.

”Over de sidste 20 år har de mest eksklusive vine i verden genereret et gennemsnitligt årligt afkast på omkring 8 procent. Det vil sige, at de i samme periode har klaret sig på niveau med det globale aktieindeks. Det er et stabilt investeringsprodukt, med lav risiko, fordi det har så høj og kontinuerlig efterspørgsel. Hvem vil ikke gerne drikke god vin?” Siger Anders Tang Henzell. Han fortsætter:

”Vininvestering skal ikke ses som erstatning for aktier, men som et supplement til en ansvarlig portefølje. Det jeg godt kan lide ved vin som investering er, at det er en langtidsinvestering, der ikke fluktuerer ret meget. Det udvikler sig ikke så hurtigt som andre ting, men jo tættere på, at flasken skal drikkes, desto hurtigere stiger efterspørgslen, ligesom udbuddet reduceres i takt med at vinen drikkes. Det er nærmest optimale prisbetingelser for investorer.”

Udbud og efterspørgsel

Hvert år produceres en begrænset mængde vin, mens flere og flere mennesker – særligt i Afrika og Indien – løftes ind i den traditionelt set vinglade og købestærke middelklasse. Derfra bliver investeringscasen et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, fortæller Anders Tang Henzell.

”FN forventer, at vi er ca. 10 mia. i verden i år 2050. De voksende middelklasser verden over viser stigende interesse for at drikke vin. Samtidig kan der næsten ikke produceres mere eksklusiv vin end det, der bliver i dag. Ligesom eksklusive områder, som Bourgogne eller Champagne, er fuldt udnyttet. I takt med at den globale efterspørgsel stiger, vil de vine blive mere og mere attraktive.”

Det sikrede lager hos Jero

Siden 2019 har Jero som virksomhed vokset i takt med udviklingen. I dag har de kun et par enkelte engelinvestorer med ombord. Alligevel skorter det ikke på ambitionerne, når snakken falder på fremtiden.

”Næste skridt er, at brugerne kan handle på egen hånd på vores platform. Vi vil gerne være den førende investeringsplatform for vin i Norden,” siger Anders Tang Henzell.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY